Mødedato: 24.04.2024, kl. 18:00
Mødested: Nabo Østerbro, Vibenshave, Nyborggade 9, 2100 Kbh. Ø

Ansøgninger til Østerbropuljens 3. ansøgningsrunde 2024

Østerbro Lokaludvalg skal tage stilling til de indkomne ansøgninger til Østerbropuljens 3. ansøgningsrunde.

Indstilling

Forpersonen indstiller til Østerbro Lokaludvalg,

1. at lokaludvalget meddeler afslag til ansøgningen "Østerbro Veteran Motorcykelklub 10-års jubilæum".

2. at lokaludvalget meddeler afslag til ansøgningen "Corner Stories".

3. at lokaludvalget bevilger 7.500 kr. som en underskudsgaranti øremærket forplejning til ansøgningen "Polsk-dansk korsamarbejde".

4. at lokaludvalget bevilger 15.000 kr. som en underskudsgaranti øremærket honorar og materialer til ansøgningen "Lever du det være-dygtige studieliv".

5. at lokaludvalget bevilger 12.500 kr. som en underskudsgaranti til ansøgningen "Vind i sejlene for Østerbros børn og unge".

6. at lokaludvalget meddeler afslag til ansøgningen "Øjeblikke af lyd".

7. at lokaludvalget bevilger 10.000 kr. som en underskudsgaranti til ansøgningen "Koncerter med Univers på vers".

8. at lokaludvalget bevilger 18.950 kr. som en underskudsgaranti til ansøgningen "Planetariske danse".

9. at lokaludvalget meddeler afslag til ansøgningen "Østerbro Biodiversitetsfestival".

10. at lokaludvalget meddeler afslag til ansøgningen "Genbrugs-blomster for diversitet og mangfoldighed".

11. at lokaludvalget bevilger 5.000 kr. som en underskudsgaranti til ansøgningen "Klassisk koncert på plejehjem".

12. at lokaludvalget meddeler afslag til ansøgningen "Moving Moments by Fallucka".

13. at lokaludvalget meddeler afslag til ansøgningen "Undervisning i Jungletrommer og dans for børn.

14. at lokaludvalget meddeler afslag til ansøgningen "Kildevældsparkens Kunstværk".

15. at lokaludvalget bevilger 26.250 kr. som en underskudsgaranti til ansøgningen "PB43 Festival 2024".

16. at lokaludvalget meddeler afslag til ansøgningen "Klezmofobia".

17. at lokaludvalget meddeler afslag til ansøgningen "Koncert med brasiliansk danseorkester Radio Recife til PB43 Festival 2024".

18. at lokaludvalget bevilger 12.000 kr. som en underskudsgaranti til ansøgningen "Åben Parade 2024".

19. at lokaludvalget meddeler afslag til ansøgningen "Andreas Ugorskij & Tidslommer - en koncert på PB43 Festival 2024".

20. at lokaludvalget meddeler afslag til ansøgningen "Støt fællesskabet - syng sammen".

21. at lokaludvalget bevilger 11.500 kr. som en underskudsgaranti til ansøgningen "Sankt Hans ved søerne".

22. at lokaludvalget bevilger 25.000 kr. som en underskudsgaranti til ansøgningen "PolishDanish Jazz Days - Kunst på tværs af genrer og grænser".

23. at lokaludvalget bevilger 15.000 kr. som en underskudsgaranti til ansøgningen "Børnekoncerter med Sydlandske rytmer og dans".

24. at lokaludvalget bevilger 6.000 kr. (det ansøgte beløb minus udgifter til hotel og transport) som en underskudsgaranti til ansøgningen "Kidz break League 2024".

25. at lokaludvalget bevilger 6.000 kr. som en underskudsgaranti til ansøgningen "Skate after school".

26. at lokaludvalget meddeler afslag til ansøgningen "Leve bæredygtigt og prisbevidst".

27. at lokaludvalget bevilger 30.000 kr. som en underskudsgaranti til ansøgningen "Kultursøndage i Fælledparken".

28. at lokaludvalget bevilger 10.000 kr. som en underskudsgaranti til ansøgningen "Sommerdans for seniorer 2024".

29. at lokaludvalget bevilger 11.000 kr. som en underskudsgaranti til ansøgningen "Workshop og udstilling - tegn og form med blyant og uld".

30. at lokaludvalget bevilger 4.000 kr. som en underskudstil ansøgningen "Gå dig i balance".

31. at lokaludvalget bevilger 20.000 kr. som en underskudsgaranti til ansøgningen "Kunst- og Kirkevandring på Østerbro - oktober 2024".

32. at lokaludvalget bevilger 9.000 kr. som en underskudsgaranti til ansøgningen "Podcasten 'Sidste Omgang' om brune barer og værtshuse".

33. at lokaludvalget bevilger 20.000 kr. som en underskudsgaranti til ansøgningen "Jazz på Østerbro".

34. at lokaludvalget bevilger 18.000 kr. som en underskudsgaranti til ansøgningen "Lyt til månen".

35. at lokaludvalget meddeler afslag til ansøgningen "Art Week til Østebro".

36. at lokaludvalget meddeler afslag til ansøgningen "Melodier der aldrig må glemmes - fra dengang far var prinsesse".

37. at lokaludvalget bevilger 12.500 kr. som en underskudsgaranti til ansøgningen "100 år i Hans Egedes Kirke".

38. at lokaludvalget bevilger 12.000 kr. øremærket honorar som en underskudsgaranti til ansøgningen "Inspirationskoncert med stjernemusikere fra Østerbro".

39. at lokaludvalget bevilger 10.480 kr. som en underskudsgaranti til ansøgningen "Minder i datid og nutid".

40. at lokaludvalget bevilger 57.200 kr. som en underskudsgaranti til ansøgningen "BørneHøstibal".

41. at lokaludvalget bevilger 5.375 kr. som en underskudsgaranti til ansøgningen "Fælledparken Fitness Festival: Gratis sportsdag for alle kvinder".

42. at lokaludvalget bevilger 10.000 kr. som en underskudsgaranti til ansøgningen "Underfladen præsenterer".

43. at lokaludvalget bevilger 14.000 kr. (øremærket 4 koncerter) som en underskudsgaranti til ansøgningen "Teater/koncert med Skrot og Tuti og Den Magiske Skraldespand".

44. at lokaludvalget bevilger 3.000 kr. som en underskudsgaranti til ansøgningen "Børn har også ret! - Derfor fejrer vi børnenes grundlov".

45. at lokaludvalget bevilger 4.806,34 kr. som en underskudsgaranti til ansøgningen "Rock på Tårnet".

46. at lokaludvalget bevilger 7.200 kr. som en underskudsgaranti til ansøgningen "Moster Zilettes børnesswing".

47. at lokaludvalget bevilger 21.000 kr. som en underskudsgaranti til ansøgningen "Fortællinger bier, blomster og kærlighed".

48. at lokaludvalget bevilger 10.000 kr. som en underskudsgaranti til ansøgningen "Døden og andre sjove ting".

49. at lokaludvalget bevilger 25.000 kr. som en underskudsgaranti til ansøgningen "Krudtuglejazz".

50. at lokaludvalget meddeler afslag til ansøgningen "Kaj - din vej i juli solen".

51. at lokaludvalget bevilger 60.000 kr. som en underskudsgaranti til ansøgningen "Film i fællesskab".

 

Problemstilling

Der er til Østerbropuljens 3. ansøgningsrunde 2024 indkommet 51 ansøgninger rettidigt. Ansøgningerne er blevet forbehandlet af puljeudvalget på møde den 3. april 2024. Til stede til behandlingen i puljeudvalget var: Allan Marouf, Tanveer Sharif, Morten Buchwald, Steen Jeppson, Jacob Ikkala, Frank Bavnild og Dan Pedersen.

Løsning

Nr. 1

 

Titel og ansøger

”Østerbro Veteran Motorcykelklub 10-års jubilæum” af Kristian Skaarup

Ansøgt beløb

20.000 kr.

Resumé

Der søges støtte til at afholde et åbent hus-arrangement i anledning af foreningens 10-års jubilæum. Arrangementet henvender sig til motorcykelentusiaster fra hele landet og er åbent for alle interesserede. Der forventes 2-300 besøgende.

Tidligere ansøgt/evaluering

 

Sekretariatets bemærkninger

Nyt initiativ i bydelen, ingen lokale samarbejdsparter nævnt, ingen anden medfinansiering.

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at der meddeles afslag til ansøgningen. Det er en ny aktivitet, men arrangementet vurderes at have mere karakter af en fejring for egne medlemmer og derfor ikke er tilstrækkeligt almennyttigt.

