Miljøpunkt Østerbro - præsentation af årsrapport og af Miljøpunktets arbejde
Tidligere beslutninger
18. november 2020
Lokaludvalget godkendte Årsplan og budget 2021 for Miljøpunkt Østerbro
Lokaludvalget tog, som konsekvens af ovenstående beslutning til efterretning, at der overføres driftsmidler 706.162 kr. (anslået beløb) til Miljøpunkt Østerbro, svarende til de midler lokaludvalget modtager til det lokale miljøarbejde i budgetåret 2021
Lokaludvalget besluttede at bevilge 650.000 kr. i 2021-puljemidler som aktivitetsmidler til de i årsplanen prioriterede opgaver.
15. december 2021
Lokaludvalget vedtog at modtage aktivitetsplaner der dækker to år fra Miljøpunkt Østerbro.
Der er fortsat tale om 1-årige budgetter.
Indstilling
Formanden indstiller,
1. at lokaludvalget tager årsregnskab og årsrapport 2021 fra Miljøpunkt Østerbro til efterretning og godkende at de hermed har levet op til vilkårene i driftstilskudsaftalen
2. At lokaludvalget tager orientering om status på Miljøpunktets arbejde til efterretning.
Problemstilling
Østerbro Lokaludvalg har ansvaret for Københavns Kommunes støtte og udvikling af det lokale miljøarbejde på Østerbro. Lokaludvalget har valgt at løse opgaven ved at indgå en driftsstøtteaftale med Miljøpunkt Østerbro, der forestår miljøarbejdet.
I følge aftalen mellem Østerbro Lokaludvalg og Miljøpunkt Østerbro, varetager Miljøpunkt Østerbro på vegne af Østerbro Lokaludvalg den kommunalt finansierede lokale miljøopgave, sådan som den lokale miljøopgave er formuleret i 'Kommissorium for Lokaludvalg'.
Som del af driftsstøtteaftalen skal Østerbro Lokaludvalg orienteres om årsberetning og regnskab for 2021 fra Miljøpunkt Østerbro for så vidt angår anvendelsen af det pågældende års drifts- og aktivitetsmidler.
Lokaludvalget skal, sammen med miljøfonden, sikre at miljøopgaven varetages i overensstemmelse med formuleringen af den lokale miljøopgave i Kommissoriet.
Samarbejde mellem Østerbro Lokaludvalg og Miljøpunkt Østerbro foregår via et Samarbejdsforum, der for lokaludvalgtes vedkommende består af formandskabet og formændene for lokaludvalgets fagudvalg. Fra Miljøpunktet deltager formanden for fonden samt 2 - 3 medlemmer af fondsbestyrelsen. Samarbejdsforum understøttes med sekretariatsbistand fra Miljøpunktets Centerleder og Lokaludvalgssekretariatet.
Årsberetning og regnskab 2021
Årsberetning
Årsberetningen fra Miljøpunkt Østerbros arbejde i det forgangne år skal som minimum indeholde:
- En beskrivelse af gennemførte aktiviteter
- En status i forhold til opfyldelse af årsplanens mål og Key Performance Indicators
- Øvrige aktiviteter der måtte være aftalt med Østerbro Lokaludvalg
- Årsberetningen bør desuden give en enkelt oversigt over projekter, der blev muliggjort med midler fra anden siden end lokaludvalget
Senest 1. april skal Miljøpunkt Østerbros bestyrelse sende den af bestyrelsen godkendte årsberetning til Østerbro Lokaludvalg samtidig med indsendelse af årsregnskab. Årsregnskab og årsberetning forelægges Østerbro Lokaludvalg til orientering hurtigst muligt efter regnskabsafslutning og senest inden udgangen af april året efter regnskabsåret.
Årsrapport og regnskab tager afsæt i Årsplan og budget 2021. Årsplanen omhandler indsatser indenfor følgende fokusområder, der er fastlagt i samarbejde med lokaludvalget:
- Luftforurening
- Grønne områder og bynatur
- Skybrudssikring og regnvandshåndtering
- Affald og ressourceforbrug
Derudover er det beskrevet i årsplanen for 2021 at miljøpunktet ville afsætte ressourcer til kommunikation og formidling, netværksaktiviteter og synliggørelse af miljøarbejdet.
Regnskab
Der er i henhold til budget/årsplan 2021 i alt udbetalt 1. 79.989 kr. til Miljøpunkt Østerbro, i det driftstilskuddet fra Østerbro Lokaludvalg for 2021 udgjorde729.989 kr. og der herudover er udbetalt 650.000 kr. i projekt/aktivitetsmidler, som besluttet af Østerbro Lokaludvalg.
Af resultatopgørelsen fremgår det, at Miljøpunkt Østerbro samlet havde indtægter for 1.617.025 kr. og samlede udgifter for i alt 1.581.357 kr., hvilket giver et resultat på 35.668 kr. i 2021.
