Mødedato: 28.02.2013, kl. 17:00
Mødested: Østerbrohuset, Århusgade 103, 2100 Kbh. Ø

Regnskab for puljemidler 2012

Se alle bilag
Østerbro Lokaludvalg skal tage regnskab for puljemidler 2012 til efterretning.

Indstilling og beslutning

Formanden indstiller til Østerbro Lokalduvalg,

1. at lokaludvalget tager regnskab for puljemidler 2012 til efterretning.

Problemstilling

Østerbro Lokaludvalg fik i 2012 udlagt 3.560.000 kr. (p/l reguleret) af Borgerrepræsentationen til selvstændig varetagelse til bydelsrettede, netværksdannedne og dialogskabende aktiviteter.
 
Heraf har Lokaludvalget anvendt 2.690.677 kr. fordelt på ansøgte projekter, egne projekter, driftstøtte til Miljøpunkt Østerbro samt et mindre beløb til dækning af et mindre beløb, som skulle have været betalt i 2011.

De resterende 869.323 kr. går tilbage til Københavns Kommune. Til sammenligning sendte Østerbro Lokaludvalg i 2011 524.551 kr. tilbage til kommunen efter regnskabsafslutningen 2011.

Løsning

Østerbro Lokaludvalg tager regnskab for brug af puljemidler 2012 til efterretning.

Regnskab Puljemidler 2012
  budget forbrug balance
Østerbropuljen 3.260.000    
ansøgte projekter   1.439.727  
egne projekter   956.236  
Miljøpunkt Østerbro 300.000 293.842 -6.158
Udgifter fra 2011   872 -872
  3.560.000 2.690.677 -869.323

Bemærkninger til regnskabet og de vedhæftede bilag

Ansøgte projekter:
Østerbro Lokaludvalg har i 2012 bevilget 1.750.759 kr. til ansøgte projekter. Der er udbetalt 1.439.727 kr. på baggrund af indsendt evaluering og regnskab. Årsagen til differencen skal delvis findes i, at nogle projekter der har opnået støtte er blevet aflyst, eller at der har været et mindreforbrug i forhold til de indsendte budgetter. I et enkelt tilfælde er støtten bortfaldet på baggrund af en stikprøvekontrol, der viste uoverensstemmelser mellem budget, regnskab og bilag, som ikke kunne forklares.

Egne projekter:
For så vidt angår lokalduvalgets egne projekter er der en difference mellem det bevilgede beløb og det forbrugte beløb på 270.764 kr. Differencen skyldes, at der har været et mindreforbrug, som især findes på projekt "Bydelsplan". Det viste sig vanskeligt at forudsige hvilke udgifter der var i bydelsplanlægningen og at nå at udføre alle aktiviteter, der blev diskuteret i forbindelse med bydelsplanlægningen.  

Beslutning

Lokaludvalget tog regnskabet for puljemidler 2012 til efterretning.
Til top