Mødedato: 25.08.2021, kl. 18:30
Mødested: Nabo Østerbro, Vibenshave, Nyborggade 5, 2100 København Ø

Henvendelse vedr. busbane på Østerbrogade

Se alle bilag

Indstilling

Formanden indstiller til Østerbro Lokaludvalg,

1. at lokaludvalget sender vedhæftede henvendelse om busbane på Østerbrogade til medlemmerne af Borgerrepræsentationens Økonomiudvalg.

Problemstilling

I forbindelse med forberedelsen til budgetforhandlingerne frem mod budget 2022, har lokaludvalgsmedlemmer hørt, at Movia har bedt kommunen om at se på muligheden for at etablere en busbane på Østerbrogade mellem Svanemøllen Station og Jagtvej. 

En busbane vil eftersigende betyde, at der vil skulle nedlægges/flyttes p-pladser fra Østerbrogade og at det nyligt besluttede helleanlæg ved Siongade vil skulle sløjfes.

Løsning

Fagudvalget for byplan, miljø og teknik har drøftet sagen på deres møde den 12. august 2021. Fagudvalget mener, at anlæg af en busbane vil stå i vejen for, at lokaludvalgets bydelsplanprojekt "Østerbrogade Nord" vil kunne gennemføres. Østerbrogade nord-projektet går ud på en neddrosling af trafikken (og hastigheden) og etablering af bedre krydsningsmuligheder.

Desuden er busbetjeningen på Østerbrogade sat ned som følge af Bynet19, så fagudvalget stiller spørgsmålstegn ved, om det overhovedet er nødvendigt med en busbane i eget trace.

Fagudvalget anbefaler, at lokaludvalget sender en henvendelse til Økonomiudvalget og gøre opmærksom på lokaludvalgets holdning til sagen.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser for Østerbro Lokaludvalg.

Videre proces

Sekretariatet står for at afsende henvendelsen til medlemmer af Økonomiudvalget.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt uden afstemning. Formanden for Østerbro Lokaludvalg sender henvendelsen til medlemmerne af Økonomiudvalget.
Til top