Mødedato: 25.09.2024, kl. 18:30
Mødested: Nabo Østerbro (Vibenshave), Nyborggade 11, 2100 København Ø

Nyt fra fagudvalgene

Se alle bilag

Indstilling

Forpersonen indstiller,
 
1. at Østerbro Lokaludvalg tager nyt fra fagudvalgene til efterretning.

Problemstilling

Familie, Børn og Unge

Konference om fællesskaber for unge
Fagudvalget havde i foråret så småt startet en proces vedr. udviklingen af en konference for fagprofessionelle om sunde og positive fællesskaber for unge. Der er pt. ingen arbejdsgruppe, og projektet sættes derfor i bero indtil videre.

Status på Løgstørgade-projektet

Der blev lavet et budgetnotat med to scenarier som udvalget fik tilsendt.
Simon har arbejdet med synliggørelse af københavnerforslaget, ”Bedre Byrum på Østerbro”. Han har blandt andet skrevet ud til forældrene på Randersgade Skole og hængt opslag op Pirat-        legepladsen. Sekretariatet har lavet opslag på sociale medier, der gør opmærksom på københavnerforslaget og omtalt forslaget i lokaludvalgets nyhedsbrev.

Mødedatoer resten af året
Udvalget besluttede at holde møder mandage kl. 16.30-18.00 resten af året.

 

Kultur, Fritid og Idræt

Der blev ikke holdt fagudvalgsmøde i august pga. manglende tilslutning til det planlagte møde. Der vil i løbet af de næste måneder blive arbejdet med rekruttering af nye medlemmer til fagudvalget. 

Arrangementet Re:fashion Days i Villa Kultur fandt sted den 7. september i tidsrummet kl. 12-20. Programmet bød på workshops, tøjbyttemarked, modeshow, talk m.m. En samlet evaluering af Re:fashion Days bliver præsenteret på lokaludvalgets møde i oktober.

Projekt Udvikling af Svanemøllehallen
Første styregruppemøde blev holde den 21. august, hvor Keingart præsenterede de første tanker og indgik i dialog med styregruppen om hvordan opgaven skulle gribes an. Keingart vil arbejde med flere forskellige scenarier som efterfølgende bruges til inddragelse af interessenter, borgere mv. På næste styregruppemøde (i oktober/november) bliver en opdateret tidsplan gennemgået og der bliver besluttet hvilke konkrete inddragelsesaktiviteter der skal planlægges. Se referat som bilag. 

 

Social, Sundhed, Ældre og Integration

Opfølgning på fællesmøde med KFI og FBU
Fagudvalget samlede op på de pointer der blev drøftet ved det fælles fagudvalgsmøde, som FBU, KFI og SSÆI holdt i august. Fælles projekter og udflugter blev kort vendt. Steen er sat på som tovholder på et projekt om at få etableret en ensomhedsmarch på Østerbro, lig den som allerede eksisterer på Nørrebro. Næste møde i fagudvalget er igen fælles med FBU og KFI. Her drøftes videre på de projekter som udvalgene sidder med. 

Indledende drøftelse af høring om Kommuneplan 24
Udvalget åbnede op for drøftelsen om et høringssvar til kommuneplan 24. Høringen diskuteres også ved næste fagudvalgsmøde. Ved denne indledende drøftelse kom følgende pointer på banen:

  • Kommuneplanen mangler det sociale tema helt overordnet. Der er ikke nok der henvender sig til det tema i planen som den er nu. 
  • Der skal indskrives specifik støtte til f.eks. elcykler osv. til ældre og handicappede som led i temaet om mobilitet (kapitel 2). 
  • Skæve boliger skal indskrives mere og bedre i Kommuneplan 24

Opfølgning på borgermøde om skæve boliger på Scherfigsvej
Den 3. september blev der afholdt et naboorienteringsmøde om de 12 skæve boliger, der skal placeres i et grønt område ved Scherfigsvej. Lokaludvalget har hele vejen igennem støttet projektet om at placere skæve boliger på Østerbro og var også i denne omgang med til at arrangere orienteringsmødet. Der deltog ca. 80 borgere til mødet – nogle for og nogle imod opførelsen af de 12 boliger. Overordnet blev der fra borgerne udtrykt utilfredshed med processen og en oplevelse af ikke at være blevet informeret om projektet.

 

Byplan, Miljø og Teknik

Oplæg om 30 km-zone på Østerbro
Fagudvalget fik besøg af Jesper og Allan fra Mobilitet, Klimatilpasning og Byvedligehold i forbindelse med en opdatering på projektet om at etablere 30 kilometerzoner på Østerbro.

Drøftelse af problematik vedr. større arrangementer på promenaden ved Langelinie
En problematik er opstået i forbindelse med benyttelse af Promenaden ved Langelinie, til blandt andet Åben Festival d. 13. september. Fagudvalget var sat til at drøfte situationen på mødet. Til dette punkt deltog Andreas Karberg, fra firmaet Karberghus – firmaet som står for at arrangere det forskellige aktiviteter på området. Der blev mulighed for at både Karberghus og Ejerforeningen at udtrykke deres side af sagen. Begge sider udtrykte hertil et ønske om mere og bedre dialog på området. Internt blev et besluttet at de to parter afholder et møde på et senere tidspunkt, hvor blot de involverede er til stede til at drøfte sagens videre forløb.

Fælles udspil om havnen med DN og Friluftsrådet
Udvalget har modtaget en invitation til at deltage i et fælles udspil om den fremtidige anvendelse af havnen og de omkringliggende arealer. 5 af fagudvalgets medlemmer har takket ja til at deltage i et indledende møde med de resterende involverede parter.

Høring: Miljøkonsekvensrapport M5
Udvalget drøftede høringen, som er aktiv på Bliv Hørt: Miljøkonsekvensrapport Metrolinje M5 (kk.dk)
Fagudvalget har valgt ikke at udarbejde et fælles høringssvar, da metrolinjen ikke er inde på Østerbro Lokaludvalgs administrative område. Der opfordres dog til at indsende individuelle høringssvar, hvis man har tilføjelser til høringen.

 

Løsning

 

Økonomi

 

Videre proces

 

Beslutning

Taget til efterretning.

Lokaludvalget besluttede desuden at bemyndige forperson til i samarbejde med sekretariatet at afsende et høringssvar vedr. Miljøkonsekvensrapporten for metrolinje M5. Høringssvaret skal pege på, at stationen ved Rigshospitalet bør indgå i projektet fra starten. 

Til top