Høring: Københavns Kommunes kommende erhvervsstrategi
Indstilling
Forpersonen indstiller til Østerbro Lokaludvalg,
1. at lokaludvalget drøfter og beslutter at afsende høringssvar vedr. Københavns Kommunes kommende erhvervsstrategi med udgangspunkt i de vedhæftede input.
Problemstilling
Økonomiforvaltningen har igangsat arbejdet med udviklingen af den kommende erhvervsstrategi. For at sikre en tidlig inddragelse af et lokalt perspektiv ift. erhvervsudviklingen i København, fremsendes de foreløbige udkast til strategiens temaer til drøftelse i byens lokaludvalg.
Den nuværende erhvervsstrategi udløber ved udgangen af 2023, og dermed skal den kommende erhvervsstrategi være endeligt godkendt i efteråret 2023 mhp. at gælde fra 2024 og 4 år frem.
Økonomiforvaltningen har udarbejdet en erhversstrukturanalyse og på baggrund af denne og en række dialogmøder med erhvervsaktører og en spørgeskemaundersøgelse, har Økonomiforvaltningen identificeret 5 tværgående temaer.
1. Styrket dialog og sagsbehandling
2. Rammevilkår for små og blandede erhverv
3. Kompetencer til fremtiden
4. En ansvarlig by med grøn omstilling og bæredygtig udvikling
5. En international hovedstad med regional sammenhængskraft
Der er mulighed for at give input til det videre arbejde med den kommende erhvervsstrategi i perioden 19. april til 31. maj 2023.
Løsning
Materialet har ikke været drøftet i lokaludvalget fagudvalg, men er i stedet, forud for ordinært møde 24. maj, blevet udsendt til 3 af lokaludvalgets medlemmer med henblik på at indsamle input til drøftelse i lokaludvalget. Der er indkommet vedhæftede input udarbejdet af Finn Kristiansen.
Materialet er ligeledes blevet sendt til Østerbro Handelsforening med henblik på at samle input fra det lokale handelsliv. Handelsforeningen har ikke haft mulighed for at komme med input inden udsendelse af dagsordenen, men eventuelle kommentarer eftersendes hurtigst muligt.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser for Østerbro Lokaludvalg.
Videre proces
Såfremt indstillingen imødekommes, står sekretariatet for at samle kommentarer og input og færdiggøre høringsvar til afsendelse inden høringsfristens udløb.
Beslutning
David Rønne stillede følgende ændringsforslag.
ÆF 1: Der ændres fra: Alle nybyggerier skal etablere 1 kælderparkeringsplads per 50m2 bolig eller kontor.
til: Alle nybyggerier skal etablere 1 kælderparkeringsplads per 500m2 bolig eller kontor.
Ændringsforslaget faldt efter afstemning.
For ÆF 1 stemte: Allan Marouf, Mikael Brauner, David Rønne, Pia Jørgensen, Jóannes J. Gaard, Morten Buchwald, Iben Vestergaard
Imod stemte: Adelina Zych, Dan Pedersen, Bo Sandberg, Jacob Ikkala, Finn Kristiansen, Steen Jeppson, Vagn Pedersen
Finn Kristiansen stillede følgende ændringsforslag
ÆF 2.
Der ændres fra: Alle nybyggerier skal etablere 1 kælderparkeringsplads per 50m2 bolig eller kontor.
Til: Alle nybyggerier skal etablere 1 kælderparkeringsplads per 100m2 bolig eller kontor.
For ÆF 2 stemte: Allan Marouf, Dan Pedersen, Adelina Zych, Jacob Ikkala, Bo Sandberg, Jóannes J. Gaard, Morten Buchwald, Steen Jeppson, Finn Kristiansen, Vagn Pedersen, Iben Vestergård
Imod ÆF 2 stemte: David Rønne
Følgende undlod at stemme: Mikael Brauner, Pia Jørgensen
David Rønne stillede følgende ændringsforslag:
ÆF 3: Ændres fra: I nye bydele skal der være boulevarder med biltrafik og parkering under vejen og gående, cykler, ophold, butikker og grønne områder i gadeniveau. Inspiration kan hentes fra Akers Brygge i Oslo og Überseeboulevard i Hamborg.
Til: I nye bydele skal der være grønne strøg med plads til gående, cykler, ophold, butikker og grønne områder i gadeniveau. Inspiration kan hentes fra Akers Brygge i Oslo og Überseeboulevard i Hamborg.
Indstillingen faldt efter afstemning.
For ÆF 4 stemte: Allan Marouf, Mikael Brauner, Pia Jørgensen, David Rønne, Morten Buchwald, Iben Vestergård.
Imod stemte: Dan Pedersen, Adelina Zych, Bo Sandberg, Jacob Ikkala, Finn Kristiansen, Steen Jeppson, Jóannes J. Gaard, Vagn Pedersen.
Morten Buchwald stillede følgende ændringsforslag.
ÆF 4:
Ansøgninger på bolig og erhvervsbyggeri under 1000 etage m2, uden industrielle tekniske anlæg godkendes automatisk indenfor 3 mdr. såfremt det er indsendt af en godkendt rådgiver, med mindre kommunen har meddelt afslag.
Indstillingen blev godkendt uden afstemning.
David Rønne ønskede afstemning om den samlede indstilling med de vedtagne ændringsforslag.
Den samlede indstilling blev vedtaget efter afstemning.
For den samlede indstilling med de vedtagne ændringsforslag stemte:
For stemte: Allan Marouf, Dan Pedersen, Adelina Zych, Bo Sandberg, Jacob Ikkala, Finn Kristiansen, Steen Jeppson, Vagn Pedersen, Morten Buchwald, Iben Vestergård.
Imod stemte: David Rønne, Mikael Brauner
Følgende undlod at stemme: Pia Jørgensen, Jóannes J. Gaard.
Iben Vestergård deltog fra og med behandlingen af punkt 9.