 

Nr. 2

 

Titel og ansøger

”Corner Stories” af Casper Preisler

Ansøgt beløb

25.000 kr.

Resumé

Der søges støtte til at afholde to koncerter med lokale musikere i hhv. Krudttønden og Kulturcenter Kildevæld. Til koncerterne spiller 2-3 musikere (fra vækstlaget) hver ca. 20-30 min. Koncerterne optages og deles via Youtube, så flere kan få glæde af musikken. Det er gratis for publikum at deltage i koncerterne.

Tidligere ansøgt/evaluering

 

Sekretariatets bemærkninger

Ny aktivitet. Samarbejde med to lokale spillesteder. Medfinansiering fra spillestederne, egenfinansiering/frivillighed er angivet i budgettet men der søges til eget projektlederhonorar.

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at der meddeles afslag til ansøgningen. Projektet savner frivillighed, og der savnes anden medfinansiering, der kan holde udgifterne nede.

 

Nr. 3

 

Titel og ansøger

”Polsk-dansk korsamarbejde” af Birgit Toft

Ansøgt beløb

20.000 kr.

Resumé

Der søges støtte til at afholde to koncerter i hhv. Københavns Musikhus og i Sankt Jakobs Kirke. Koncerterne fremføres af det lokale kor Tourdion sammen med et polsk kor i anledning af fejringen af Nicholaus Kopernikus’ 550 året for hans fødsel.

Tidligere ansøgt/evaluering

 

Sekretariatets bemærkninger

Udgifterne i budgettet vedrører leje af Musikhuset, som ligger på Vesterbro. Denne udgift bør ikke støttes, da aktiviteten ikke vurderes at være tilstrækkelig bydelsrettet. Udgifter til forplejning vedrører et måltid til alle kordeltagere efter generalprøven.

En ny aktivitet, samarbejde med lokale kirker (øve- og koncertlokaler). Ingen anden medfinansiering, men høj grad af frivillighed, da koret ikke modtager honorarer.

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med 7.500 kr. øremærket forplejning til de medvirkende kor. Der ydes ikke støtte til leje af Musikhuset, da denne del ikke vurderes at være bydelsrettet mod Østerbro.

 

Nr. 4

 

Titel og ansøger

”Lever du det være-dygtige studieliv” af Linda Hejselbak Jensen

Ansøgt beløb

25.000 kr.

Resumé

Der søges støtte til at afholde 4 workshops for unge i aldersgruppen 16-25 år, hvor deltagerne klædes på til bedre at kunne håndtere vanskelige situationer med stress, pres og ensomhed. Der kan deltage 25-30 unge pr. workshop og det er gratis at deltage.

Tidligere ansøgt/evaluering

 

Sekretariatets bemærkninger

Ny aktivitet, ingen lokale samarbejdsparter nævnt, ingen anden medfinansiering, ingen frivillighed/egenfinansiering nævnt men der søges til eget honorar.

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med 15.000 kr. øremærket udgifter til honorar og materialer. Det er en ny aktivitet i bydelen med en vigtig målgruppe, men budgettet synes højt sat, og lokaludvalget ønsker at sprede midlerne til flere lokale projekter.

 

Nr. 5

 

Titel og ansøger

”Vind i sejlene for Østerbros børn og unge” af KØS Sejlsport

Ansøgt beløb

25.000 kr.

Resumé

Der søges støtte til at afholde 2-3 åbent hus/”havnedage”, hvor interesserede kan besøge foreningen og bl.a. høre om sikkerhed på vandet, komme ud og prøve at sejle i joller og slutte af med grillehygge. Aktiviteten henvender sig til børn og unge i aldersgruppen 4-25 år og det er gratis at deltage.

Tidligere ansøgt/evaluering

 

Sekretariatets bemærkninger

Ny aktivitet, samarbejde med øvrige sejlklubber i havnen, egen medfinansiering men der søges om honorar til trænere.

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med 12.500 kr. Det er en spændende ny aktivitet, men budgettet synes meget højt og lokaludvalget ønsker at sprede sine midler.

 

Nr. 6

 

Titel og ansøger

”Øjeblikke af lyd” af Administration for Kunstneriske Øjeblikke

Ansøgt beløb

39.326 kr.

Resumé

Der søges støtte til at afholde to lydinstallationsevents i Kildevæld Kulturcenter, hvor publikum en ad gangen kan opleve værkets lys, lyd og skyggebilleder og få stimuleret sanserne. Arrangementet er åbent for alle interesserede og fri entre. Det forventes at i alt 200 kan opleve værket.

Tidligere ansøgt/evaluering

 

Sekretariatets bemærkninger

Ny aktivitet, samarbejde med Kulturcentret, medfinansiering fra Kulturcentret, ikke nævnt frivillighed men der søges til honorarer.

Der søges honorarer til både prøver og opførelse. Østerbropuljen støtter som udgangspunkt i udgifter til prøveforløb, da dette ikke anses som en del af aktiviteten og børn dækkes af frivillighed.

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at der meddeles afslag til ansøgningen. Projektet er meget honorartungt og der savnes frivillighed.

 

Nr. 7

 

Titel og ansøger

”Koncerter med Univers på vers på Riget” af Anders Jacobsen

Ansøgt beløb

10.000 kr.

Resumé

Der søges støtte til at spille to koncerter op Riget – en koncert på børneafdelingen og en koncert i gårdhaven/foyeren. Der forventes at deltage ca. 120 personer i koncerterne.

Tidligere ansøgt/evaluering

 

Sekretariatets bemærkninger

Lokaludvalget har tidligere støttet ansøgers koncerter på Riget, der samarbejdes med Rigshospitalet som også yder medfinansiering. Der er ikke nævnt frivillighed men der søges til eget honorar.

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes. Projektet har været støttet tidligere, men målgruppen vurderes at være vigtig at støtte op omkring.

 

Nr. 8

 

Titel og ansøger

”Planetariske danse” af Laura Key

Ansøgt beløb

18.950 kr.

Resumé

Der søges støtte til et tværkunstnerisk projekt, hvor 2 lokale skoleklasser deltager i en uge i en proces med dans, bevægelse og drama. Forløbets performances klippes sammen til en film, som vises på lokale kulturinstitutioner. Projektet er en del af huskunstnerordningen, hvor staten bevilger 90 % af kunstnerhonoraret mod, at der findes 10 % medfinansiering lokalt.

Tidligere ansøgt/evaluering

 

Sekretariatets bemærkninger

Det er en ny aktivitet, samarbejde med lokale (unavngivne) skoler og lokale kulturinstitutioner (ikke præciseret). Der er høj grad af medfinansiering fra Statens Kunstfond men ingen frivillighed nævnt.

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med 18.950 kr. Det er en ny aktivitet med en stor andel af anden medfinansiering.

 

Nr. 9

 

Titel og ansøger

”Østerbro Biodiversitetsfestival” af Flemming Olsen/Øbrohus

Ansøgt beløb

252.937 kr.

Resumé

Der søges støtte til at afholde en festival med fokus på biodiversitet ved boligforeningen Øbrohus, hvor lokale NGO’er og forskellige eksperter deler ud af deres viden om biodiversitet og inspirerer til, hvordan man selv kan gøre sit for at mindske biodiversitetskrisen ved fx at lave insekthoteller, plante i bede eller altankasser og lave kompost.

Tidligere ansøgt/evaluering

 

Sekretariatets bemærkninger

Ny aktivitet i bydelen, samarbejde med KAB men ikke defineret lokale NGO’er mv. Ingen anden medfinansiering, men frivillighed.

Bemærk, at der søges et større beløb til indkøb af frøposer, det bør overvejes, om dette skal ses som indkøb af materialer, hvor der ifølge lokaludvalgets egne retningslinjer maksimalt kan ydes 15.000 kr. i støtte til materialeindkøb.

Der er afsat midler til præmier (6.000 kr.), denne udgift bør ikke støttes, da det på baggrund af beløbsstørrelsen vurderes at være tale om støtte til enkeltpersoner.

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at der meddeles afslag til ansøgningen. Projektet er meget stort slået op med mange fordyrende elementer, og der savnes anden medfinansiering og konkrete aftaler med samarbejdsparter.

 

Nr. 10

 

Titel og ansøger

”Genbrugs-Blomster for diversitet og mangfoldighed” af René Nielsen

Ansøgt beløb

17.300 kr.

