Mødedato: 28.02.2013, kl. 17:00
Mødested: Østerbrohuset, Århusgade 103, 2100 Kbh. Ø

Høring om styrket decentral forvaltningsorganisering

Se alle bilag

Indstilling og beslutning

Formandskabet indstiller til Østerbro Lokaludvalg,

1. at Lokaludvalget tager oplæg fra struktursekretariatet v. Lars Ethelberg til efterretning

2. at Lokaludvalget drøfter konkrete forslag og perspektiver for en styrket decentral forvaltningsorganisering, og beslutter proces for formandskabets udarbejdelse af udkast til høringssvar som kan godkendes på lokaludvalgets møde den 21. marts 2013 jf. løsningsafsnit. 

Problemstilling

Østerbro Lokaludvalg har modtaget høring om styrket decentral forvaltningsorganisering, med frist for at sende sine inputs til Struktursekretariatet senest 25. marts 2013.

Københavns Borgerrepræsentation nedsatte et strukturudvalg for perioden juni-december 2012, som aflagde rapport til BR den 13. december 2012. På baggrund af denne beslutttede Borgerrepræsentattionen, at der skal arbejdes videre med fire spor indenfor kommunens nuværende overordnede organisering:

  • styrket decentral forvaltningsorganisering med administrative forenklinger
  • forslag til placering af kommunens tværgående enheder
  • håndtering af snitfladeudfordringer på særligt velfærdsområderne 
  • årshjul for indholdet i BR-møder, temadebatter i BR samt forbedring af BR-medlemmernes arbejdsbetingelser
Økonomiforvaltningen skal udarbejde forslag til de to første spor i samarbejde med forvaltningerne og øvrige relevante aktører.

Til brug for det videre arbejde primært med det første spor, en styrket decentral forvaltningsorganisering, ønskes lokaludvalgenes input tidligt i processen. Der er brug for lokaludvalgenes erfaringer og konkrete løsningsforslag, samt input fra andre aktører i bydelene, til hvordan kommunens decentrale organisering kan blive bedre.

Der skal findes løsninger, der bidrager til en mere sammenhængende og gennemskuelig service til borgerne, en mere effektiv anvendelse af kommunens lokaler og ejendomme på tværs af forvaltningsområder, og et tættere samarbejde mellem kommunen, civilsamfundet og erhvervslivet.

Der er tilrettelagt en proces hvor lokaludvalgene inddrages tidligt i forløbet og kommer med input til selve analysefasen. Mere konkret ønskes lokaludvalgenes input, erfaringer og forslag til muilge løsninger indenfor tre temaer knyttet til den decentrale forvaltningsorganisering jf. Kommisorium for styrket decenral forvaltningsorganisering:

1. Borgerinddragelse og lokal forankring

2. Gennemskuelig borgeradgang og større ensartethed

3. Større grad af samlokalisering på tværs af forvaltnings- og fagområder

Temaerne er nærmere beskrevet i bilaget 'Debatoplæg'.

Lars Ethelberg fra struktursekretariatet er inviteret til at deltage i lokaludvalgsmødet med et kort oplæg.

Løsning

Formandskabet indstiller en todelt proces, hvori lokaludvalget, i første omgang tager oplæg fra struktursekretariatet v. Lars Ethelberg til efterretning.

Herefter bedes lokaludvalgsmedlemmer og fagudvalg drøfte forslag og erfaringer, som mailes til sekretariatet senest den 4. marts kl. 14.00, således at formandskabet kan nå at udarbejde udkast til høringssvar til behandling på lokaludvalgets ordinære møde den 21. marts 2013.
Høringen lægges også ud på hjemmesiden med kommentarfunktion, så lokaludvalget kan høre borgenes erfaringer og forslag.

I Uddrag fra strukturudvalgets rapport, kapitel 5.1 om decentral organisering: sammenhæng, nærhed og indflydelse, er temaerne om samlokalisering dels af borgerrettede tilbud og faciliteter (s. 2-3), dels af sags- og myndighedsbehandlingen (s.3-6) og borgerinddragelse og nærdemokrati (s. 7-8) beskrevet nærmere. Under sidstnævnte afsnit er beskrevet forskellige løsningsretninger, men der tages ikke stilling til hvilken rolle lokaludvalgene kan spille i en ny organisering.

Af Debatoplæg til lokaludvalgene om styrket decentral forvaltningsstruktur fremgår de 3 overordnede temaer som nævnt ovenfor, hvor lokaludvalgenes erfaringer findes særlig relevant, og som lokaludvalget i sine drøftelser kan tage udgangspunkt i. Lokaludvalget er belvet bedt om at komme med så konkrete inputs, erfaringer, oplevede udfordringer og løsningsforslag som muligt.

For hvert af de 3 temaer er listet en række forslag til spørgsmål lokaludvalget kan drøft samt en beskrivelse af temaet, hvori fremgår kommunens udfordringer i foprhold til at skabe sammenhæng, nærhed og effektivitet i den decentrale kommunale opgaveløsning. De primære spørgsmål drejer sig om problematikker i forhold til borgere der har behov for eller efterspørger ydelser der går på tværs af forvaltningsområder, mange forskellige borgerindgange, samt øget borgerinddragelse og lokal forankring gennem et øget engagement i lokalområdet.

Eksempler på spørgsmål af relevans er:

- Hvilken rolle kan lokaludvalget spille i at understøtte et tættere samarbejde mellem kommunen, civilsamfundet (frivillige og foreninger) og erhvervliv ?

- Hvilke udfordinger oplever lokaludvalget i fht. sammenhængende og helhedsorienterede løsninger, der går på tværs af forvaltningsområder?

- Hvilke muligheder ser lokaludvalget for samlokalisering af tilbud og faciliteter på tværs i bydelen for flere forskellige borgergrupper, og hvilken rolle kan lokaludvalget spille i forhold til samlokalisering og en sammentænkning af opgaveløsning på tværs?

Beslutning

ad 1: Lokaludvalget tog oplæg fra struktursekretariatet til efterretning.

ad 2: Lokaludalget drøftede konkrete forslag og perspektiver for en styrket decentral forvaltningsorganisation og besluttede proces for udarbejdelse af udkast til høringssvar. Formandskabet udarbejder udkast til høringssvar om styrket decentral forvaltningsorganisering, der behandles på lokaludvalgets møde den 21. marts 2013.

Til top