Mødedato: 24.04.2024, kl. 18:00
Mødested: Nabo Østerbro, Vibenshave, Nyborggade 9, 2100 Kbh. Ø

Udtalelse vedr. erstatning af gangtunnel under Østerbrogade v. Slagelsegade med overgang i terræn

Se alle bilag

Indstilling

Forpersonen indstiller til Østerbro Lokaludvalg,

1. at lokaludvalget drøfter og beslutter at afsende vedhæftede udkast til en udtalelse vedr. projektet om erstatning af gangtunnel under Østerbrogade v. Slagelsegade med en overgang i terræn.

Problemstilling

Lokaludvalget er blevet spurgt om at orientere sig i et forslag vedr. erstatningen af en gangtunnel under Østerbrogade ved Slagelsevej, samt at indsende kommentarer til forslaget. 

For gangtunnellen under Østerbrogade (mellem Sortedams Sø og Slagelsegade) er der i 2022 udført en trafiktælling af fodgængere som viser, at kun ca. 25% benytter gangtunnellen, når de skal krydse Østerbrogade, mens 75% krydser gaden i niveau.
Gangtunnellernes adgangsveje opfylder heller ikke de gældende tilgængelighedskrav, sådan at kørestolsbrugere, folk med barnevogne, gangbesværede m.fl. ikke eller kun med besvær kan benytte gangtunnellerne.

Den eksisterende gangtunnel vil ifm. etablering af overgangen blive nedlagt og trappen fra Sortedams Søen til tunnellen vil blive erstattet af en rampe/trappe op til Østerbrogade.

Løsning

Projektet og det vedlagte materiale er blevet drøftet på mødet i fagudvalget for byplan, miljø og teknik, d. 11. april. Vedlagte udkast til en udtalelse på området, er udarbejdet på baggrund af den drøftelse. 

Overordnet er udvalget positivt stemte overfor forslaget om at erstatte den pågældende gangtunnel med en overgang i terræn. 

Lokaludvalget opfordrer i samme omgang til at man rådfører sig med omkringliggende institutioner samt at det frigjorte areal benyttes til cykelparkering.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser for Østerbro Lokaludvalg.

Videre proces

Såfremt indstillingen imødekommes, står sekretariatet for at afsende vedhæftede udkast til en udtalelse til Teknik- og Miljøforvaltningen.

Beslutning

Jens Peter Mortensen stillede ændringsforslag til høringssvaret og foreslog at følgende tilføjes høringssvaret:

"I forslaget fra forvaltningen vil arealet som trappen op til Slagelsegade skulle omdannes til et grønt område fx med træer. I Slagelsegade kunne der godt trænge til lidt mere grønt.

På Slagelsegade er der et lille pizzaria og en lille café. De er begge velbesøgte. Kunderne bruger fortovet ud for butikkerne og sommetider også ovre på den anden side af gaden. Det grønne område i starten af Slagelsegade kunne derfor udvides ti også at omfatte vejarealet lidt ned af Slagelsegade således, at det ligger ude foran butikkerne, gerne med nogle bænke eller lignende.

Det vil kræve nedlæggelse af 2-3 parkeringspladser over for de 2 butikker. Dog er der opstillet et sorteringspunkt til husholdningsaffald, som mange beboere ønsker nedlagt, lige op ad de parkeringspladser, der ville skulle nedlægges. Derfor er forslaget ikke at nedlægge parkeringspladserne men at flytte dem hen der, hvor sorteringspunktet er placeret og dermed nedlægge sorteringspunktet."

Ændringsforslaget med tilføjelsen blev godkendt uden afstemning.

Til top