Mødedato: 28.08.2014, kl. 17:00
Mødested: KW3, Krausesvej 3, 2100 Kbh. Ø

Høring om forslag til budget for Københavns Kommune 2015

Se alle bilag
Østerbro Lokaludvalg skal tage stilling til høring om Københavns Kommunes budgetforslag for 2015, fremlagt af Økonomiforvaltningen for Økonomiudvalget i møde den 20. august 2014.

Indstilling og beslutning

Formandskabet indstiller til Østerbro Lokaludvalg

1. at Lokaludvalget godkender udkast til høringssvar vedr. Københavns Kommunes budget for 2015

Problemstilling

Økonomiforvaltningen i Københavns Kommune har sendt budgetforslag for 2015 i høring hos lokaludvalgene, ældrerådet og handicaprådet med frist for svar den 1. september 2014. Forslaget er udsendt med forbehold for Økonomiudvalgets eventuelle bemærkninger. Økonomiudvalget anbefalede forvaltningens indstilling overfor Borgerrepræsentationen uden afstemning i mødet den 20. august 2014.

Budgetforslaget er et forslag til overordnet budget for Københavns Kommune i 2015.
Særlige temaer/prioriteter i budgettet er:
 
Folkeskoleområdet / folkeskolereformen
Den Sammenhængende by - investeringer i byudviklingsområder og genopretning af veje og bygninger
Vækst og bedre forhold for erhvervslivet
Socialområdet herunder øget fokus på forebyggelse i forhold til udsatte børn
Sikker by og den kriminalpræventive indsats
Sundhedsområdet herunder de ældres forhold
Forbedring af rammerne for fritid og idræt


Idet dokumentet er 200 sider fremsendes dette alene som bilag til den elektroniske version af dagsordnen.
Indstilling og beslutning fra Økonomiudvalgets møde den 20. august inkl. budgetforslaget kan ses her:
https://subsite.kk.dk/PolitikOgIndflydelse/Moedemateriale/Oekonomiudvalget.aspx

Løsning

Formandskabet og Koordinationsudvalget har kigget på det meget omfattende budgetforslag for Københavns Kommune 2015 og indstiller at det vedhæftede udkast til høringssvar godkendes, og at det overlades formandskabet at indføje eventuelle ekstra bemærkninger eller rettelser fra lokaludvalgets behandling i mødet den 28. august 2014.

Oversigt over politisk behandling

Økonomiudvalget behandler forslag til Københavns Kommunes budget for 2015 onsdag den 20. august 2014, hvorefter det oversendes til Borgerrepræsentationens videre behandling den 29. august og den 2. oktober 2014.

Beslutning

1. Lokaludvalget godkendte det på mødet omdelte udkast til høringssvar vedr. Københavns Kommunes budget 2015 med to tilføjelser, vedr. hhv. skøjtehal på Østerbro og fokus på samarbejde mellem skoler og foreninger i forbindelse med skolereformen.

Til top