Mødedato: 24.04.2019, kl. 17:30
Mødested: Vibenshave, Nyborggade 9, 2100 København Ø

Dialog mellem borgerrepræsentanter og Østerbro Lokaludvalg: Klaus Mygind

For at styrke dialogen mellem Østerbro Lokaludvalg og Københavns Borgerrepræsentation har Lokaludvalgets formand inviteret forskellige politikere på besøg.

Tidligere beslutninger

I denne lokaludvalgssamling har der været deltagelse fra Jesper Christensen (september 2018 ), Lars Weiss (oktober 2018), Mia Nygaard (december 2018), Mette Annelie Rasmussen (januar 2019) og Kåre Traberg Smidt (marts 2019).

Indstilling

Formanden indstiller til Østerbro Lokaludvalg

1. at drøfte Østerbros udvikling med BR-medlem Klaus Mygind

Problemstilling

Klaus Mygind sidder i Borgerrepræsentationen og er gruppeformand for SF. Klaus sidder i Teknik- og Miljøudvalget og Børne- og Ungdomsudvalget.

Løsning

Til dette dagsordenspunkt deltager Klaus Mygind og drøfter Østerbros udvikling med Østerbro Lokaludvalg.

Økonomi

(ingenting)

 

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

Klaus Mygind lagde op til fælles drøftelse om fem temaer: HCA Tower; Strandboulevarden og borgerengagement i grønne løsninger; Østergro; folkeskolen og lokaludvalgets muligheder for at skabe samarbejde og sammenhæng mellem skolerne og brug af faciliteterne efter skoletid; samt demokratiudvikling og perspektiver for flere opgaver til lokaludvalgene.

Til top