Resumé

Der søges støtte til at afholde 4 workshops på nærgenbrugsstationen ved Østerbrohuset, hvor deltagerne kan lave genbrugsblomsterkostymer til at deltage i kulturparaden ifm. Åben Festival (se ansøgning nr. 18). Projektet henvender sig til børn og unge i aldersgruppen 13-17 år, det forventes at deltage mellem 10 og 25 personer pr. workshop.

Tidligere ansøgt/evaluering

 

Sekretariatets bemærkninger

Ny aktivitet i bydelen, samarbejde med den lokale nærgenbrugsstation, egen medfinansiering på 3.000 kr. Ikke umiddelbart frivillighed, da der søges honorar til ansøger (underviser).

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at der meddeles afslag til ansøgningen. Projektet savner frivillighed og det vurderes at projektet er for dyrt set i forhold til deltagerantal.

 

Nr. 11

 

Titel og ansøger

”Klassisk koncert på plejehjem” af Yolanda Méndez

Ansøgt beløb

6.000 kr.

Resumé

Der søges støtte til at afholde en koncert med klassisk musik på Ryholtgård plejecenter. Der forventes at deltage mellem 30 og 50 personer, primært beboere og deres pårørende.

Tidligere ansøgt/evaluering

 

Sekretariatets bemærkninger

Ny aktivitet i bydelen, samarbejde med lokalt plejecenter, ingen medfinansiering. Ikke umiddelbart frivillighed, da ansøger søger til eget honorar.

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med 5.000 kr. Det er vigtigt at støtte aktiviteter for ældre i denne yderste del af Østerbro.

 

Nr. 12

 

Titel og ansøger

”Moving Moments by Fallucka” af Fallucka APS

Ansøgt beløb

78.600 kr.

Resumé

Der søges støtte til at afholde 4 live-talks på Omada Wine & Deli som efterfølgende udkommer som podcastserie. Der inviteres oplægsholdere til arrangementerne og ansøger fungerer som moderator i dialogen med deltagerne. Der kan deltage 50 personer pr. gang mod entre.

Tidligere ansøgt/evaluering

 

Sekretariatets bemærkninger

Ny aktivitet, samarbejde med lokal vinhandel, medfinansiering gennem deltagergebyr og egenfinansiering af kommunikationsindsats, ikke frivillighed da der søges til eget honorar og projektledelse.

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at der meddeles afslag til ansøgningen. Projektet foregår i Indre By bydel og vurderes ikke at rette sig mod Østerbros beboere. Desuden vurderes projektet at være dyrt set i forhold til antal deltagere.

 

Nr. 13

 

Titel og ansøger

”Undervisning i Jungletrommer og dans for børn”

Ansøgt beløb

12.000 kr.

Resumé

Der søges støtte til at afholde to arrangementer med dans, sang og rytmer for børn i Krudttønden for børn i børnehavealderen og to arrangementer for yngre børn i vuggestuealderen. Aktiviteten henvender sig både til lokale institutioner og private børnepassere.

Tidligere ansøgt/evaluering

Ansøger har flere gange fået støtte til denne aktivitet.

Sekretariatets bemærkninger

Kendt aktivitet i bydelen, samarbejde med Krudttønden, ingen medfinansiering og ikke nævnt frivillighed, da der søges til eget honorar.

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at der meddeles afslag til ansøgningen. Det er en aktivitet der har modtaget støtte flere gange tidligere, og der savnes en uddybning af, hvem målgruppen er og hvem der får glæde af aktiviteterne.

 

Nr. 14

 

Titel og ansøger

”Kildevældsparkens Kunstværk” af Sofie Lintrup

Ansøgt beløb

77.770 kr.

Resumé

Der søges støtte til et undervisningsforløb med børn på Kildevældsskolen, som skal munde ud i udsmykning af skolens nye teknologilokaler. Der forventes at deltage ca. 40 elever fra 5. og 6. klassetrin. Bygningen udsmykkes med inspiration i Kildevældsparkens flora og fauna. Eleverne er med til at finde motivet og til et grundmale. Herefter udsmykkes bygningen af billedkunstner MP Auer.

Tidligere ansøgt/evaluering

 

Sekretariatets bemærkninger

Ny aktivitet, samarbejde med Kildevældsskolen, ingen anden medfinansiering men skolen bidrager med mindre materialer (blyanter, pensler mv.), ikke umiddelbart frivillighed.

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at der meddeles afslag. Projektet synes dyrt, og der er ingen anden medfinansiering. Der savnes i særlig grad medfinansiering fra skolen, som kun meget sparsomt bidrager til projektet.

 

Nr. 15

 

Titel og ansøger

”PB43 Festival 2024” af PB43

Ansøgt beløb

26.250 kr.

Resumé

Der søges støtte til at afholde en lokal festival ved PB43 i Nordhavn i forbindelse med Åben Festival. Under festivalen vil PB43 gerne vise alle interesserede, hvad der arbejdes med i værkstederne og vil danne rammen for en række koncerter. Der forventes at deltage mellem 200 og 250 personer i løbet af dagen.

Tidligere ansøgt/evaluering

Har fået støtte flere gange tidligere.

Evaluering fra 2023:

Foreningen PB43 har fået støtte til at afholde et event ved Skudehavnen i Nordhavn ifm. Åben Festival. Formålet med eventen er at vise omverdenen den kulturproduktion, der foregår i nye spirende miljøer i Nordhavn. Eventet består af forskellige kunstudstillinger, primært af PB43s egne medlemmer krydset med forskellige koncerter og underholdning.

Der deltog imellem 200 og 500 gæster fordelt på hele dagen, og mange forskellige målgrupper blev nået.

Projektet har fået udbetalt 20.000 kr.

 

Sekretariatets bemærkninger

Kendt aktivitet, ingen lokale samarbejdsparter er bekræftede, der er søgt om anden medfinansiering til scene, frivillighed i form af egen deltagelse ved at vise de forskellige værksteder.

Bemærk at der søges til musikerhonorar i ansøgning nr. 16, 17 og 19.

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med 26.250 kr. Det er en samlende aktivitet i Nordhavn, og lokaludvalget vil gerne støtte op om rammen for festivalen.

 

Nr. 16

 

Titel og ansøger

”Klezmofobia på PB43 festival

Ansøgt beløb

15.400 kr.

Resumé

Der søges støtte til at afholde en koncert ved PB43 ifm. Åben Festival. Der forventes mellem 200 og 500 publikum, og der er fri entre.

Tidligere ansøgt/evaluering

 

Sekretariatets bemærkninger

Det er en ny aktivitet. Der er lokalt samarbejde med PB43 og øvrige musikere der. Der er ikke umiddelbart nævnt frivillighed og ingen anden medfinansiering.

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at der meddeles afslag til ansøgningen. Lokaludvalget vil gerne støtte om rammen for PB43 Festival. Men der savnes frivillighed og anden medfinansiering i de enkelte projekter, hvor der søges til musikerhonorarer.

 

Nr. 17

 

Titel og ansøger

”Koncert med brasiliansk danseorkester Radio Recife til PB43 Festival 2024” af Radio Recife

Ansøgt beløb

15.000 kr.

Resumé

Der søges støtte til at afholde en koncert ved PB43 ifm. Åben Festival. Der forventes ca. 100 publikum, og der er fri entre.

Tidligere ansøgt/evaluering

Ansøger har fået støtte afholdelse af koncert under Åben Festival flere gange tidligere. I 2023 bevilget 13.500 kr.

Evaluering fra 2023:

Musiker, Lars Emil Jørgensen har fået støtte til at afholde en gratis koncert som en del af PB43s heldagsevent ved Skudehavnen, som en del af Åben Festival.

Der skulle have deltaget 5 musikere, men ansøger valgte at hyre en ekstra musiker ind og i stedet fordele honoraret i 6 dele.

Koncerten var en stor succes, og der opstod en særlig stemning, hvor deltagerne kunne mødes, synge og danse på tværs af forskellige skel. Der deltog ca. 70-80 mennesker til koncerten med en stor aldersspredning.

Projektet har fået udbetalt 13.098 kr.

Sekretariatets bemærkninger

Det er ikke en ny aktivitet. Der er lokalt samarbejde med PB43 og øvrige musikere der. Der er ikke umiddelbart nævnt frivillighed og ingen anden medfinansiering.

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at der meddeles afslag til ansøgningen. Lokaludvalget vil gerne støtte om rammen for PB43 Festival. Men der savnes frivillighed og anden medfinansiering i de enkelte projekter, hvor der søges til musikerhonorarer.

 

Nr. 18

 

Titel og ansøger

”Åben Parade 2024” af Signe Gravlund Thomsen

Ansøgt beløb

25.000 kr.

