Mødedato: 25.08.2021, kl. 18:30
Mødested: Nabo Østerbro, Vibenshave, Nyborggade 5, 2100 København Ø

Høring om etablering af erstatningsparkering på Strandboulevarden Syd

Se alle bilag

Indstilling

Formanden indstiller til Østerbro Lokaludvalg,

1. at lokaludvalget beslutter at afsende vedhæftede høringssvar til Teknik- og Miljøforvaltningen vedr. erstatningsparkeringspladser på Strandboulevarden Syd.

Problemstilling

I forbindelse med etableringen af cykelsti på den sydlig del af Strandboulevarden, skal der findes 40 erstatningsparkerings-pladser. Forvaltningen beder lokaludvalget tage stilling blandt to løsningsforslag.

Til at finde erstatningsparkeringspladser beder forvaltningen lokaludvalget om at tage stilling til, hvilke af to nedenstående løsninger, der foretrækkes. Forvaltningen anbefaler løsning 1:

Løsning 1:
21-25 erstatningsparkeringspladser findes ved at omlægge en del af Fridtjof Nansens Plads. Se bilag 4a.
Foruden erstatningsparkering giver det af trafiktekniske forhold god mening at inddrage og omlægge en del af Fridtjof Nansens Plads
15-19 erstatningsparkeringspladser findes ved at udvide eksisterende bilparkering i den sydlige del af midterarealet af Strandboulevarden Se bilag 4d
Parkeringsregnskab: 0
Begrønning:
- Løsning 1 giver flere træer
- Erstatter grønt areal med bilparkering i midterarealet imel-lem Holsteinsgade og Præstøgade

Alternativ løsning
13 erstatningsparkeringspladser findes ved at udvide eksisterende bilparkering i den sydlige del af midterarealet af Strandboulevar-den Se bilag 4d
27 erstatningsparkeringspladser findes ved at udvide eksisterende bilparkering i den nordlige del af midterarealet af Strandboulevar-den Se bilag 5
Parkeringsregnskab: 0
Begrønning:
- Erstatter grønt areal med bilparkering i midterarealet imel-lem Holsteinsgade og Præstøgade
- Erstatter grønt areal med bilparkering i midterarealet syd for Jens Munks Gade og til Lindenovsgade

Løsning

Fagudvalget for byplan, miljø og teknik har drøftet dagen på deres møde den 12. august 2021. Fagudvalget anbefaler, at forvaltningen vælger løsning 1, da denne løsning vil betyde mindst mulig parkering i midterarealerne og derved bevaring af så meget grønt som muligt.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser for Østerbro Lokaludvalg.

Videre proces

Sekretariatet indsender høringssvaret til Teknik- og miljøforvaltningen.

Beslutning

Med følgende tilføjelse tiltrådte lokaludvalget indstillingen uden afstemning:

',men at midterrabatten i videst muligt omfang friholdes for parkeringspladser og at parkeringspladser lægges længst muligt væk fra strækningen med skybrudssikring'.

Til top