Mødedato: 27.04.2022, kl. 18:30
Mødested: Nabo Østerbro, Vibenshave, Nyborggade 9 2100 Kbh. Ø

Bevilling: Re-Fashion Days 2022

Se alle bilag

Tidligere beslutninger

I dette projekt, som er et samarbejde mellem Østerbro Lokaludvalg og Miljøpunkt Østerbro, bygges der videre på Re-Fashion Days konceptet, som er blevet udarbejdet i 2020 og 2021 og består af en mini-festival med oplæg og workshops etc.. Østerbro Lokaludvalg har besluttet at bevilge 80.000 kr. i hhv. 2020 og 2021 til mini-festivalen, som har fået positiv respons og haft gode besøgstal. 

Indstilling

Formanden indstiller,

1. at Østerbro Lokaludvalg beslutter at afsætte 80.000 kr. til projekt Re-Fashion Days 2022

Problemstilling

Lokaludvalget har ansvar for at løse den lokale miljø- og klimaopgave. Det gøres i dette projekt i samarbejde med Miljøpunkt Østerbro, som også til dagligt varetager en del af opgaven for lokaludvalget. Ideen med projektet er at sætte fokus på en aktuel, global problemstilling inden for bæredygtighed og miljø, og give det et lokalt forankret perspektiv samt profilere lokaludvalgets arbejde i bydelen og understøtte netværksdannelsen mellem lokale københavnere, virksomheder og organisationer.

Tøjproduktion regnes nemlig for en de største klima- og miljøsyndere i verden, kun overgået af olieindustrien.

Initiativtager vil desuden benytte mini-festivalen som platform for borgerinddragelse ifbm. arbejdet med Bydelsplan 2023-2026, og fx bruge minifestivalen som platform for at få inputs fra områdets erhvervs- og kulturaktører. På den måde kan man finde ud af hvilke behov og barrierer det lokale forretningsdrivende har for at implementere cirkulære løsninger. Det specifikke inddragelsesaspekt afhænger dog af lokaludvalgets beslutninger vedrørende Bydelsplanen 2023-2026 som helhed.

Løsning

Der arrangeres en række små arrangementer under den samlede betegnelse ”Re-Fashion Days”. Konkret vil der blive arrangeret 1 byttemarked ved Kulturhavn Festival (for at skabe liv og promovere festivalen i august), 1 netværksmøde for lokale forretnings- og kulturaktører, og 1 eller 2 weekenddage med forskellige oplæg, workshops og endnu et luksus-byttemarked.

Tovholder og sekretariat vil fokusere på både lokale aktører og kendte navne – idéen er at sætte den store problemstilling ind i en lokal kontekst, for at komme med løsninger og idéer til de deltagende, som kan implementeres lokalt og i hverdagen.

Projektet Re-Fashion Days 2022 vil altså 1) være en naturlig forlængelse af lokaludvalgets mangeårige fokus på klima- og miljøarbejde, og 2) være en forlængelse af de erfaringer der er opbygget omkring netværk, praktik og viden om emnet ”bæredygtig mode” i udviklingen af Re-Fashion Days arrangementerne fra 2020 og 2021. 

Økonomi

Der søges om 80.000 kr. Pengene bevilges af lokaludvalgets pulje til egne projekter. Beløbet svarer til det, der er blevet bevilget til projektet i 2020 og 2021.

Budget Re-Fashion Days

Beløb i kr.

Lokaler

12.000

Forplejning

7.000

Annoncer og PR (to halvside + Facebook + plakater)

12.000

Foredragsholdere (overslag, afhængigt af antal)

17.000

Facilitator til borgerinddragelse og workshops

15.000

Diverse

4.000

 

 

I alt

50.000

 

 

Budget Byttemarked Kulturhavn

 

Leje af borde, stole og stativer

7.800

Forplejning til frivillige

1.000

Promovering (Betongrise, annoncering og SoMe)

10.000

DJ

9.200

 

 

I alt

18.800

 

 

I alt

80.000

Videre proces

Tovholder - David Rønne - varetager det videre arbejde i samarbejde med Miljøpunkt Østerbro og sekretariatet.

 

Beslutning

Indstillingen blev godkendt uden afstemning.

Bilag

Til top