Resumé

Der søges støtte til afholdelse af en parade ifm. Åben Festival der binder Østerbro og Nordhavn sammen. Der planlægges optræden med lokale aktører og professionelle artister med klovne, mimere mv.

Tidligere ansøgt/evaluering

Ansøger har fået støtte til paraden to gange tidligere. I 2023 bevilget 6.000 kr.

Evaluering fra 2023:

Ansøger, Signe Gravlund Thomsen har fået støtte til at arrangere en parade i forbindelse med Åben Festival, hvor deltagerne gik fra Hans Egedes Kirke på det gamle Østerbro til Gøteborg Plads i Nordhavn. Paraden bestod af cirkusartister og gøglere og gruppe børn fra Klub Kastellet som gik på stylter og selv havde syet farverige kostumer. Alle interesserede kunne slutte sig til paraden og gå med hele eller dele af ruten.

Ansøger anslår at ca. 200 gik med paraden og ca. 1000 personer stod og så på, når paraden passerede forbi.

Projektet har fået udbetalt 6.000 kr.

Sekretariatets bemærkninger

Det er ikke en ny aktivitet. Der er medfinansiering i projektet men der er ikke umiddelbart nævnt frivillighed. Der er flere lokale samarbejdsparter.

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med 12.000 kr. Det er et lokalt og netværksdannende projekt, men projektet synes meget honorartungt set i forhold til tidligere år, og lokaludvalget ønsker at sprede sine midler.

 

Nr. 19

 

Titel og ansøger

”Andreas Ugorskij & Tidslommer – en koncert på PB43 Festival 2024” af Andreas Ugorskij

Ansøgt beløb

14.400 kr.

Resumé

Der søges støtte til at afholde en koncert ifm. PB43s arrangement under Åben Festival. Der forventes mellem 200 og 500 deltagere til koncerten, og der er fri entre.

Tidligere ansøgt/evaluering

Ansøger har fået støtte til en koncert under Åben Festival ved PB43 gennem flere år. I 2023 bevilget 13.500 kr.

Evaluering fra 2023:

Musikeren, Andreas Ugorskij, har fået støtte til at afholde en koncert i forbindelse med PB43s arrangement under Åben Festival.

I løbet af dagen var der mellem 200 og 500 til PB43s arrangement, hvoraf ca. 100 personer lyttede med ved koncerten.

Projektet har fået udbetalt 13.500 kr.

Sekretariatets bemærkninger

Det er ikke en ny aktivitet. Der er lokalt samarbejde med PB43 og øvrige musikere der. Der er ikke umiddelbart nævnt frivillighed og ingen anden medfinansiering.

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at der meddeles afslag til ansøgningen. Lokaludvalget vil gerne støtte om rammen for PB43 Festival. Men der savnes frivillighed og anden medfinansiering i de enkelte projekter, hvor der søges til musikerhonorarer.

 

Nr. 20

 

Titel og ansøger

”Støt fællesskabet – syng sammen” af Hans Brodersen

Ansøgt beløb

20.000 kr.

Resumé

Der søges støtte til at afholde en række underholdningsarrangementer med fællessang og humoristiske historier fra kendte forfattere, komponister og sangere. Arrangementerne skal afholdes i samarbejde med foreninger, institutioner og øvrige interesserede. Ansøger forventer ca. 30 arrangementer af ca. 45 min. varighed med ca. 20-100 deltagere pr. arrangement.

Tidligere ansøgt/evaluering

 

Sekretariatets bemærkninger

Det er en ny aktivitet i bydelen. Frivillighed i form af eget arbejde, men ingen anden medfinansiering. Der er ikke nævnt konkrete samarbejdsparter.

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at der meddeles afslag til ansøgningen. Projektet synes meget løst formuleret og der savnes en nærmere beskrivelse af målgruppen, og hvordan denne nås.

 

Nr. 21

 

Titel og ansøger

”Sankt Hans ved Søerne” af Fredens og Nazaret sogns Menighedsråd

Ansøgt beløb

23.000 kr.

Resumé

Der søges støtte til at afholde et Sankthansarrangement ved Sortedamsøen. Der tændes bål på en metalflåde på søerne mens der er tale, korsang og grill af pølser og snobrød. Det forventes at omkring 1000 personer deltager.

Tidligere ansøgt/evaluering

Projektet har været støttet flere gange, senest i 2023.

Evaluering fra 2023:

Fredens- og Nazaret Sogns Menighedsråd har fået støtte til at afholde et Sankt Hans-arrangement ved søerne. Arrangementet er meget lokalt forankret og rettet mod børnefamilier, da bålet tændes tidligt, så de yngste også kan nå at se bålet brænde.

Omkring 1000 personer deltog i arrangementet. Ansøger efterfølgende fået henvendelser fra et par boligforeninger, som kvitterede for et godt arrangement.

Projektet har fået udbetalt 9.000 kr.

Sekretariatets bemærkninger

Kendt aktivitet, samarbejde med lokalt gårdlaug, ingen anden medfinansiering, frivillighed ifm. afholdelsen.

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med 11.500 kr. Det er et fint lokalt forankret arrangement, men projektet synes mangelfuldt beskrevet og der savnes en højere grad af medfinansiering.

 

Nr. 22

 

Titel og ansøger

”PolishDanish Jazz Days – Kunst på tværs af genrer og grænser” af Foreningen PolishDanish Jazz Days

Ansøgt beløb

25.000 kr.

Resumé

Der søges støtte til at afholde 4 koncerter fordelt på 2 aftener i Hans Egedes Kirke i forbindelse med jazzfestivalen. Der forventes mellem 100 og 200 publikum. Koncerterne er åbne for alle interesserede mod entre.

Tidligere ansøgt/evaluering

 

Sekretariatets bemærkninger

Ny aktivitet, samarbejde med Hans Egedes Kirke og polsk ambassade, egen- og medfinansiering, der søges honorar til ansøger for administration.

Såfremt ansøgningen imødekommes, bør støttes øremærkes, så udgifter til hotelovernatning og komponisthonorar undgås, da disse udgifter ikke vurderes at være en del af aktiviteten.

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med 25.000 kr. Det er en ny aktivitet med både egen og anden medfinansiering. Støtten øremærkes til PR og lyd.

 

Nr. 23

 

Titel og ansøger

”Børnekoncerter med Sydlandske Rytmer og Dans” af CPH Flamenco Academy

Ansøgt beløb

15.000 kr.

Resumé

Der søges støtte til at afholde 4 børnekoncerter i Krudttønden med fokus på sydlandske rytmer og dans. Koncerterne henvender sig til klasser fra indskolingen på byens skoler, hvor der forventes ca. 4 klasser pr. koncert, ca. 800 elever.

Tidligere ansøgt/evaluering

Ansøger har tidligere fået støtte til lignende koncerter.

Sekretariatets bemærkninger

Kendt aktivitet, samarbejde med Krudttønden, ingen anden medfinansiering, der søges til eget honorar til koncerterne.

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med 15.000 kr. Det er en lokalt forankret aktivitet, der kommer en bred del af bydelens børn til gode.

 

Nr. 24

 

Titel og ansøger

”Kidz Break League 2024 – Østerbro” af Emilio Sanchez

Ansøgt beløb

12.000 kr.

Resumé

Der søges støtte til at afholde en breakdancekonkurrence i Kildevæld Kulturcenter for børn og unge i aldersgruppen 5-16 år. Der forventes at deltage 40 dansere og 100 publikum.

Tidligere ansøgt/evaluering

 

Sekretariatets bemærkninger

Ny aktivitet, samarbejde med kulturcentret og øvrige danseaktører (ikke lokale). Der er medfinansiering, men ikke umiddelbart nævnt frivillighed.

Såfremt ansøgningen imødekommes, bør støtten øremærkes, så der ikke ydes støtte til transport og hotel til enkeltdeltagere, da dette ikke ses som en del af aktiviteten.

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med 6.000 kr. Det er en ny aktivitet for børn, men der gives begrænset støtte til projektet, da lokaludvalget ikke ønsker at støtte udgifter til hotel og transport for deltagere udefra, da denne del ikke vurderes at være tilstrækkeligt bydelsrettet.

 

Nr. 25

 

Titel og ansøger

“Skate after school” af Rasmus Lolholm

Ansøgt beløb

15.000 kr.

Resumé

Der søges støtte til at afholde en række skateevents ved den internationale skole i Nordhavn for interesserede børn og unge. Der forventes at deltage mellem 10 og 30 pr. gang. Ansøger vil bruge dette projekt som en opstart af en ny skateforening på Østerbro og i Nordhavn.

