Mødedato: 28.08.2024, kl. 18:30
Mødested: Nabo Østerbro, Nyborggade 11, 2100 København Ø

Meddelelser

Se alle bilag

Budgetønske om Østerbrogade nord afsendt

Forpersonen har afsendt vedhæftede henvendelse til teknik- og miljøudvalget

 

Møde med Handicaprådet

Lokaludvalgte har modtaget en henvendelse fra Handicaprådet der gerne vil mødes med lokaludvalget og beder lokaludvalget vende tilbage med mulige mødedatoer.

 

Møde med socialborgmesteren

Lokaludvalget har modtaget en henvendelse fra socialborgmesteren, der gerne vil besøge lokaludvalget enten ifm. et udvalgsmøde eller på en cykeltur i bydelen. Lokaludvalget bedes vende tilbage med en række datoforslag.

 

Budgetnotat om ny idrætshal ved Strandvejsskolen

Lokaludvalget har fået besked fra Kultur- og fritidsforvaltningen, at der arbejdes på et budgetnotat på en ny idrætshal ved Strandvejsskolen. På grund af den korte frist har det ikke været muligt at behandle henvendelsen på et fagudvalgsmøde og komme med input i første omgang.

 

Politikerbesøg på lokaludvalgsmøder i efteråret

Forpersonen har inviteret gruppeforperson, Morten Melchiors (C) til lokaludvalgsmøde i september og gruppeforperson Lars Weiss (A) til lokaludvalgsmødet i oktober.

 

Svar på henvendelse fra Børne- og Ungdomsborgmesteren vedr. lukning af Himmelrummet

Se vedhæftede svar fra borgmesteren.

 

Innovation District Copenhagen

Den 10. juni 2024 lancerede Københavns Kommune, Erhvervsministeriet og Københavns Universitet en ny, fælles vision for ’Innovation District Copenhagen’ (det tidligere ’Copenhagen Science City’), der skal gøre området omkring Nørre Campus, Rigshospitalet, De Gamles By og Haraldsgadekvarteret til et verdensførende innovationsdistrikt. For at realisere visionen opstarter parterne i efteråret udarbejdelsen af en fysisk helhedsplan. Arbejdet skal ske med inddragelse af områdets lokale aktører, herunder netop Østerbro- og Nørrebro Lokaludvalg samt Områdefornyelsen ved Skjolds Plads. Erhvervsministeriet tilrettelægger pt. processen, og I vil modtage yderligere information om inddragelsen snarest.

 

Nyt fra Miljøpunkt Østerbro, august

Her er et par af de ting Miljøpunkt Østerbro lige har lavet eller som er på vej i den nærmeste fremtid. Hold øje med vores hjemmeside og nyhedsbrev for mere info om aktiviteterne og kig gerne forbi.

  • Byvandring og fællesspisning
    16. august: Guidet tur til ØsterGro og byvandring i Klimakvarter med fokus på bynatur og biodiversitet og, efterfulgt af fællesspisning i Kildevæld Kulturcenter. Fuldt booket og med venteliste. Læs mere her.
  • Stort byttemarked
    25. August: Stort byttemarked sammen med ØLU til Kulturhavns Festival. Kig forbi og byt dig til en ny garderobe til gavn for pengepungen, klimaet og miljøet. Find os ved Orientkaj i Nordhavn fra kl. 10-15 den 25. august. Læs mere her.
  • Nat i naturen - Flagermustur i Fælledparken
    Lørdag den 7. september: Kom med, når vi går på opdagelse i flagermusens verden i tusmørket i Fælledparken på ’Nat i Naturen’. Børn fra 8 år og op og deres forældre inviteres til en magisk aften i (tus-)mørket i Københavns største park, der er hjemsted for rigtig mange flagermus. Læs mere her.
  • ReFashion Days og guides til et mere bæredygtigt tøjforbrug 

Festival i Villa Kultur 7. september sammen med ØLU og Re:Wair. Det har lige været Fashion Week i København og vi danskere er blandt nogle af de største (over)forbrugere af tøj og tekstiler i verden (vi køber hver især omkring 10,2 kilo nyt tøj om året – og smider en stor del af tøjet ud igen, længe før det er slidt op). I den forbindelse (og for at gøre opmærksom på ReFashon Days) samlede vi et par facts, tips og inspiration i en guide til et mere bæredygtigt tøjforbrug her.

 

Til top