Mødedato: 25.09.2014, kl. 18:30
Mødested: Østerbrohuset, Århusgade 103, 2100 Kbh. Ø

Høring om lokalplan for Beauvaisgrunden II

Se alle bilag
Østerbro Lokaludvalg skal tage stilling til høring vedr. lokalplan med tilhørende kommuneplantillæg for Beauvaisgrunden II

Indstilling og beslutning

Fagudvalget for teknik- og miljø indstiller til Østerbro Lokaludvalg

1. at lokaludvalget godkender fagudvalgets udkast til høringssvar vedr. lokalplan for Beauvaisgrunden II.

Problemstilling

Forslag til lokalplan med tilhørende kommuneplantillæg for Beauvaisgrunden II er sendt i høring i perioden 10. juli til 29. september 2014.

Formålet med planerne er at udvikle området til et attraktivt område med boliger og serviceerhverv, herunder mulighed for etablering af butikker til pladskrævende varer, samt at området formes med et grønt, bakket landskab med varierede byrum, rekreative kvaliteter og offentlig adgang.

Teknik og Miljøforvaltningen afholdt offentligt borgermøde om sagen på Lundehusskolen den 4. september 2014, hvor der også var et kort oplæg fra Østerbro Lokaludvalg, ved Jonas Niemann, formand for fagudvalget for teknik og miljø.

For yderligere information om forslaget se lokaludvalgets hjemmeside: www.oesterbrolokaludvalg.kk.dk eller Københavns Kommunes høringsportal http://www.blivhoert.kk.dk/hoering/beauvaisgrunden-ii

Løsning

Fagudvalget for teknik og miljø har behandlet høring vedr. lokalplan med kommuneplantillæg for Beauvaisgrunden II i møde den 3. september 2014, og har på baggrund af drøftelserne her, samt det afholdte borgermøde den 4. september 2014, udarbejdet det vedhæftede udkast til høringssvar.

Beslutning

Østerbro Lokaludvalg godkendte forslaget til høringssvar fra Fagudvalget for teknik- og miljø med 19 stemmer for og 3 stemmer imod. 1 medlem undlod at stemme.
Kjeld Lykke meddelte inden afstemningen, at han ønskede sin mindretalsudtalelse vedlagt som bilag til indstillingen.
Til top