Mødedato: 26.04.2023, kl. 18:30
Mødested: Nabo Østerbro, Nyborggade 9, 2100 København Ø.

Invitation til at være medunderskrivere på skriv fra Brønshøj-Husum LU

Se alle bilag
Lokaludvalget skal beslutte om lokaludvalget ønsker at være medunderskriver på en henvendelse til Kultur- og Fritidsudvalget vedr. den nye Kultur- og Fritidspolitik.

Indstilling

Forpersonen indstiller,

1. at lokaludvalget afviser at være medunderskriver på en fælles henvendelse til Kultur- og Fritidsudvalget vedr. den nye Kultur- og Fritidspolitik for 2023-2026. 

Problemstilling

En ny kultur- og fritidspolitik for 2023-2026 er vedtaget. Østerbro Lokaludvalg har modtaget henvendelse fra Brønshøj-Husum Lokaludvalg om at være med på en fælles henvendelse til Kultur- og Fritidsudvalget, der udtrykker utilfredshed med, at lokaludvalgene er blevet afskåret fra at komme med input til Kultur- og Fritidspolitikken og dertil knyttede handleplaner.

Kultur og Fritidspolitik 2023-2026 WEB.pdf (kk.dk)

Løsning

Fagudvalget for Kultur, Fritid og Idræt støtter ikke op om at være medafsender på en fælles henvendelse til Kultur- og Fritidsudvalget vedr. den manglende inddragelse af lokaludvalgene ifm. den nye Kultur- og Fritidspolitik. Lokaludvalget kan evt. overveje at sende en egen henvendelse til Kultur- og Fritidsudvalget.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser for Østerbro Lokaludvalg.

Videre proces

Sekretariatet sender et svar til Brønshøj-Husum Lokaludvalg om hvorvidt Østerbro Lokaludvalg ønsker at være medunderskriver eller ej. 

Beslutning

Indstillingen blev godkendt uden afstemning.
Til top