Budgetønsker til Budget 25 til teknik- og miljøforvaltningen
Tidligere beslutninger
Indstilling
Forpersonen indstiller til Østerbro Lokaludvalg,
1. at lokaludvalget indsender vedhæftede forslag til 3 prioriterede budgetønsker til Budget 25' til Teknik- og Miljøforvaltningen.
Problemstilling
Teknik- og Miljøborgmesteren, har på vegne af Teknik- og Miljøudvalget, henvendt sig til lokaludvalgene, med ønske om input til budget 25', direkte til Teknik- og Miljøudvalget.
For at Teknik- og Miljøudvalget kan nå at få input fra lokaludvalg med på deres budgetseminar den 10. juni 2024, har forvaltningen udmeldt en proces (se bilag), hvor lokaludvalgene indsender budgetønsker af to omgange, hvorimellem forvaltningen giver feedback på de indsendte ønsker for at kvalificere forslagene.
Lokaludvalget er blevet bedt om at fremsætte 2-3 budgetønsker. Til budgetforhandlinger er der altid mange gode forslag og idéer i spil, men med begrænsede midler er det nødvendigt at prioritere. Der bliver derfor opfordret til, at de 2-3 budgetønsker prioriteres efter hvad der er vigtigst for Lokaludvalget og Østerbro.
Lokaludvalget behandlede på ordinært møde 20. marts ønsker til budget 25 på teknik- og miljøområdet, hvor det blev besluttet at indsende følgende forslag:
- Vibenshus - tilgængelig og fremkommelighed
- Trianglen - trafik og byrumsprojekt
Forvaltningens kommentarer til Vibenshus:
Forvaltningen vil kunne udføre en foranalyse som beskrevet.
Økonomisk estimat:
Foranalysen vil have estimerede anlægsomkostninger på ca. 1,2-1,5 mio. kr.
Forvaltningens kommentarer til Trianglen:
Projektet kræver en foranalyse. Et budgetnotat på en foranalyse af ønsket indgik i forhandlingerne om Budget 2023, men fik ikke midler.
Økonomisk estimat:
Anlægsomkostningerne ved en foranalyse estimeres til ca. 1,6 mio. kr. Et efterfølgende anlægsprojekt estimeres at ville koste ca. 15-40 mio. kr., afhængig af valg af løsning.
Løsning
Forpersonen foreslår på baggrund af ønske fra fagudvalget for børn, unge og familie, at der tilføjes et punkt på ønskelisten om Løgstørgade byrumsprojektet, som er beskrevet i lokaludvalgets bydelsplan.
Lokaludvalget indmeldes således følgende 3 budgetønsker i prioriteret rækkefølge:
- Vibenshus, tilgængelighed og fremkommelighed.
- Trianglen
- Løgstørgade
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser for Østerbro Lokaludvalg.
Videre proces
Forpersonen sender henvendelsen til Teknik- og miljøudvalget og sekretariatet sender til forvaltningen.