Orientering om Valg til Lokaludvalg 2026
Indstilling
Forpersonen indstiller til Østerbro Lokaludvalg,
1. at lokaludvalget tager orientering fra sekretariatet om Økonomiforvaltningens planlægning af Valg til Lokaludvalg 2026 til efterretning.
Problemstilling
Der afholdes valg til lokaludvalgene i februar-marts 2026. I den forbindelse skal Økonomiforvaltningen (lokaludvalgssekretariaterne) stå for kommunikation om valget til københavnerne og rekruttering til lokaludvalg. Arbejdet koordineres på tværs af bydelene, men særligt rekrutteringsindsatserne kommer til at ligge lokalt i de enkelte lokaludvalgssekretariater.
Arbejdet med Valg til Lokaludvalg betyder, at en del af sekretariaterne tid vil blive brugt til denne opgave, og der vil derfor være begrænset support til lokaludvalgets egne projekter, særligt i 2. halvår af 2025.
Opgaven udføres med baggrund i de 3 pejlemærker fra kommisorium for lokaludvalg:
- Lokaludvalget samarbejder aktivt med bydelens københavnere og forvaltninger om de temaer, der er væsentlige for bydelen.
- Lokaludvalget understøtter de lokale københavneres eget engagement i bydelen.
- Lokaludvalget er kommunens lokale bydelsrepræsentanter.
Valg til Lokaludvalg 2026
Foreningsrepræsentanter
Valget til foreningsrepræsentanter vil som i 2022 blive afviklet digitalt, og kriterierne for opstilling er ligeledes de samme: Kandidater kan stille op for en forening, der:
- Har eksisteret i mere end et år
- Har minimum 15 medlemmer
- Har aktiviteter i bydelen
Kandidaten behøver ikke selv være medlem af foreningen for at stille op, men foreningen skal godkende kandidaturet. Man kan stille op på vegne af fx en idrætsforening, en boligforening, en lokal interesseorganisation, en skolebestyrelse, et elevråd (idet man skal være fyldt 18 år for at stille op).
Økonomiforvaltningen har opsat følgende succeskriterier for valget af af foreningsrepræsentanter i bydelen:
-
Minimum 30 foreningsrepræsentanter
-
Jævn fordeling af opstillede kandidater inden for de 3 interessegrupper (Bolig/miljø/erhverv, Ældre/sundhed/social/integration og Børn/unge/idræt/kunst/kultur.
-
Min. 60 tilmeldte til at afgive stemmer.
Partipolitiske repræsentanter
Partirepræsentanter udpeges af deres lokalforening efter kommunalvalget i november 2025, og skal have bopæl i bydelen. De er således ikke på åbent valg.
Løsning
Lokaludvalget tager orientering om valg til lokaludvalg 2026 til efterretning.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser for lokaludvalgets puljemidler.
Udgifter til kommunikationsindsatsen findes gennem centrale midler og sekretariatsbudgettet.
Videre proces