Bevilling: Bydelsmøde 2025
Indstilling
Forpersonen indstiller til Østerbro Lokaludvalg,
1. at lokaludvalget bevilger et rammebeløb på 20.000 kr. til afholdelse af Bydelsmøde om bydelsplanen i foråret 2025.
Problemstilling
I Kommissorium for Lokaludvalg i Københavns kommune, specificeres det at "Repræsentantskaberne inviteres én gang om året til en opfølgning og evaluering af bydelsplanen."
Bydelsplanen for Østerbro indeholder 4 hovedtemaer, fordelt på de eksisterende fagudvalg for Social, Sundhed, Ældre og Integration; Kultur, Fritid og Idræt; Familie, Børn og Unge; Byplan, Miljø og Teknik.
Løsning
Forpersonen foreslår at der afsættes 20.000 kr. som rammebeløb til et fremtidigt møde for Repræsentantskabet i foråret 2025. Bydelsmødet afholdes sandsynligvis uge 20 alternativt medio august.
Der lægges op til at Bydelsmødet planlægges af Forpersonen i samarbejde med sekretariatet.
Endvidere foreslås det, at fagudvalgene tager et punkt med på deres fagudvalgsmøder inden Bydelsmødet, om deres respektive emner i bydelsplanen. På Bydelsmødet står fagudvalgene for at fremlægge en status på bydelsplanprojekterne, inden for eget område.
Økonomi
Bevilling gives som rammebevilling på 20.000 kr. til dækning af udgifter som forplejning, pr, etc. i forbindelse med Bydelsmødet.
Videre proces
Såfremt indstillingen imødekommes står Forpersonen sammen med sekretariatet, for at planlægge arrangementet.