Inhabilitet
Reglerne om inhabilitet i forbindelse med Miljøpunkt og Lokaludvalg er relativt indgående beskrevet i et tidligere notat udarbejdet af økonomiforvaltningen.
Af notatet fremgår det, at:
1. Medlemmer af miljøpunkts bestyrelse generelt, udpeget af Borgerrepræsentationen, lokale foreninger o.lign. eller opstillet som enkeltpersoner.
De medlemmer af lokaludvalget der sidder enten som menige medlemmer eller i formandskabet i Miljøpunkt Østerbro, uanset hvem de måtte være valgt for, må antages at have en særlig interesse i sagens udfald, når lokaludvalget dels skal tage beslutning om tildeling af puljemidler til miljøpunktet, dels forberede og tage beslutning om hvorvidt man ønsker at fortsætte med en driftsstøtte aftale (dvs. tildeling af driftsmidler til miljøpunktet og vilkårene herfor) eller lokaludvalget ønsker at hjemtage opgaven (dvs. tildeling af driftsmidler ophører).
2. Medlem af Østerbro Lokaludvalg, der repræsenterer miljøpunktet i lokaludvalget
Medlem af lokaludvalget, der er valgt ind for miljøpunktet, og dermed sidder som repræsentant i lokaludvalget for miljøpunktet må antages at have en særlig interesse i sagens udfald, når lokaludvalget dels skal tage beslutning om tildeling af puljemidler til miljøpunktet, dels forberede og tage beslutning om hvorvidt man ønsker at fortsætte med en driftsstøtteaftale (dvs. tildeling af driftsmidler til miljøpunktet og vilkårene herfor) eller lokaludvalget ønsker at hjemtage opgaven (dvs. tildeling af driftsmidler ophører). Herudover hviler medlemmets repræsentation i lokaludvalget på at miljøpunktet opretholdes og er aktiv i bydelen. Det betyder at såfremt miljøpunktets bestyrelse vælger at nedlægge fonden, bortfalder medlemmets plads i lokaludvalget. I de bydele hvor lokaludvalget har hjemtaget opgaven, har miljøpunkternes bestyrelser besluttet at nedlægge fondene, for at frigive de ressourcer/midler der lå i fonden.
3. Medlemmer af miljøpunkts bestyrelse udpeget af Lokaludvalget
Medlemmer af lokaludvalget udpeget som repræsentanter til miljøpunktets bestyrelse vil efter gældende praksis som udgangspunkt ikke være inhabile i sager hvor miljøpunktet søger Østerbropuljen om puljemidler. I andre konkrete sager kan der imidlertid blive tale om en så konkret og stærk interesse for det pågældende medlem eller den pågældende forening, at der må statueres inhabilitet. Det drejer sig om tilfælde hvor:
- Medlemmet har en uvedkommende personlig eller økonomisk interesse i sagens udfald, dvs. hvor han / hun ved afgørelsen eller beslutningen vil opnå en fordel, dersom beslutningen falder ud på en bestemt måde, som er sagen uvedkommende,
- Lokaludvalget skal indgå en gensidigt bebyrdende aftale med Miljøpunktet, eksempelvis om løsning af opgaver for lokaludvalgene og betaling herfor, eller
- i sager, hvor Lokaludvalget skal føre tilsyn eller kontrol med miljøpunktet, eksempelvis ved kontrol af regnskaber for puljemidler.
Økonomiforvaltningen vurderer, at drøftelser af spørgsmål vedrørende lokaludvalgets evt. hjemtagelse af miljøopgaven eller fortsættelse af driften af Miljøpunktet hører under indgåelse af gensidigt bebyrdende aftaler. Desuden vurderer Økonomiforvaltningen, at vurderingen af Miljøpunktets årsrapport og regnskab er en tilsyns- og kontrolopgave. Lokaludvalgets medlem af Miljøpunktets bestyrelse vil derfor være inhabil under behandlingen af sådanne sager.
Løsning
Miljøpunkt Østerbro har fremsendt årsregnskab og årsberetning rettidigt og begge dele lever op til kravene i driftstilskudsaftalen. Miljøpunkt Østerbro har også den 19. april 2022 orienteret fyldestgørende om årsregnskab og årsrapport i samarbejdsforum for Miljøpunkt Østerbro og Østerbro Lokaludvalg. På den baggrund anbefales lokaludvalget at godkende at vilkårene er overholdt i henhold til aftalen.
Centerleder Sara Jörn redegør for status på den to-årsplan, som lokaludvalget godkendte december 2021 og Miljøpunktets arbejde generelt.
Økonomi
Denne indstilling har ikke yderligere økonomiske konsekvenser.
Videre proces