Mødedato: 25.08.2015, kl. 19:00
Mødested: Østerbrohuset, Århusgade 103, 2100 Kbh. Ø

Omverdensinddragelse i klimastrategi

Se alle bilag
Østerbro Lokaludvalg skal tage stilling til henvendelse fra Teknik og Miljøforvaltningen vedr. samarbejde om omverdensinddragelse på klimaprojekter.

Indstilling og beslutning

Fagudvalget for teknik og miljø indstiller til Østerbro Lokaludvalg,

1. at Lokaludvalget godkender udkast til svar på henvendelse vedr. omverdensinddragelse på klimatilpasning.

2. at Lokaludvalget årligt, som en del af lokaludvalgets faste årsplanlægning, forholder sig til mulige inddragelsesforløb i forbindelse med konkrete skybrudsprojekter i bydelen.

Problemstilling

I efteråret 2015 tager Borgerrepræsentationen stilling til 300 skybrudsprojekter, der anlægges forventeligt i løbet af de kommende 20 år i Københavns Kommune.

Når projekterne skal udformes, skal det gøres i tæt samspil med den kontekst som projektet skal implementeres i. I den forbindelse ser Teknik- og Miljøforvaltningen lokaludvalgene som en vigtig samarbejdspartner. 
Forvaltningen har derfor henvendt sig til lokaludvalgene med en strategi for samarbejdet, med henblik på at forventningsafstemme og afklare arbejdsgange, roller mv. mellem lokaludvalgene og forvaltningen. 

Strategien er udarbejdet med input fra lokaludvalgenes sekretariater, og består af 4 hovedoverskrifter:

1. Årshjul
Der planlægges et årshjul, hvor TMF i forbindelse med udarbejdelse af forvaltningens forslag til projektpakker (februar/marts), kontakter lokaludvalgene for forslag og muligheder for synergi til lokale projekter. Efter budgetaftalen er kommet på plads (september/oktober) kontaktes Lokaludvalgene igen, for at skabe overblik over hvilke projekter der igangsættes i det kommende budgetår.

2. Indkredsning af omverdensinddragelsen
Når de enkelte projekter/projektpakker er vedtaget af Borgerrepræsentationen i forbindelse med budgettet drøftes kredsen af de aktører der bør inddrages og på hvilken måde de bør inddrages.

3. Aktører med en særlig rolle og ansvar for inddragelsen
Teknik og Miljøforvaltningen vil i forbindelse med omverdensinddragelsen i fællesskab med lokaludvalgene afdække om der er aktører der kan spille en særlig rolle, som f.eks. miljøpunkterne. Den generelle ansvars- og rollefordeling skal her afklares i forhold til omverdensinddragelse for hvert enkelt af de konkrete projekter i bydelen, afhængig af projektets omfang og karakter.

4. Specifikation for omverdensinddragelsen
Teknik og Miljøforvaltningen skal så tidligt som muligt i projektfasen være specifik om rammerne for omverdensinddragelsen, dvs. hvad er konkret genstand for inddragelsen, hvad er rammerne og mulighederne for at ændre på projektet og er der dele/aspekter af projektet som ikke af f.eks. hydrauliske grunde kan ændres i forhold til de ønskede effekter.

Løsning

Fagudvalget for teknik og miljø har behandlet sagen i møde den18. august 2015 og indstiller på den baggrund, at lokaludvalget godkender udkast til svar på henvendelsen fra Teknik- og Miljøforvaltningen, som vedhæftet dagsorden.

Derudover foreslår fagudvalget at forvaltningens projektpakker, når de er godkendt og besluttet i Borgerrepræsentationen i september/oktober medtages i lokaludvalgets årlige overvejelser og planlægning af det kommende års aktiviteter.

  

Beslutning

1. Lokaludvalget godkendte høringssvar vedr. strategi for omverdensinddragelse på klimatilpasningsområdet med mindre redaktionelle ændringer.
Til top