Mødedato: 07.04.2022, kl. 18:30
Mødested: Mødesalen i Kvarterhuset, Jemtelandgade 3

Valg af næstformand

Se alle bilag

Indstilling

Sekretariatet indstiller,
1. at Amager Øst Lokaludvalg vælger en næstformand blandt lokaludvalgets medlemmer.
Næstformanden skal være bopælsregistreret i lokaludvalgets område.

Problemstilling

Efter godkendelsen i Borgerrepræsentationen af det nye lokaludvalg skal lokaludvalget vælge en
næstformand, der kan fungere i tilfælde af formandens forfald.

I henhold til "Regulativ for lokaludvalg i Københavns Kommune" skal næstformanden være
bopælsregistreret i lokaludvalgets område. I bilaget ses en oversigt over lokaludvalgets medlemmer med angivelse af, hvem der er bopælsregistreret i lokaludvalgets område.

Løsning

Valget af næstformand ledes af den nyvalgte formand.
De medlemmer af Amager Øst Lokaludvalg, der ønsker at stille op til posten som næstformand,
melder deres kandidatur. Kandidaterne får mulighed for at begrunde deres kandidatur.
 
Amager Øst Lokaludvalg vælger herefter blandt sine medlemmer en næstformand for
lokaludvalget.
 
Næstformanden vælges ved almindeligt flertalsvalg ved skriftlig afstemning. Der kan stemmes på én kandidat.

Økonomi

Intet.

Videre proces

Intet.

 

Beslutning

Lasse Rossen blev valgt som næstformand uden modkandidater.
Til top