Mødedato: 25.09.2024, kl. 18:30
Mødested: Nabo Østerbro (Vibenshave), Nyborggade 11, 2100 København Ø

Borgernes 20 min.

Under dette punkt har alle taleret. Borgere kan frit møde frem og komme med indspark til Østerbro Lokaludvalg, bede Lokaludvalget om hjælp til en sag, spørge til råds, kritisere en lokaludvalgsbeslutning osv
 

Beslutning

Der var fremmødt to borgere, der repræsenterede boligforeninger på Gammel Kalkbrænderivej.

Borgerne er naboer til det offentlige grusareal ved Charlottehaven og ville gerne give input til lokaludvalget vedr. dagsordenens pkt. 9 "Naborientering om etablering af skur på Charlottehavnes gårdareal".

Beboerne er ikke blevet inddraget i nabohøringen. Naboerne oplever, at deres brug af grusarealet bliver vanskeliggjort af, at en fitnessklub bruger området til udendørs træning, og at der er opstillet et træningsstativ som hindrer brug af boldbanen.

Borgerne minder om, at etableringen af det offentlige friareal var en kompensation for beboerne i lokalplanen for den høje bebyggelsesprocent. 

Beboerne har været i dialog med fitnessklubben, men oplever at dialogen er blevet dårligere med årene.

Morten Melchiors, gruppeforperson for Konservative Folkeparti overværede punktet.

Til top