Mødedato: 24.10.2018, kl. 18:30
Mødested: Sejlklubben København, Sundkrogskaj 19, 1. sal, 2100 København Ø

Borgermøde om grønne overfladeløsninger på Strandboulevarden

Se alle bilag

Indstilling

Formanden indstiller til Østerbro Lokaludvalg,

  1. at lokaludvalget beslutter at afholde et borgermøde omkring grønne overfladeløsninger for Strandboulevarden
  2. at lokaludvalget bevilger 40.000 kr. i 2018-puljemidler til dækning af udgifterne til mødet.

Problemstilling

Borgerrepræsentationen har besluttet, at Strandboulevarden skal skybrudssikres. Projektet finansieres af takstmidler, hvilket betyder, at der i projektet udelukkende kan laves tiltag, som er begrundet i skybrudssikringshensyn. Projektet dækker strækningen Løgstørgade til Ndr. Frihavnsgade.

Lokaludvalget har i en årrække arbejdet for et grønt klimastrøg (som beskrevet i den seneste bydelsplan) langs hele Strandboulevarden med cykelstier og plads til rekreative aktiviteter. Disse forslag bunder i dialog med lokale borgere og samarbejde med en lokal arbejdsgruppe for Strandboulevarden.

Ved årsskiftet starter HOFOR arbejdet anlæg af en skybrudstunnel på strækningen fra Løgstørgade til Nordre Frihavnsgade. Trafikken lægges i boulevardens østside, og i den grønne vestside graves de grønne bassiner til 80 cm dybde. Derpå mangler især bevilling på strækningen til cykelstier i trafiksiden. Det ligger der et budgetnotat om. Desuden mangler bevilling af en begrønning af bassiner og midtergrønning (med mindre forvaltningen selv har kilder til at udføre noget).

Løsning

Fagudvalget foreslår, at der afholdes et borgermøde torsdag den 15. novemer kl. 18.30-21 om mulighederne for at forsætte projektet fra Ndr. Frihavnsgade til Langeliniebroen, således at denne strækning også indrettes som grønt klimastrøg. 

Formålet med mødet er, at skabe politisk bevågenhed omkring Strandboulevardprojektet, og at give lokaludvalget lejlighed til at præsentere sit forslag til den resterende strækning og løsning af parkeringsproblematikken i forbindelse med dette, samt at få borgernes feedback på de ønskede løsninger.

Det foreslås, at borgermødet afholdes lokalt, gerne i Charlottehavens lokaler. Det skal prioriteres at mødet annonceres massivt. Det foreslås, at medlemmer af Borgerepræsentationens Teknik- og Miljøudvalg inviteres til at deltage for at få deres holdninger til sagen. Derudover kan det overvejes at invitere Indre By Lokaludvalg til at deltage, da den sydlige del af Strandboulevarden er i Indre By bydel.

Lokaludvalgets rolle:

- Input til program og annoncering
- Deltagelse i borgermødet
- Ordstyrer på mødet
- Kontakt til Strandboulevardgruppen
- Lave opsamling fra mødet

Sekretariatets rolle:

- Kommunikation (hjemmeside, facebook mv., opsætning af annonce mv.)
- Bestilling og koordinering ift. forplejning og mødelokale.

Økonomi

Til dækning af afholdelse af borgermøde forslås det at der afsættes en budgetramme på 40.000 kr. i 2018-puljemidler.

 Budget  
Lokaleleje og forplejning  20.000

 Annoncering

15.000
 Uforudset   5.000
 I alt kr. 40.000 

Videre proces

Mødet planlægges efter den beskrevne opgavefordeling.

Lokaludvalget foreslår politikerne at gode lokale løsninger i Strandboulevandprojektet prioriteres i forhandlinger om overførselssagen (forår 2019).

 

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

Beslutningen blev truffet ved afstemning. Johannes Jørgen Gaard foreslog af afvente flere politiske beslutninger, før Østerbro Lokaludvalg laver et borgermøde.

14 stemte for bevilling til borgermødet (Allan Marouf, Morten Buchwald, Bo Sandberg, Finn Kristiansen, Allan Tyrrestrup, Jesper Koefoed-Melson, Elisabeth Steiner, Benét Hermind, Axel Thrige Laursen, Henrik Conradsen, Dan Pedersen Finn Larsen, Jan Sørensen og Sheku Amadu Jalloh). To stemte imod (Jóannes Jørgen Gaard og Bente Irene Majeske), og en undlod at stemme (Marika Tingleff)

Til top