Tidligere ansøgt/evaluering

 

Sekretariatets bemærkninger

Ny aktivitet, ingen umiddelbare samarbejdsparter ud over skateinstruktørerne, ingen medfinansiering, frivillighed ift. kommunikation og netværksdannelse.

Bemærk, at projektet er igangsat, der vil derfor kun kunne gives støtte til de resterende 8 arrangementer (der ligger efter behandlingen i lokaludvalget).

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med 6.000 kr. Det er en ny aktivitet for børn i bydelen, men da en del af projektet allerede er afholdt, gives der begrænset støtte.

 

Nr. 26

 

Titel og ansøger

”Levebæredygtigt og prisbevidst” af Ali Jamili

Ansøgt beløb

23.460 kr.

Resumé

Der søges støtte til at afholde 3 workshops i Kildevæld Kulturcenter med præsentationer der sætter fokus på bæredygtighed og hvordan man handler prisbevidst. Der forventes at deltage 16 personer og det er gratis at deltage.

Tidligere ansøgt/evaluering

 

Sekretariatets bemærkninger

Ny aktivitet, ingen nævnte samarbejdsparter, ingen anden medfinansiering, ingen frivillighed, der søges honorar til ansøger til forberedelse og afholdelse af workshop.

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at der meddeles afslag til ansøgningen. Projektet vurderes at være dyrt set i forhold til det forventede antal deltagere. Desuden savnes frivillighed, da budgettet for en stor del består af honorar for både forberedelse, præsentation og oprydning.

 

Nr. 27

 

Titel og ansøger

”Kultursøndage i Fælledparken 2024” af Global Generation

Ansøgt beløb

36.000 kr.

Resumé

Der søges støtte til at afholde 4 danseevents i sommerferien i Fælledparken for børn og deres familier, hvor deltagerne prøver kræfter med forskellige stilarter. Aktiviteten er åben for alle interesserede og det er gratis at deltage.

Tidligere ansøgt/evaluering

Støtte gennem flere år, senest i 2023.

Evaluering fra 2023:

Ansøger, Global Generations har fået støtte til at afholde 4 eftermiddage på dansepladsen i Fælledparken med dans for børn med deres familier. Som noget nyt i år, har ansøger arrangeret livemusik til de forskellige dansearrangementer. Hver gang var der fokus på en bestemt stilart, og deltagerne blev præsenteret for musik fra Indien, Ghana, Senegal og Brasilien.

Omkring 1.300 børn med familier deltog i løbet af de 4 gange, hvilket oversteg forventningerne omkring ca. 500 deltagere. Ansøger måtte dog sande, at der var underskud i projektet, da det kostede mere end forventet at hyre musikere til alle arrangementer.

Projektet har fået udbetalt 22.000 kr.

Sekretariatets bemærkninger

Kendt aktivitet, samarbejde med undervisere (ikke nævnt lokale), egenfinansiering, ikke umiddelbart frivillighed, da der søges til administration/tilrettelæggelse.

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med 30.000 kr. Det er et populært projekt i bydelen på tværs af generationer, men projektet er honorartungt, og derfor gives der begrænset støtte.

 

Nr. 28

 

Titel og ansøger

”Sommerdans for Seniorer 2024” af Dunia S. Furahalliem og Mikala Hoff Skovgaard

Ansøgt beløb

10.000 kr.

Resumé

Der søges støtte til at afholde 5 danseevents for seniorer i Fælledparken, hvor deltagerne kan prøve kræfter med forskellige stilarter. Aktiviteten er åben for alle interesserede og det er gratis at deltage.

Tidligere ansøgt/evaluering

Støtte gennem flere år, senest i 2023.

Evaluering fra 2023:

Ansøger, Global Generation har fået støtte til at afholde 5 formiddage med dans og samvær for seniorer i Fælledparken. Der blev arrangeret 5 forskellige stilarter, hvor interesserede kunne være med. Ansøger oplevede særlig stor interesse for old school hip-hop og old school line dance, hvor der var ekstra omtale, særlig på sociale medier.

Der deltog omkring 350 personer i løbet af de 5 tirsdage projektet løb over., hvilket ligger fint i tråd med ansøgers succeskriterier.

Projektet har fået udbetalt 10.000 kr.

Sekretariatets bemærkninger

Kendt aktivitet, samarbejde med undervisere (ikke nævnt lokale), egenfinansiering, ikke umiddelbart frivillighed, da der søges til administration/tilrettelæggelse.

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med 10.000 kr. Det er et netværksdannede arrangement for ældre med fokus på samvær og bevægelse.

 

Nr. 29

 

Titel og ansøger

”Workshop og udstilling – Tegn og form med blyant og uld” af Jane Maria Petersen

Ansøgt beløb

11.000 kr.

Resumé

Der søges støtte til at afholde 3 kunstworkshops på Øbrojagtvej Bibliotek i forbindelse med ansøger udstilling af egne værker. Deltagerne kan prøve kræfter med forskellige stilarter, fx uldfilte, tegning mv. Workshopsene henvender sig til en bred målgruppe og det er gratis at deltage.

Tidligere ansøgt/evaluering

Ansøger har tidligere fået støtte til at afholde forskellige kunstworkshops, bl.a. i forbindelse med Kulturhavn.

Sekretariatets bemærkninger

Kendt aktivitet, samarbejde med biblioteket, biblioteket bidrager med gratis lokale ellers ikke anden medfinansiering, ikke umiddelbart frivillighed da der søges til eget honorar

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med 11.000 kr. Det er en ny aktivitet i bydelen på tværs af generationer.

 

Nr. 30

 

Titel og ansøger

”Gå dig i balance” af Ældre Sagen Østerbro

Ansøgt beløb

4.000 kr.

Resumé

Der søges støtte til at afholde et træningsforløb over 5 gange for ældre i Kildevæld Kulturcenter med fokus på at gå – balance, styrke, holdning mv.

Tidligere ansøgt/evaluering

Ansøger har fået støtte til aktiviteten i 2023 og har søgt igen i 2024, hvor der blev givet afslag med henvisning til den manglende med- og genefinansiering. I denne ansøgning er der skåret væsentligt ned på udgifterne og der er en egenbetaling.

Sekretariatets bemærkninger

Kendt aktivitet, samarbejde med kulturcentret, egenbetaling fra deltagerne, frivillighed ifm. planlægning og afholdelse.

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med 4.000 kr. Det er positivt, at ansøger har imødekommet lokaludvalgets ønske om medfinansiering i projektet som har fået deltagerprisen ned på et rimeligt niveau.

 

Nr. 31

 

Titel og ansøger

”Kunst- og Kirkevandring Østerbro – Oktober 2024” af Helle Rask Crawford

Ansøgt beløb

30.000 kr.

Resumé

Der søges støtte til at arrangere en kunstvandring rundt til 8 forskellige kirker på Østerbro, hvor forskellige københavnske kunstnere over 2 dage udstiller i kirkerummet. Kunstnerne er til stede i kirkerne og tager imod de besøgende. Det er gratis at deltage og der forventes at deltage omkring 4000 i løbet af udstillingen.

Tidligere ansøgt/evaluering

 

Sekretariatets bemærkninger

Ny aktivitet, samarbejde med lokale kirker, ingen anden medfinansiering, men frivillighed ifm. planlægning og afholdelse af udstillingerne.

Bemærk, at der til udstillingerne samles ind til et humanitært formål. Umiddelbart er sekretariatets vurdering, at projektet godt kan støttes, da hovedformålet vurderes at være udstillingen, som er et lovligt kommunalt formål.

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med 20.000 kr. Det er en ny aktivitet i bydelen i samarbejde med bydelens kirker. Udvalget ser dog gerne en medfinansiering fra kirkerne, og derfor gives der begrænset støtte.

 

Nr. 32

 

Titel og ansøger

”Podcasten ”Sidste Omgang” om brune barer og værtshuse” af Nicolai Banck

Ansøgt beløb

9.000 kr.

Resumé

Der søges støtte til at udarbejde podcast om 15 af bydelens brune værtshuse.

Tidligere ansøgt/evaluering

 

Sekretariatets bemærkninger

Ny aktivitet, ingen navngivne lokale samarbejdsparter, ingen anden medfinansiering, frivillighed ifm. research, optagelse, redigering mv.

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med 9.000 kr. Det er en ny aktivitet med fokus på at fortælle om bydelens brune værtshuse.

 

Nr. 33

 

Titel og ansøger

”Jazz på Østerbro” af Mikkel Villingshøj

Ansøgt beløb

39.560 kr.

