Mødedato: 24.10.2018, kl. 18:30
Mødested: Sejlklubben København, Sundkrogskaj 19, 1. sal, 2100 København Ø

Nytårskur 2019

Østerbro Lokaludvalg skal tage stilling til afholdelse af nytårskur for samarbejdspartnere i bydelen.

Tidligere beslutninger

Lokaludvalget har de seneste fire år holdt nytårskur.

Indstilling

Formanden indstiller til Østerbro Lokaludvalg,

  1. at Lokaludvalget beslutter at afholde nytårskur i januar 2019 og afsætter 36.000 kr. i 2019-puljemidler hertil.

Problemstilling

Lokaludvalgets nytårskur er efterhånden blevet en velbesøgt tradition.

Nytårskuren er en god anledning til, at lokaludvalgsmedlemmerne kan møde samarbejdspartnere, foreninger, netværk, interessenter og borgere i bydelen til en nytårskur, hvor Lokaludvalget kan præsentere både sig selv samt de emner og projekter, der arbejdes med. Samtidig kan der gives råd og vejledning, fx hvad angår ansøgning om puljemidler.

Formanden foreslår, at Lokaludvalget afholder endnu en nytårskur i januar 2019.

Løsning

Østerbro Lokaludvalg inviterer samarbejdspartnere, foreninger, netværk, interessenter, butikker og borgere i bydelen til en nytårskur i Krudttønden.

Nytårskuren afholdes torsdag den 31. januar 2019 kl. 16-18, hvor der serveres lidt mad og drikke og lidt lettere underholdning (fx musik). Nytårskuren holdes i Krudttønden eller et andet velegnet sted.

Økonomi

Budget for Nytårskur

 

Annoncering

(2 stk.kvartsides avisannoncer og facebook-boost)

11.000 kr.

 

Forplejning

(øl, vin og vand og pindemadder)

12.000 kr.

 

Underholdning

 

8.000 kr.

 

Lokaleleje inkl. rengøring

 

5.000 kr.

 

I alt

 

36.000 kr.

 

Pengene bevilges fra 2019-budgettet under forudsætning af, at en pulje i samme størrelsesorden som tidligere år udlægges til Østerbro Lokaludvalg, hvilket forventes som følge af budgetaftale for 2019.

Videre proces

Sekretariatet foreslår planlægningen i samarbejde med formandsskabet og øvrige interesserede. Medlemmer, som gerne vil deltage i arbejdet kan melde sig hos formanden eller i sekretariatet.

Der indrykkes annoncer og sendes en invitationer ud via facebook, hjemmeside og nyhedsbrev, samt direkte til samarbejdsparter, som Miljøpunkt Østerbro, foreninger og aktive borgere der har søgt om puljemidler til aktiviteter i bydelen.

 

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt. Allan Marouf er tovholder.
Til top