Mødedato: 24.11.2015, kl. 17:30
Mødested: Østerbrohuset, Århusgade 103, 2100 Kbh. Ø

Anskaffelser til lokaludvalgets inddragende aktiviteter

Indstilling og beslutning

Formandskabet indstiller til Østerbro Lokaludvalg,

1. at lokaludvalget bevilger 6.000 kr. i 2015-puljemidler til visitkort til lokaludvalgsmedlemmerne, jf. løsningsafsnittet.
2. at lokaludvalget bevilger 16.000 kr. i 2015-puljemidler til fotoarkiv, jf. løsningsafsnittet.
3. at lokaludvalget bevilger 1000 kr. i 2015-puljemidler til legoklodser, jf. løsningsafsnittet,
4. at lokaludvalget vælger 5-6 medlemmer der vil deltage i gadedialog aktivitet.
5. at lokaludvalget bevilge 6.000 kr. i 2015-puljemidler til gadedialog aktivitet jf. løsningsafsnittet

Problemstilling

Østerbro Lokaludvalg arrangerer et bredt udsnit af aktiviteter og arrangementer, der har til formål at inddrage og skabe dialog mellem lokale aktører m.v.
I den forbindelse har lokaludvalget behov for, en række værktøjer som kan være med til at formidle og understøtte lokaludvalgets inddragende aktiviteter.

Løsning

Formandskabet foreslår derfor, at lokaludvalget bevilger midler til en række anskaffelser:

1. Visitkort til lokaludvalgsmedlemmer - visitkortene er blevet efterspurgt af en række medlemmer, der har behov for at kunne dele kontaktoplysninger med borgere, samarbejdspartnere m.v. ved møder og lignende.

2. Fotoarkiv - billeder af bydelen taget af en fotograf. Lokaludvalget bruger i høj grad Facebook, hjemmesider og nyhedsbreve, ligesom annoncer og plakater er primære formidlingsværktøjer for lokaludvalget. I alle delene er billeder et primært redskab. Lokaludvalget mangler ofte billeder af bydelen til disse medier. Billeder der kan være med til at formidle aktuelle sager og historier til bydelens borgere og øvrige interessenter.

3. Legoklodser - En lille beholdning af legoklodser, som skal bruges til de arrangementer, der også henvender sig til børn og unge. Legoklodserne kan anvendes som værktøj i forhold til at få børn og unge til at visualisere deres idéer og forslag, eks. om et byrum.

Ud over ovenstående er der også indkommet andre forslag til lokaludvalgets sekretariat, bl.a. i forbindelse med ved lokaludvalgets fremtidsseminar, herunder Ipads og spørgeskemafunktion på hjemmesiden.
Formandskabet foreslår dog, at lokaludvalget tager stilling til disse forslag på lokaludvalgsmødet i december.
Lokaludvalget nedsatte i oktober en gruppe af lokaludvalgsmedlemmer, der, sammen med sekretariatet, arbejder med et oplæg til december mødet om hvilke metoder og værktøjer, lokaludvalget skal afprøve i den kommende tid i forhold til borgerdialog. Skal der afsættes midler i forbindelse med disse værktøjer, er det oplagt, at drøfte dette i sammenhæng med gruppens indstilling.

4. Gadedialogaktivitet - En eftermiddag i julemåneden hvor lokaludvalgsmedlemmerne går på gaden med en gløgg og æbleskive-vogn, og hvor medlemmerne deler information om lokaludvalget ud og undersøger det almene kendskab til Østerbro Lokaludvalg med en række spørgsmål til de forbipasserende.

Økonomi


 

BUDGET

Visitkort til lokaludvalgsmedlemmer

6000 kr.

Fotograf – 2 dages optagelser inkl. billedarkiv

16.000 kr.

Legoklodser

1000 kr.

Gadedialog

6000 kr.

I alt

26.000 kr.

 

Videre proces

Beslutning

1. Lokaludvalget besluttede at bevilge 6.000 kr. i 2015-puljemidler til visitkort til lokaludvalgsmedlemmerne, jf. løsningsafsnittet.

2. Lokaludvalget stemte om bevilling af 16.000 kr. i 2015-puljemidler til fotoarkiv, jf. løsningsafsnittet,

For: 10 stemmer (Axel Thrige Laursen, Allan Marouf, Steen R. Jeppson, Jørgen Nielsen, Mette Mertz, Hanne Melnik, Vagn Pedersen, Arvin Storgaard, Flemming Møller Bygwraa og Lartey Lawson)

Imod: 4 stemmer (Kjeld Lykke, Bjarne Jess Vennike, David Rønne og Sheku Amadu Jalloh)

Undlod: 1 stemme (Jørgen Johannes Thomsen)

Lokaludvalget godkendte bevilling af 16.000 kr. i 2015-puljemidler til fotoarkiv, jf. løsningsafsnittet, efter afstemning.

3. Lokaludvalget besluttede at bevilge 1.000 kr. i 2015-puljemidler til legoklodser, jf. løsningsafsnittet.

4. Lokaludvalget besluttede at afholde gadedialog aktivitet fredag den 11. december kl. 16-18 på Skt. Jakobs Plads, med deltagelse af Allan Marouf, Axel Thrige Laursen, David Rønne, Mette Mertz, Vagn Pedersen, Lartey Lawson, Jørgen Johannes Thomsen og Steen R. Jeppson.

5. Lokaludvalget besluttede at bevilge 6.000 kr. i 2015-puljemidler til gennemførsel af gadedialog aktivitet jf. 4. at.-punkt og løsningsafsnittet.

Til top