Resumé

Der søges støtte til at afholde en jazzkoncert i Krudttønden i forbindelse med Jazzfestivalen. Der er fokus på kunstnere der bor i bydelen. Der forventes at op mod 150 publikummer deltager og der er fri entre.

Tidligere ansøgt/evaluering

 

Sekretariatets bemærkninger

Ny aktivitet, samarbejde med krudttønden, ingen anden medfinansiering.

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med 20.000 kr. Det er en koncert med fokus på lokale musikere, men savnes anden medfinansiering, fx i form af en deltagerbetaling, der vil kunne få prisen per deltager ned.

 

Nr. 34

 

Titel og ansøger

”Lyt til månen” af Karen Duelund Guastavino

Ansøgt beløb

33.000 kr.

Resumé

Der søges støtte til at afholde 3 fortællekoncerter for børn i aldersgruppen 2-7 år sammen med deres voksne i Krudttønden. Koncerten bygger på en nyfortolkning af Måneskinssonaten og er en collage af fortælling og musik. 2 forestillinger er børnehaver i lokalområdet og den sidste koncert spilles som en familiekoncert.

Tidligere ansøgt/evaluering

Lokaludvalget har støttet ansøgers fortællekoncerter ved tidligere lejligheder, senest i 2023.

Evaluering fra 2023:

Forestillingerne blev varmt modtaget af børnene og deres voksne, men der var færre deltagere end ansøger havde håbet. Der kom omkring 45 fordelt på de 3 koncerter i aldersgruppen 2-7 år. Ansøger peger selv på, at kulturcentret var nyåbnet, og måske ikke så kendt i lokalområdet. En anden gang vil ansøger holde minimum en af koncerterne for skoler og institutioner i nærområdet for at nå ud til flere.

Projektet har fået udbetalt 15.866 kr.

Sekretariatets bemærkninger

Kendt aktivitet, samarbejde med Krudttønden, egenfinansiering i form af frivilligt arbejde ifm. kommunikation og forberedelse.

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med 18.000 kr. Det er en netværksskabende aktivitet for bydelens børn, men projektet savner frivillighed og synes honorartungt. Derfor gives begrænset støtte.

 

Nr. 35

 

Titel og ansøger

”Art week til Østerbro” af FOYERcontemporary

Ansøgt beløb

14.500 kr.

Resumé

Der søges støtte til at afholde en udstilling i Foyercontemporary i Park Bio i forbindelse med Artweek. Udstillingen består af videosekvenser, lyd fotografier og tekst af den samiske kunstner Matti Aikio. Udstillingen er åben for alle interesserede med fri entre.

Tidligere ansøgt/evaluering

Lokaludvalget har støttet ansøgers aktiviteter tidligere senest i 2024 med børneworkshops og seniorsaloner 30.500 kr. (endnu ikke afsluttet)

Sekretariatets bemærkninger

Ny aktivitet, samarbejde med Park Bio, medfinansiering fra det visuelle kunstråd, frivillighed ifm. afholdelse og planlægning af udstillingen.

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at der meddeles afslag til ansøgningen. Lokaludvalget har allerede støttet en udstilling, som endnu ikke er afsluttet og evalueret, og udvalget vil gerne sprede sine puljemidler til øvrige ansøgere.

 

Nr. 36

 

Titel og ansøger

”Melodier, der aldrig må glemmes – fra: Dengang far var prinsesse” af Anne-Marie Streibig – Junior Showtime

Ansøgt beløb

232.227,66 kr.

Resumé

Der søges støtte til at spille en børnekoncert i alle daginstitutioner på Østerbro. Koncerterne består af musik fra 1970’erne og ”børnetime”, hvor formålet er at viderebringe denne kulturarv til de yngre generationer.

Tidligere ansøgt/evaluering

Ansøger har i 2023 fået tilskud til at afholde koncerter for ældre på bydelens plejecentre.

Sekretariatets bemærkninger

Ny aktivitet, endnu ikke kontakt til de lokale institutioner, ingen anden medfinansiering, frivillighed ifm. planlægning.

Bemærk at flere af institutionerne ligger i Indre By bydel

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at der meddeles afslag til ansøgningen. Projektet savner frivillighed og anden medfinansiering, og budgettet er i en størrelsesorden, så projektet fremstår useriøst.

 

Nr. 37

 

Titel og ansøger

”100 år i Hans Egedes Kirke” af Menighedsrådet ved Hans Egedes Kirke

Ansøgt beløb

25.000 kr.

Resumé

Der søges støtte til en permanent historisk udstilling i Hans Egedes Kirkes Menighedssal, med tilhørende aktiviteter ved ferniseringen d. 28. september. Udstillingen skal fortælle historien om kirkens 100 år på Østerbro, samt tilblivelsen af Tiny Church i Nordhavn. Udstillingen er åben for alle og der forventes 150-300 deltagende.

Tidligere ansøgt/evaluering

 

Sekretariatets bemærkninger

Ny aktivitet, samarbejde med lokalhistorisk forening, medfinansiering på 50% af støttebeløbet.

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med 12.500 kr. Det er et nyt initiativ i bydelen, men udvalget vurderer, at kirken selv må finansiere hovedparten af aktiviteten.

 

Nr. 38

 

Titel og ansøger

”Inspirationskoncert med stjernemusikere fra Østerbro” af Foreningen Nielsen Saloner

Ansøgt beløb

15.500 kr.

Resumé

Der søges støtte til en forårskoncert med to musikere fra Østerbro. Der planlægges en times koncert efterfulgt af en dialog med kunstnerne. Målgruppen er primært lokale unge, deres familier og pensionister på Østerbro og omegn. Koncerten er offentlig, men med deltagerbetaling, og der forventes 60-80 deltagere.

Tidligere ansøgt/evaluering

Lokaludvalget har støttet ansøgers koncerter flere gange tidligere.

Evaluering fra 2023:

Foreningen Nielsen Saloner har fået støtte til at afholde 4 koncerter med klassisk musik fordelt over året på forskellige lokationer. Der blev afholdt en forårssalon i Sankt Jakobs Kirke med en ukrainsk klaverduo, en kulturnats-salon i Kildevæld Kulturcenter med ukrainsk folkemusik, en efterårssalon i Nazarets Kirke med fokus på italiensk musik og en nytårsgalla i Nazaret Kirke.

Der har i 2023 særligt været fokus på ukrainsk kultur, og det har været med til at skabe mere omtale af arrangementerne.

Ansøger er tilfreds med deltagerantallet der er steget med 20% siden sidste år.

Projektet har fået udbetalt 56.900 kr.

Ansøger har søgt til seneste ansøgningsrunde og fik afslag med begrundelsen, at lokaludvalget ønskede at se ansøgninger enkeltvis for koncerterne og ikke som en samlet pulje.

Sekretariatets bemærkninger

Kendt aktivitet, samarbejde med flere aktører herunder lokale musikskoler og kirke. Medfinansiering fra billetindtægter, frivillighed ifm. planlægning og afholdelse.

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med 12.000 kr. øremærket musikerhonorar. Det er et netværksdannede arrangement, men der savnes anden medfinansiering.

 

Nr. 39

 

Titel og ansøger

”Minder i datid og nutid” af foreningen Historiske Venner

Ansøgt beløb

15.680 kr.

Resumé

Der søges støtte til to gange én aktivitet på plejecentrene Fælledgården og Kærbo på Østerbro. Aktiviteten tager udgangspunkt i den brede danmarkshistorie samt Østerbros lokalhistorie og er sat op som et sanseligt og dialogbaseret foredrag, hvor tilhørernes egne fortællinger bringes ind i foredraget. Målgruppen er de to plejecentres beboer samt deres pårørende. Der forventes ca 90 deltqagende fordelt på de to gange.

Tidligere ansøgt/evaluering

 

Sekretariatets bemærkninger

Ny aktivitet, samarbejde med plejecentrene, ingen anden medfinansiering, ikke umiddelbart frivillighed, da der søges honorar til opsætning.

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med 10.480 kr. Det er en ny aktivitet for ældre på to af bydelens plejecentre, men projektet savner frivillighed, da der både er indregnet honorar og godtgørelse ifm. opsætning mv. Derfor gives begrænset støtte.

 

Nr. 40

 

Titel og ansøger

”BørneHØSTIBAL 2024” af BørnefestiBAL

Ansøgt beløb

57.200 kr.

Resumé

Der søges støtte til en 2-dages festival for børn i Fælledparken bag Café-Pavillonen. Der planlægges et program med både koncerter og aktiviteter i græsset. Der forventes 3500+ deltagere i arrangementet. Der sættes en billetpris på maksimalt 140 kr. pr. person.

