Mødedato: 24.05.2023, kl. 18:30
Mødested: Nabo Østerbro, Nyborggade 9, 2100 København Ø.

Lyn-projektpakke skybrudsprojekter

Indstilling

Forpersonen for Østerbro Lokaludvalg,

1. at lokaludvalget nedsætter en ad hoc arbejdsgruppe, der kan formulere et høringssvar vedr. Lyn-projektpakke for 3 skybrudsprojekter på Østerbro på vegne af lokaludvalget.

Problemstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen ønsker at fremlægge en Lyn-projektpakke 2023 for klimatilpasnings- og skybrudsprojekter (3 stk. på Østerbro) til politisk godkendelse og igangsætning i Teknik- og miljøudvalget den 21. august 2023 (efterfølgende BR. 21.september 2023). Hensigten er at politikerne vil kunne nå at bestille budgetnotater på byrumtiltag f.eks. øget begrønning og træer, der kan anlægges i synergi med skybrudsprojekterne allerede til Budget 2024.

Forvaltningen ønsker lokaludvalgenes kommentar til projekterne herunder evt. viden om konkrete forhold, der ønskes koordineret med i det kommende anlægsprojekt.

De skybrudsprojekter det drejer sig om er:

OS11 Vennemindevej m.fl.

Østerbro

OS12 Hesseløgade m.fl.

Østerbro

OS15 Tåsingegade

Østerbro

Forvaltningen kan tidligst sende materialet på projekterne 17. maj, og der skal indsendes høringssvar senest 10. juni 2023.

Det vil evt. være nødvendigt at eftersende høringsmaterialet.

Løsning

På grund af den korte høringsproces, foreslår forpersonen, at der nedsættes en arbejdsgruppe som vil kunne gennemgå materialet og udarbejde et høringssvar på vegne af lokaludvalget.

Det vurderes på grund af tidsplanen ikke at være muligt at afholde en mere omfattende inddragelse, og det foreslås i stedet, at materialet sendes til relevante interessenter i området til orientering og mulighed for at sende input, som vil kunne indgå i høringssvaret. Umiddelbare interessenter kunne være Miljøpunkt Østerbro,Tåsinge Plads Laug, Trafiksikkert Skt. Kjelds Kvarter m. fl.

Forpersonen foreslår, at forperson og næstforpersonen for fagudvalget for byplan, miljø og teknik indgår i arbejdsgruppen, gerne suppleret med en repræsentant fra Miljøpunkt Østerbro.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser for Østerbro Lokaludvalg.

Videre proces

 

Beslutning

Indstillingen blev godkendt uden afstemning.

Følgende blev udpeget til ad hoc gruppen: Jóannes J. Gaard, Allan Marouf, Birger Jensen.

Til top