Mødedato: 26.02.2025, kl. 18:30
Mødested: Nabo Østerbro (Vibenshave), Nyborggade 11, 2100 København Ø

Høring: Naboorientering vedr. indretningen af en del af den hævede promenade langs Langeliniekaj

Se alle bilag

Indstilling

Forpersonen indstiller 

1. at Østerbro Lokaludvalg drøfter og beslutter at afsende det vedhæftede udkast som høringssvar naboorienteringen.

Problemstilling

Den 4. februar modtog lokaludvalget en naboorientering vedr. indretningen af en del af den hævede promenade langs Langeliniekaj. Orienteringen og høringen hertil, er sendt ud i forbindelse med en ansøgning om at man bibeholder indretningen af en del af Langeliniekaj til aktivitetsområder, køkkenhave og mødested. Indretningen strider imod lokalplanen på flere parametre og der er derfor krav om en dispensation fra lokalplanen, for at man kan bibeholde anlægget i midten.

Indretningen er udført i forbindelse med en renovering af bygningen under promenaden og uden forudgående ansøgning eller tilladelse.

Anlægget er indrettet inden for det 2 m brede midterstykke, hvor også trapper, elevatorer og ventilationstårne til bygningen under promenaden er etableret. Det samlede anlæg består af et aktivitetsområde med to petanquebaner, et 100 m langt langbord med bænke og plantekasser, samt et grønt areal. På begge sider af det ansøgte anlæg er der fortsat ca. 3 m bred fri passage.

Den oprindelige frist for at indsende kommentarer lå den 12. februar 2025. Fordi udvalget modtog høringen for sent, blev fristen forlænget til den 19 februar. Efter fagudvalgsmødet i udvalget for byplan, miljø og teknik den 6. februar, er der indsendt en forespørgsel om forlængelse. Som følge heraf er fristen rykket til d. 28. februar 2025, så svaret kunne nå til drøftelse på dette lokaludvalgsmøde.

Høringsbrev og tilhørende materiale kan findes på Medlemmernes side.

Løsning

Fagudvalget for byplan, miljø og teknik har behandlet naboorienteringen på deres møde d. 6. februar 2025. Fagudvalget anbefaler at der støttes op om de høringssvar der er indsendt af borgerne i området, herunder ejerforeningerne ved Langelinie.

Anbefalingen kommer af en drøftelse i fagudvalget, om at borgerne i det pågældende område, ved bedst i denne sag.

Et udkast til et høringssvar som tilkendegiver lokaludvalgets støtte, kan findes i bilag.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser for Østerbro Lokaludvalg.

Videre proces

Såfremt indstillingen imødekommes, står sekretariatet for at sende den vedhæftede tilkendegivelse, som svar på naboorienteringen. 

Til top