Tidligere ansøgt/evaluering

 

Sekretariatets bemærkninger

Ny aktivitet, kontakt til flere lokale (erhvervs)aktører, medfinansiering fra øvrige puljer og indtægter fra entre og salg af mad og drikke, ikke umiddelbart frivillighed da der søges honorar til ansøger projektledelse.

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med 57.200 kr. Det er et projekt der kommer en stor del af bydelens børn til gode, og der er høj andel af anden medfinansiering.

 

Nr. 41

 

Titel og ansøger

”Fælledparken Fitness Festival: gratis sportsdag for alle kvinder” af Franchesca Edwards fra foreningen B3B Basket

Ansøgt beløb

20.375 kr.

Resumé

Der søges støtte til en udendørs sportsdag for piger og kvinder i Fælledparken. Formålet er blandt andet at tilbyde piger og kvinder muligheden for at afprøve forskellige sportsgrene, og mødes i en aktiv, sund og sjov dag. Aktiviteten er åben for alle piger og kvinder og henvender sig til aldersgruppen 10-60 år. Der forventes 150 deltagende.

Tidligere ansøgt/evaluering

 

Sekretariatets bemærkninger

Ny aktivitet, ingen aftaler med lokale samarbejdsparter, ingen anden medfinansiering, frivillighed ifm. planlægning og afholdelse.

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med 5.375 kr. Det er en ny og netværksdannede aktivitet med fokus på bevægelse for kvinder. Dog synes udgiften til t-shirts dyr og unødvendig for gennemførelse af arrangementet, og derfor gives begrænset støtte.

 

Nr. 42

 

Titel og ansøger

”Underfladen præsenterer…” af Nanna Klith Hougaard

Ansøgt beløb

15.000 kr.

Resumé

Der søges støtte til et arrangement med 4 acts af musik og performance på Spillestedet Mayham. Musikken spænder fra metal-genren til elektronisk og traditionel folkemusik. Der forventes 80 deltagere til arrangementet og der er billetpris på 100 kr. pr. billet.

Tidligere ansøgt/evaluering

 

Sekretariatets bemærkninger

Ny aktivitet, samarbejde med spillestedet, medfinansiering fra øvrige puljer og indtægter fra entre.

Bemærk at aktiviteten foregår i Nørrebro bydel.

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med 10.000 kr. Det er en ny aktivitet med anden medfinansiering, dog savnes støtte fra Nørrebro, da projektet reelt foregår i Nørrebro bydel.

 

Nr. 43

 

Titel og ansøger

”Teater/koncert med Skrot og Tuti og Den Magiske Skraldespand” af Foreningen Den Magiske Skraldespand

Ansøgt beløb

28.000 kr.

Resumé

Der søges støtte til afholdelsen af 8 aktiviteter på forskellige børneinstitutioner på Østerbro. Aktiviteterne henvender sig direkte til børnene på institutionerne. Der forventes 660+ deltagende i alt.

Tidligere ansøgt/evaluering

Lokaludvalget har støttet projektet flere gange tidligere. Har i 2023 givet afslag med henvisning til ønsket om anden medfinansiering, eller finansiering fra institutionerne. I 2023 blev der givet støtte, men institutionerne kunne ikke selv dække egenbetalingen.

Sekretariatets bemærkninger

Kendt aktivitet, kontakt til lokale børnehuse, medfinansiering fra børnehusene.

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med 14.000 kr. øremærket 4 koncerter. Det er en aktivitet i bydelens daginstitutioner, som lokaludvalget tidligere har støttet. Det er positivt med medfinansiering fra institutionerne, men på grund af økonomisk prioritering, gives begrænset støtte.

 

Nr. 44

 

Titel og ansøger

”Børn har også ret! – Derfor fejrer vi børnenes grundlov” af Mikkel Georg Schultz

Ansøgt beløb

4.000 kr.

Resumé

Der søges støtte til 3 fællesaktiviteter med legekunstneren StylteSigne på Den Indendørs Legeplads Blegdamsremisen, med udgangspunkt i retten til at lege. Aktiviteterne henvender sig til 0-6-årige, deres forældre og bedsteforældre. Der forventes op mod 340 deltagende og arrangementet er gratis.

Tidligere ansøgt/evaluering

 

Sekretariatets bemærkninger

Ny aktivitet, samarbejde med lokale institutioner, ingen anden medfinansiering, frivillighed ifm. planlægning og afholdelse.

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med 3.000 kr. Det er en ny aktivitet for børn med fokus på børns rettigheder.

 

Nr. 45

 

Titel og ansøger

”Rock på Tårnet” af Jan Ørnskov Schmidt

Ansøgt beløb

4.806,34 kr.

Resumé

Der søges støtte til en familie-rockkoncert på Tårnlegepladsen i Fælledparken. Målgruppen er alle aldre. Der forventes 150 deltagere og arrangementet er gratis.

Tidligere ansøgt/evaluering

 

Sekretariatets bemærkninger

Ny aktivitet, samarbejde med fritidsinstitutioner, ingen anden medfinansiering.

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med 4.806,34 kr. Det er en aktivitet på tværs af generationer på en af bydelens bemandede legepladser.

 

Nr. 46

 

Titel og ansøger

”MOSTER ZILLETEs BØRNESWING – Familiekoncert” af Lizette Flannov

Ansøgt beløb

9.000 kr.

Resumé

Der søges støtte til en familiekoncert på Den bemandede Legeplads i Kildevældsparken. Koncerten henvender sig til gruppen børn 1-8 år og deres voksne. Der forventes 80-300 deltagere. Arrangementer er gratis.

Tidligere ansøgt/evaluering

 

Sekretariatets bemærkninger

Ny aktivitet, samarbejde med den bemandede legeplads i Kildevældsparken, ingen anden medfinansiering, honorar til ansøger selv for optræden.

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med 7.200 kr. Det er en ny aktivitet for børn på en af bydelens bemandede legepladser, dog synes honoraret højt sat set i forhold til tarif, og derfor gives der begrænset støtte.

 

Nr. 47

 

Titel og ansøger

”Fortællinger om Bier, Blomster og Kærlighed” af Mette Soraya Svane

Ansøgt beløb

21.000 kr.

Resumé

Der søges støtte til at afholde 6 forskellige arrangementer på Legepladsen Kildevældsparken. Forestillingerne er bygget op om fortællinger, musik og dans fra hele verden. Det henvender sig til børn, voksne og bedsteforældre og der forventes ca. 100 deltagere pr. arrangement.

Tidligere ansøgt/evaluering

Lokaludvalget har flere gange tidligere støttet projektet, senest i 2023.

Evaluering fra 2023:

Foreningen We Dance DK har fået støtte til at afholde 12 børneteaterforestillinger på Kildevældsparkens legeplads. Der blev spillet ”Aladdin”, ”Ratolsk og livets træ”, ”Trommernes rejse” og ”1001-nats eventyr”. Forestillingerne var for både dagplejere, børnefamilier og ørige interesserede institutioner. Forestillingerne inddrager deltagerne og børnene får brugt deres rytmesans.

Der deltog omkring 100 pr. forestillinger. Vejret drillede nogle gange, men forestillingerne blev gennemført. Aktiviteterne giver samhørighed på legepladsen og samler folk i lokalområdet.

Projektet har fået udbetalt 19.500 kr.

Sekretariatets bemærkninger

Kendt aktivitet, samarbejde med den bemandede legeplads i Kildevældsparken, ingen anden medfinansiering men frivillighed fra medarbejdere på legepladsen.

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med 21.000 kr. Det er en netværksdannede aktivitet og tidligere evaluering viser en bred tilslutning.

 

Nr. 48

 

Titel og ansøger

”Døden og Andre Sjove Ting” af Simon Nyboe

Ansøgt beløb

10.000 kr.

Resumé

Der søges støtte til en teaterforestilling med fokus på at skabe dialog om depression, ensomhed og selvmord. Der afsluttes med en fællesspisning for de deltagende. Forestillingen er rettet mod en bred målgruppe fra 13 år og op. Der forventes 200-500 deltagere.

Tidligere ansøgt/evaluering

 

Sekretariatets bemærkninger

Ny aktivitet, ikke umiddelbart lokale samarbejdsparter, medfinansiering fra flere andre fonde og egenfinansiering, umiddelbart ikke frivillighed da der søges honorar til egen konsulentbistand og dokumentering.

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med 10.000 kr. Det er en ny aktivitet i bydelen og der er en høj grad af medfinansiering i projektet.

