Mødedato: 24.03.2022, kl. 20:30
Mødested: Nabo Østerbro, Vibenshave, Nyborggade 9, 2100 Kbh. Ø.

Meddelelser

Fremtidsseminar for Østerbro Lokaludvalg lørdag den 7. maj

Sekretariatet for Østerbro Lokaludvalg inviterer udvalget til fremtidsseminar lørdag den 7. maj.

Der er tale om et heldagsseminar, der afholdes indenfor bydelens grænser.

Den overordnede hensigt med seminaret er, at lokaludvalget får mulighed for at lære hinanden at kende, samt mulighed for at drøfte vision og mål for de kommende fire års lokaludvalgsarbejde. Der sættes særligt fokus på lokaludvalgets struktur og arbejdsform, og på lokaludvalgets arbejde med bydelsplanen de næste ca. 9 måneder.

Med det afsæt foreslås her nogle temaer, der kunne drøftes på seminaret:

  • Medlemmernes interesser, tid, kompetencer
  • Vision og strategi for arbejdet, særligt med fokus på bydelsplan 2022-23
  • Fagudvalgsstruktur
  • Projektoverlevering af eksisterende projekter - behov for prioritering
  • Udfordringer i bydelen, der ikke er bud på allerede  
  • Lidt om arbejdsplan, organisering, borgerinddragelse
  • Hvordan synliggøre lokaludvalget og lokaludvalgets projekter
  • Hvordan få vores projekter og holdninger igennem, budgetproces, samarbejde med forvaltninger og politikere - og lokalt
  • Bistand fra sekretariatet

    For at indkredse indholdet nærmere, tilrettelægge formen på seminaret og udforme et detaljeret program inviterer sekretariatet medlemmer af lokaludvalget til at deltage i planlægningen af seminaret. Derudover undersøger sekretariatet muligheden for at inddrage en ekstern facilitator, der kan facilitere seminaret.

    Det foreslås at planlægningen af fremtidsseminaret lægges på et møde i uge 14 og et møde i uge 16.

    Lokaludvalgets medlemmer har i den fælles kursusrække, der er planlagt for lokaludvalgene på tværs af byen mulighed for at indhente erfaringer udefra om arbejdsmetoder når det gælder kontakten til borgerne og borgerinddragelse og om relationer til mulige samarbejdspartnere, der vil være af værdi at bruge også på Østerbro. Kursuskataloget udleveres på mødet den 24. marts.
 
Deltagelse i markedsdag den 21. maj i forbindelse med præsentation af Nordre Frihavnsgade som cykelgade

Teknik- og Miljøforvaltningen skal afholde en markedsdag i forbindelse med projektet Nordre Frihavnsgade som cykelgade. Lokaludvalget har været med i udviklingen af konceptet og er inviteret til at deltage - eventuelt med en stand. På møde den 27. april kan lokaludvalget træffe beslutning om udvalget vil afsætte midler til at deltage med en stand og hvad man vil præsentere i sådan en stand. 

Borgermøde om affaldssorteringspunkter afholdes 9/5

 

Borgermøde om Lyngbyvej 100 afholdes 10/5

Til top