Miljøpunkt Østerbros årsplan og budget for 2016
Tidligere beslutninger
1. Lokaludvalget godkendte aftalen mellem Østerbro Lokaludvalg og Fonden Miljøpunkt Østerbro, Agenda 21 for et bæredygtigt København efter afstemning:
For: 16 stemmer (Bo Sandberg, Jonas Niemann, Jørgen Johannes Thomsen, Ole Bennetzen, Jan Gebhardt Pedersen, Sheku Amadu Jalloh, Lartey Lawson, Mogens Wöhliche, Astrid Kappel-Nielsen, Vagn Pedersen, Steen Reinhold Jeppson, Kjeld Lykke, Allan Marouf, Bjarne Gantzel Pedersen, Flemming Møller Bygwraa, Mads Faber Henriksen)
Imod: 2 stemmer (Karsten Ruuskanen-Strunge og Annette Engell)
Undlod: 1 stemme (Arvin Storgaard)
Indstilling og beslutning
Lokaludvalgets medlemmer af kontaktudvalget for Miljøpunkt Østerbro indstiller til Østerbro Lokaludvalg,1. at Lokaludvalget godkender Miljøpunkt Østerbros forslag til årsplan og budget for 2016.
2. at Lokaludvalget beslutter, at der overføres driftsmidler anslået til ca. 658.000 kr. til Miljøpunkt Østerbro, svarende til de midler lokaludvalget modtager til det lokale miljøarbejde i budgetåret 2016, og at Lokaludvalget beslutter at bevilge 542.000 kr. i 2016-puljemidler som aktivitetsmidler til de i årsplanen prioriterede opgaver, jf. driftsstøtteaftale mellem lokaludvalget og miljøpunktet.
Problemstilling
I følge aftalen mellem Østerbro Lokaludvalg og Miljøpunkt Østerbro, varetager Miljøpunkt Østerbro på vegne af Østerbro Lokaludvalg den kommunalt finansierede lokale miljøopgave, sådan som den lokale miljøopgave er formuleret i 'Kommisorium for Lokaludvalg'.Som en del af aftalen skal Østerbro Lokaludvalg tage stilling til og godkende forslag til årsplan og budget fra Miljøpunkt Østerbro som grundlag for udbetaling af tilskudsbeløbet.
I det daglige står Lokaludvalgets kontaktudvalg for dialogen med Miljøpunktets bestyrelse og den ansatte ledelse i Miljøpunktet. I det regi har der 26. oktober været afholdt møde, hvor kontaktudvalget blev præsenteret for Miljøpunktets forslag til årsplan og budget, som kontaktudvalget så fik mulighed for at kommentere og stille opklarende spørgsmål til.
Af Driftsstøtteaftalen fremgår det at årsplanen som minimum skal indeholde:
En beskrivelse af Miljøpunktets planlagte aktiviteter for det kommende år, herunder formål, aktiviteter og – så vidt muligt målbare - succeskriterier.
Miljøpunkt Østerbro skal senest den 31. oktober hvert år indsende den af bestyrelsen godkendte årsplan og det af bestyrelsen godkendte budget for det kommende år til Østerbro Lokaludvalg. Østerbro Lokaludvalg vil herefter behandle årsplanen og årsbudget på et lokaludvalgsmøde. Ved samme lejlighed behandler lokaludvalget udbetaling af støtte for det efterfølgende år.
Løsning
I driftsstøtteaftalen mellem Østerbro Lokaludvalg og Miljøpunkt Østerbro er det aftalt, at det overordnede perspektiv for det lokale miljøarbejde i årene 2015-2018 er Østerbro som grøn klimabydel.Årsplan og budget 2016
Årsplanen tager afsæt i en strategiplan for 2015-2018 som fremgår bagerst i årsplanen som bilag. Strategiplanen beskriver miljøpunktets vision, mission, organisering/arbejdsform og overvejelser for hoved projekterne over de kommende fire år.
I selve årsplanen beskrives de projekter som Miljøpunkt Østerbro vil gennemføre i 2016, herunder en oversigtskalender hvor aktiviteterne fremgår. Udover en kort beskrivelse af projekterne er der udarbejdet et skema, som viser formål, konkrete aktiviteter og succeskriterier for hvert projekt.
Projekterne er:
- Børn og madspild
- Workshops, foredrag og mindre projekter - formidling af bæredygtig livsstil
Miljøpunkt Østerbro har udarbejdet et budget for drift og aktiviteterne, som er indsat i årsplanen.
Økonomi
Østerbro Lokaludvalg har i 2015 overført i alt 1.207.300 kr. i 2015-puljemidler til Miljøpunkt Østerbro, fordelt på 665.300 kr. i p/l regulerede driftsmidler og 542.000 kr. i 2015-puljemidler til prioriterede aktiviteter jf. årsplan og budget for 2015.I 2016 forventes det, at Økonomiforvaltningen overfører ca. 668.000 kr. til Østerbro Lokaludvalgs sekretariatskonto, svarende til de p/l regulerede driftsmidler, der er afsat til lokaludvalgene til at varetage den lokale miljøopgave i 2016-budgetåret. Disse midler overføres til Miljøpunkt Østerbro, jf. driftsstøtteaftalen mellem Miljøpunkt Østerbro og Østerbro Lokaludvalg.
Østerbro Lokaludvalg har derudover besluttet at bevilge aktivitetsmidler i form af 542.000 kr. i 2016-puljemidler til Miljøpunkt Østerbro, jf. samme aftale mellem Miljøpunkt Østerbro og Østerbro Lokaludvalg.
Miljøpunkt Østerbro kan således samlet set forvente et driftstilskud på i alt ca. 1.210.000 kr. i 2016.
Videre proces
Beslutning
Hanne Melnik og Axel Thrige Laursen erklærede sig inhabile og var ikke tilstede under sagens behandling. Bjarne Gantzel Pedersen deltog som suppleant for Hanne Melnik.
1. Lokaludvalget godkendte Miljøpunkt Østerbros årsplan og budget for 2016 uden afstemning
2. Lokaludvalget stemte om overførsel af driftsmidler og bevilling af aktivitetsmidler for 2016:
for: 13 stemmer. Bo Sandberg, Annette Engell, David Rønne, Lartey Lawson, Bjarne Gantzel Pedersen, Bjarne Jess Vennike, Flemming Møller Bygwraa, Kjeld Lykke, Vagn Pedersen, Jørgen Nielsen, Steen R. Jeppson, Jørgen Johs. Thomsen og Allan Marouf.
Imod: 0 stemmer
Undlod: 1 stemme. Arvin Storgaard.
Lokaludvalget godkendte overførsel af driftsmidler til anslået 658.000 kr. i 2016 og besluttede at bevilge 542.000 kr. i 2016-puljemidler som aktivitetsmidler til de prioriterede aktiviteter i årsplanen efter afstemning.