 

Nr. 49

 

Titel og ansøger

”Krudtuglejazz” af Nanna Lindqvist

Ansøgt beløb

50.000 kr.

Resumé

Der søges støtte til at afholde 10 koncerter fordelt på 5 dage i forbindelse med festivalen. Koncerterne afholdes samtidig med Copenhagen Jazz Festival og er målrettet børn og familier. Der estimeres 1200 deltagere til arrangementet.

Tidligere ansøgt/evaluering

Lokaludvalget har støttet aktiviteten flere gange, senest i 2023.

Evaluering fra 2023:

Den lokale ansøger Thomas Sandberg, har fået støtte til at afholde 10 jazzkoncerter for børn og deres forældre i Krudttønden i forbindelse med jazzfestivalen.

Der blev solgt 445 billetterne til koncerter, hvilket lå lidt under, hvad ansøger selv havde forventet. Dog var der en god kontakt til bydelens daginstitutioner, der nød godt af koncerterne.

Projektet har fået udbetalt 25.000 kr.

Sekretariatets bemærkninger

Kendt aktivitet, samarbejde med krudttønden og jazzfestivalen. Medfinansiering fra flere andre fonde, umiddelbart ikke frivillighed, da der søges honorar for administration og projektledelse.

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med 25.000 kr. Det er en aktivitet i på tværs af generationer, men projektet har modtaget støtte flere gange tidligere, og der savnes mere frivillighed i projektet.

 

Nr. 50

 

Titel og ansøger

”Kaj – din ven i juli solen” af Kaj - din ven i juli solen

Ansøgt beløb

53.200 kr.

Resumé

Der søges støtte til afholdelse af et kulturelt sommerevent, med mad og musik på pladsen foran Orientkaj Station. Aldersgruppen er fra midt 20’erne til ælder op til 65 år. Der forventes 1000-2000 deltagere. Arrangementet er gratis at deltage i.

Tidligere ansøgt/evaluering

 

Sekretariatets bemærkninger

Ny aktivitet, kontakt til lokale aktører i Nordhavn, egenfinansiering i form af overskud fra salg af drikkevarer, frivillighed ifm. planlægning og afvikling

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at der meddeles afslag til ansøgningen. Udvalget vurderer, at projektet mest har karakter af en fest, og er i tvivl om hvem der efterspørger projektet.

 

Nr. 51

 

Titel og ansøger

”film i fællesskab” af BUSTER Filmfestivals programchef Mariella Harpelunde Jensen

Ansøgt beløb

60.000 kr.

Resumé

Der søges støtte til at afholde en række workshops samt 1200 fribilletter a 20 kr. stykket til elever på Østerbro, ifm. BUSTER filmfestival. Aktiviteten henvender sig til skoleelever i mellemtrin og udskoling, men alle kan købe billet. Der forventes 2400 deltager til projektet.

Tidligere ansøgt/evaluering

 

Sekretariatets bemærkninger

Ny aktivitet, samarbejde med Park Bio, egenfinansiering + billetindtægter.

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med 60.000 kr. Det er en ny aktivitet der kommer en bred gruppe af Østerbros skolebørn på mellemtrinnet til gode.

 

 

Økonomi

Der er til Østerbropuljens 3. ansøgningsrunde søgt for i alt 1.705.441 kr.

Puljeudvalget indstiller, at der bevilges støtte for samlet 545.261 kr.. Såfremt indstillinger imødekommes vil der restere 576.154 kr. til disponering til ansøgte projekter gennem Østerbropuljen.

Videre proces

Sekretariatet meddeler ansøgerne lokaludvalgets beslutninger og varetager den videre sagsbehandling.

Beslutning

1. Indstillingen blev godkendt uden afstemning.

2. Indstillingen blev godkendt uden afstemning.

3. Indstillingen blev godkendt uden afstemning.

4. Indstillingen blev godkendt uden afstemning.

5. Indstillingen blev godkendt uden afstemning.

6. Indstillingen blev godkendt uden afstemning.

7. Indstillingen blev godkendt uden afstemning.

8. Indstillingen blev godkendt uden afstemning.

9. Indstillingen blev godkendt uden afstemning.

10. Indstillingen blev godkendt uden afstemning.

11. Indstillingen blev godkendt uden afstemning.

12. Indstillingen blev godkendt uden afstemning.

13. Indstillingen blev godkendt uden afstemning.

14. Indstillingen blev godkendt uden afstemning.

15. Indstillingen blev godkendt uden afstemning.

16. David Rønne stillede ændringsforslag om bevilling af 7.700 kr.

Lokaludvalget stemte om ændringsforslaget.

For: 4 stemmer (David Rønne, Jóannes J. Gaard, Vagn Pedersen, Birgitte Hoffmann)

Imod: 8 stemmer (Allan Marouf, Finn Kristiansen, Jan Due, Manuel Sjødahl Andersen, Steen Jeppson, Frank Bavnild, Morten Buchwald, Tanveer Sharif)

Undlod: 4 stemmer (Pia Jørgensen, Henrik Hansen, Jens Peter Mortensen, Claus Laage-Thomsen)

(Sekretariatet bemærker at Finn Larsens stemme ikke er registreret i afstemningen. Den manglende stemme er ikke af betydning for sagens udfald)

Ændringsforslaget faldt.

Indstillingen blev godkendt uden yderligere afstemning.

17. David Rønne stillede ændringsforslag om at bevilge 7.500 kr. til ansøgningen.

Lokaludvalget stemte om ændringsforslaget.

For: 4 stemmer (David Rønne, Jóannes J. Gaard, Vagn Pedersen, Birgitte Hoffmann)

Imod: 8 stemmer (Allan Marouf, Finn Kristiansen, Jan Due, Manuel Sjødahl Andersen, Steen Jeppson, Frank Bavnild, Tanveer Sharif, Morten Buchwald)

Undlod: 5 stemmer (Pia Jørgensen, Henrik Hansen, Claus Laage-Thomsen, Finn Larsen, Jens Peter Mortensen)

Ændringsforslaget faldt.

Indstillingen blev godkendt uden yderligere afstemning.

18. David Rønne stillede ændringsforslag om at bevilget 25.000 kr. til ansøgningen.

Lokaludvalget stemte om ændringsforslaget.

For: 1 stemme (David Rønne)

Imod: 9 stemmer (Allan Marouf, Finn Kristiansen, Jan Due, Manuel Sjødahl Andersen, Iben Vestergård, Morten Buchwald, Frank Bavnild, Steen Jeppson, Tanveer Sharif)

Undlod: 8 stemmer (Pia Jørgensen, Henrik Hansen, Jóannes J. Gaard, Vagn pedersen, Claus Laage-Thomsen, Jens Peter Mortensen, Finn Larsen, Birgitte Hoffmann)

Ændringsforslaget faldt.

Indstillingen blev godkendt uden yderligere afstemning.

19. Indstillingen blev godkendt uden afstemning.

20. Indstillingen blev godkendt uden afstemning.

21. Indstillingen blev godkendt uden afstemning.

22. Indstillingen blev godkendt uden afstemning.

23. Indstillingen blev godkendt uden afstemning.

24. Indstillingen blev godkendt uden afstemning.

25. Indstillingen blev godkendt uden afstemning.

26. Indstillingen blev godkendt uden afstemning.

27. Indstillingen blev godkendt uden afstemning.

28. Indstillingen blev godkendt uden afstemning.

29. Indstillingen blev godkendt uden afstemning.

30. Indstillingen blev godkendt uden afstemning.

31. Indstillingen blev godkendt uden afstemning.

32. Indstillingen blev godkendt uden afstemning.

33. Indstillingen blev godkendt uden afstemning.

34. Indstillingen blev godkendt uden afstemning.

35. Indstillingen blev godkendt uden afstemning.

36. Indstillingen blev godkendt uden afstemning.

37. Indstillingen blev godkendt uden afstemning.

38. Indstillingen blev godkendt uden afstemning.

39. Indstillingen blev godkendt uden afstemning.

40. Indstillingen blev godkendt uden afstemning.

41. Indstillingen blev godkendt uden afstemning.

42. Indstillingen blev godkendt uden afstemning.

43. Indstillingen blev godkendt uden afstemning.

44. Indstillingen blev godkendt uden afstemning.

45. Indstillingen blev godkendt uden afstemning.

46. Indstillingen blev godkendt uden afstemning.

47. Indstillingen blev godkendt uden afstemning.

48. Indstillingen blev godkendt uden afstemning.

49. Indstillingen blev godkendt uden afstemning.

50. Indstillingen blev godkendt uden afstemning.

51. Indstillingen blev godkendt uden afstemning.

 

Til top