Mødedato: 25.08.2021, kl. 18:30
Mødested: Nabo Østerbro, Vibenshave, Nyborggade 5, 2100 København Ø

Internetrefusion

Tidligere beslutninger

Østerbro Lokaludvalg besluttede 20. juni 2018 at lokaludvalgsmedlemmer skal tilbydes refusion af dokumenterede internetudgifter på op til 175 kr. pr. måned for resten af valgperioden.

Indstilling

Formanden indstiller til Østerbro Lokaludvalg,

1. at lokaludvalget tager nedenstående orientering om internetrefusion til efterretning.

 

Problemstilling

Lokaludvalget har besluttet, at medlemmer kan få refunderet udgifter til internet/telefon i resten af valgperioden. Udgifter afregnes i slutningen af kalenderåret, når dokumentation foreligger.

Der kan refunderes op til 2.100 kr. pr. år pr. medlem (svarende til 175 kr. i måneden) til dokumenterede udgifter, der dækker over internetudgifter på hjemmeadressen.

 

Løsning

Der fastsættes på denne baggrund følgende frister:

- Tilkendegivelse af ønske om internetrefusion sendes til sekretariatet senest den 8. november 2021.

- Indsendelse af dokumentation for udgifter sendes senest den 6. december 2021.

Bilag indsendes til sekretariatet sammen med CPR-nummer, således at refusion udbetales direkte til medlemmets NEM-konto. Såfremt udgifterne er det samme hver måned eller kvartal, er det tilstrækkeligt at indsende bilag for én periode.

Sekretariatet sender en påmindelse til medlemmerne ultimo oktober.

Økonomi

Udgifter til internetrefusion finansieres af sekretariatsmidler.

Videre proces

 

Beslutning

Orientering blev taget til efterretning. Punktet sættes på som meddelelse på lokaludvalgsmødet i september.
Til top