Mødedato: 24.04.2019, kl. 17:30
Mødested: Vibenshave, Nyborggade 9, 2100 København Ø

Høring: Forslag til lokalplantillæg "Sundmolen i Nordhavn"

Indstilling

Formanden indstiller til Østerbro Lokaludvalg,

1. at lokaludvalget beslutter at afsende fagudvalgets udkast til høringssvar til lokalplanforslaget.

2. at lokaludvalget bemyndiger Axel Thrige-Laursen og Allan Marouf til at tilrette høringssvaret, hvis der kommer nye pointer frem på borgermødet den 7. maj 2019 med efterfølgende orientering af Lokaludvalg.

Problemstilling

Lokalplanen skal muliggøre opførelse af nyt byggeri og indretning af friarealer på spidsen af Sundmolen.

Forvaltningen har modtaget en anmodning om at udarbejde et tillæg til lokalplan "Sundmolen i Nordhavn". Der ønskes opførelse af domicilbyggeri med serviceerhverv i en bygning på 6 etager med en højde på 27 meter og med ca. 4.500 m bruttoareal.

Den eksisterende lokalplan fastsætter, at der skal udarbejdes ny lokalplan, før der må opføres ny bebyggelse i området. Byggeriet ønskes opført på byggefelt b, som er beliggende på den yderste spids af Sundmolen. Der ønskes indført nye bestemmelser for dette byggefelt der vil muliggøre en byggehøjde på 27 meter mod de fastsatte 21 meter der er anført i planen. Den ønskede øgning af højden begrundes i ønsket om at prioritere at prioritere at skabe et grønt byrum med offentlig adgang.

Lokaludvalget udtalte sig i forbindelse med den interne høring af forslaget, hvor lokaludvalget tilsluttede sig forslaget. Dog blev der gjort opmærksom på vigtigheden af offentlig adgang til friarealerne på spidsen af molen samt, at området kunne få en grøn karakter.

Udkast til tillæg til lokalplan findes på kommunens høringsportal www.blivhoert.kk.dk.

Løsning

Fagudvalget behandlede lokalplanforslaget på deres møde den 11. april, og fagudvalget anbefaler, at der indsendes nedenstående kommentar til forslaget:

"Lokaludvalget anbefaler, at bygningshøjden fra den gældende lokalplan overholdes, således med en bygningshøjde på maksimum 24 m."

Fagudvalget anbefaler desuden, at eventuelle kommentarer der kommer i forbindelse med borgermødet kan medsendes lokaludvalgets høringssvar.

Økonomi

 Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser for lokaludvalget.

Videre proces

Sekretariatet står for at uploade lokaludvalgets høringssvar på høringsportalen BlivHørt.

 

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.
Til top