Mødedato: 25.02.2015, kl. 19:00
Mødested: Østerbrohuset, Århusgade 103, 2100 Kbh. Ø

Medlemsforslag vedr. mødeledelse, sekretærbistand og sekretariatsbehandling i forbindelse med afstemning, herunder mindretalsudtalelser

Se alle bilag
Østerbro Lokaludvalg skal tage stilling til medlemsforslag vedr. proces for mindretalsudtalelser fra Kjeld Lykke

Indstilling og beslutning

Det foreslås,

1. at Lokaludvalgt drøfter proces for afgivelse af mindretalsudtalelser (og protokolbemærkninger)
2. at Lokaludvalget beslutter procedure for afgivelse af mindretalsudtalelser (og protokolbemærkninger)

Kjeld Lykke (medlem af Østerbro Lokaludvalg)

Problemstilling

MOTIVATION OG FORSLAG:

Motivation for dagsordenspunktet : 
 
Den 6. februar 2015 anmodede jeg om at få følgende punkt på dagsordenen for det kommende Lokaludvalgsmøde:
Mødeledelse, sekretærbistand og sekretariatsbehandling i forbindelse med afstemninger herunder mindretalsudtalelser.
 
Jeg fik samtidigt stillet i udsigt, at der ville blive udarbejdet juridisk notat angående mindretalsudtalelser og protokolbemærkninger.
 
Det nævnte notat foreligger endnu ikke dags dato den 19. februar 2015 og sagsbehandlingen omkring mindretalsudtalelsen vedrørende Lokalplanforlag Østerport II har mildest talt været kaotisk og inkompetent.
 
Som bekendt var afstemningsresultatet 9:8 vedrørende ovennævnte lokalplan. Under sagens behandling havde mødets sekretær alene fået noteret 4 navne angående mindretalsudtalelse. De fire udformede så vedlagte mindretalsudtalelse. Dette medførte en reaktion fra mødets sekretær, som egenhændigt rettede i mindretalsudtalelsen se vedlagte.
 
På denne baggrund bedes Lokaludvalget drøfte:
 
juraen, mødeledelse, sekretærbistand og efterfølgende sekretariatsbehandling i forbindelse med afstemninger og evt. mindretalsudtalelser.
 
Jeg vil på mødet fremlægge nogle tanker omkring en smidig procedure, men dette forudsætter, at det nævnte juridiske notat foreligger.
 
Kjeld Lykke    

Beslutning

1. Lokaludvalget drøftede proces for afgivelse af mindretalsudtalelser (og protokolbemærkninger)

2. Lokaludvalget nedsatte et udvalg bestående af Kjeld Lykke, Flemming Møller Bygwraa og Axel Thrige Laursen til at fremsætte forslag om håndtering af mindretalsudtalelser og protokolbemærkninger.

Sekretariatet bemærkede at det ikke er korrekt, at det nævnte juridiske notat ikke forelå den 19. februar 2015.
Til top