Mødedato: 24.04.2024, kl. 18:00
Mødested: Nabo Østerbro, Vibenshave, Nyborggade 9, 2100 Kbh. Ø

Kommunikationsstrategi for Østerbro Lokaludvalg

Se alle bilag

Indstilling

Forpersonen indstiller til Østerbro Lokaludvalg,

1. at lokaludvalget tager den vedhæftede kommunikationsstrategi til efterretning

Problemstilling

Lokaludvalget har vist stor interesse for kommunikationsområdet og er blevet inddraget i udviklingen af den reviderede kommunikationsstrategi. Ved lokaludvalgsmødet den 20. marts præsenterede sekretariatet et oplæg vedr. den kommende kommunikationsstrategi, hvor der var lagt op til at lokaludvalgsmedlemmerne kunne komme med input. Inden mødet den 20. marts var der sendt ud et spørgeskema til lokaludvalgsmedlemmerne og svarene blev præsenteret. Efterfølgende blev spørgeskemaet fulgt op af en ny fase, hvor man kunne "stemme" på hvilke udsagn, man mente var mest dækkende. Resultatet fra denne inddragelse er implementeret i den vedhæftede kommunikationsstrategi. 

Strategien sætter retning for og skaber en ramme for hvordan sekretariatet kommunikerer på vegne af lokaludvalget (primært) og Københavns Kommune (sekundært)

Strategien tager udgangspunkt i sætningen: Hvem kommunikerer hvad til hvilken modtager – hvordan og med hvilket formål?

Kommunikationssætningen uddybet:

Afsender – hvem har noget på hjerte?

 

Budskab/indhold – hvad vil man sige?

 

Modtager/målgruppe - hvem er budskabet rettet mod?

 

Hvordan kommunikeres der? (Platforme, format, æstetik, sprogbrug mv.)

 

Formål/resultat - hvad ønsker man at opnå?

 

Kommunikationsstrategien er udarbejdet med udgangspunkt i tidligere kommunikationspraksis, sekretariatets kommunikationsopgørelse for 2023, sparring med koncernkommunikation i Københavns Kommune og input fra lokaludvalgsmedlemmer. Kommunikationsstrategien er et arbejdsredskab for sekretariatet. 

Løsning

Lokaludvalget tager strategien til efterretning og henvender sig til sekretariatet hvis der er spørgsmål eller kommentarer. 

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser for Østerbro Lokaludvalg.

Videre proces

Sekretariatet vil fremover bruge kommunikationsstrategien i kommunikationsarbejdet. 

Beslutning

Taget til efterretning.
Til top