Mødedato: 27.09.2023, kl. 18:30
Mødested: Nabo Østerbro, Vibenshave, Nyborggade 9, 2100 Kbh. Ø.

Nyt fra fagudvalgene

Indstilling

Forpersonen indstiller,

1. at Østerbro Lokaludvalg tager nyt fra fagudvalgene til efterretning

Problemstilling

Social, sundhed, ældre og integration

- Lokaludvalget er blevet kontaktet af Socialforvaltningen omkring drikkefællesskabet "De Frie Fugle", der har en skurvogn og lille have ved banearealet tæt på Nordhavn Station. Det er forvaltningens oplevelse, at der er færre der bruger tilbuddet, og de frivillige kontaktpersoner ønsker at trække sig tilbage. Derfor foreslår Socialforvaltningen at stedet lukkes. Forvaltningen vil gerne i dialog med lokaludvalget om sagen, da lokaludvalget har været med til at finansiere faciliteter for De Frie Fugle. De vil gerne deltage på næste fagudvalgsmøde 10. oktober.

- Der skal etableres 12 skæve boliger på Scherfigsvej. Skæve huse opføres til hjemløse og særligt udsatte borgere, som har svært ved at indpasse sig eller ikke magter at bo i et traditionelt bomiljø som eksempelvis en lejlighed. De skæve huse er med til at sikre, at flere hjemløse får og fastholder egen bolig. Projektlederen fra Socialforvaltningen vil gerne deltage på det kommende fagudvalgsmøde og fortælle om projektet. Der er ligeledes planer om at afholde et naboorienteringsmøde i løbet af efteråret 2023.

Kultur, fritid og idræt

Det planlagte fagudvalgsmøde den 11. sept. blev aflyst, og de fleste punkter bliver taget op på oktobermødet den 9. oktober.

Familie, børn og unge

Det planlagte fagudvalgsmøde den 11. sept. blev aflyst, og det planlagte besøg af Søren Troels Berg fra TMF vedr. sikre skoleveje (med særligt fokus på Randersgade) er flyttet til oktobermødet den 9. oktober. 

Byplan, miljø og teknik

- Nørrebro Lokaludvalg har inviteret repræsentanter fra Østerbro og Bispebjerg Lokaludvalg til et møde torsdag den 21. september, hvor Nørrebro præsenterer deres ideer omkring udvikling af Vingelodden og en evt. sammenhæng med en fredeliggørelse/begrønning af Lersø Parkallé. Fra Østerbro deltager Steen Jeppson og evt. Allan Marouf.

- Teknik- og Miljøforvaltningen, Klimatilpasning Vest, skulle have deltaget på seneste fagudvalgsmøde 14/9 med en præsentation og en status på skybrudsprojekterne i Fælledparken. Dette besøg blev dog aflyst på grund af forsinkelse i projektet.

Beslutning

Steen Jeppson orienterede om fællesmøde med Nørrebro og Bispebjerg Lokaludvalg omkring Vingelodden og Lersø Parkallé.
Til top