Input til Københavnertinget 2023
Indstilling
Forpersonen indstiller,
1. at Østerbro Lokaludvalg drøfter og beslutter 'Input til Københavnerting 2023'.
Problemstilling
Københavnertinget er et toårigt pilotprojekt i perioden 2023-2024, vedtaget af Københavns
Borgerrepræsentation.
I løbet af den toårige periode arbejder to grupper af københavnere med temaer, som er relevante for byens udvikling. Grupperne sammensættes af frivillige københavnere, der udvælges gennem lodtrækning, så gruppen afspejler Københavns befolkningssammensætning. Hvert år rekrutteres der nye medlemmer til Københavnertinget, og der udvælges et nyt tema, som medlemmerne skal behandle.
I 2023 skal Københavnertingets medlemmer udvikle anbefalinger ud fra følgende kerne- og underspørgsmål:
Hvordan udvikler vi sammen København med trivsel og rum til alle, så:
- så mange som muligt har mulighed for at deltage i byens liv?
- flere har mere indflydelse på og tager medansvar for, hvordan byens rum og bydele udvikler sig?
- vi skaber bedre rammer for god mental sundhed?
- vi får plads til idræts- og kulturfaciliteter, når vi bor så tæt?
- vi forebygger ulovlig forskelsbehandling?
Københavnertingets anbefalinger lanceres offentligt og behandles efterfølgende politisk i Københavns Kommune.
Formålet med Københavnertinget er at styrke dialogen og samarbejdet om byens udvikling mellem københavnerne og Københavns Kommune.
Man kan læse mere om Københavnertinget her: københavnertinget 2023 | københavn taler (kk.dk)
Alle københavnere, interesseorganisationer, udvalg og aktører kan, frem til den 10. maj, give Københavnertinget forslag, ideer og perspektiver på kerne- og underspørgsmålene. Input bliver lagt på Københavnertingets hjemmeside og overrakt til Københavnertinget. Jo hurtigere materialet sendes, des større er muligheden for, at Københavnertinget når at tage højde for det i tingets arbejde.
Input skal indeholde:
- Afsender og navn på bidragyder
- Kernebudskab i forhold til trivsel og rum i København (max 100 ord).
- Hvad er særligt vigtigt for medlemmerne af borgersamlingen (Københavnertinget) at vide for at kunne besvare kernespørgsmålet: Hvordan udvikler vi sammen København med trivsel og rum for alle?
- Eventuel henvisning til relevant baggrundsviden (max 100 ord).
- Eventuel foto, graf eller andet visuelt materiale, der understøtter input.
Løsning
Fagudvalgene har drøftet input til Københavnertinget på fagudvalgsmøderne i april og sekretariatet har samlet de forskellige input til et samlet dokument, der i nogen grad imødekommer formkravene til input til Københavnertinget. (se vedhæftede bilag)
Lokaludvalget drøfter og beslutter input til Københavnertinget.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser for lokaludvalget.
Videre proces
Hvis lokaludvalget beslutter at sende input til Københavnertinget, sender sekretariatet på Københavnertingets mail.
Beslutning
Finn Kristiansen stillede følgende ændringsforslag: ÆF 1: Udkastet erstattes med følgende tekst: 'Østerbro Lokaludvalg mener, at Københavnertinget bør nedlægges'.
Ændringsforslaget faldt efter afstemning.
For ÆF 1 stemte: Sheku Amadu Jalloh, Steen Jeppson, John Michael Jensen, Finn Kristiansen, Jan Due, Frank Bavnild, Christian Ahlmann-Ohlsen
Imod ÆF 1 stemte: Allan Marouf, David Rønne, Jóannes Jørgen Gaard, Pia Jørgensen, Vagn Pedersen, Bo Sandberg, Iben Vestergård
Følgende undlod at stemme: Jens Peter Mortensen, Margarita Schmidt, Lartey Godwin Lawson
David Rønne stillede følgende ændringsforslag
ÆF 2. I afsnit om 'Fællesskaber gennem foreningsliv', tilføjes efter sidste punktum: 'Derfor finder lokaludvalget, at det er væsentligt at kultur og idrætsfaciliteter etableres tæt på beboelsesområder således, at børn og unge har mulighed for trygt at transportere sig til og fra foreningsaktiviteten på cykel eller til fods. Afsnittet indsættes efter: 'Alle børn og unge skal have mulighed for at deltage aktivt i foreningslivet, have et aktivt liv og indgå i sociale fællesskaber.' tilføjes
I afsnit 'Naturen styrker mental sundhed' tilføjes: 'Samtidig er det vigtigt, at nye naturområder etableres som vild natur, uden også at skulle rumme idrætsfaciliteter, der indskrænker naturværdierne. Afsnittet indsættes efter: 'Efter: Derfor er det vigtigt, nye naturområder etableres som vild natur uden også at skulle rumme idrætsfaciliteter, der indskrænker naturværdierne'.
Ændringsforslaget blev vedtaget uden afstemning
Ændringsforslaget blev vedtaget uden afstemning.