Mødedato: 24.02.2021, kl. 18:30
Mødested: Telefonmøde via Teams

Bevilling - ekstrabevilling til Østerbroweekend 2021

Tidligere beslutninger

Østerbro Lokaludvalg har i møde den 16. september besluttet at afholde Østerbroweekend i 2021. Lokaludvalget afsatte i alt 237.000 kr. til Østerbroweekend 2021 og nedsatte en tovholdergruppe bestående af Allan Marouf, David Rønne og Dan Petersen. 

 

Indstilling

Formanden indstiller,

1. at Østerbro Lokaludvalg beslutter at afsætte yderligere 10.000 kr. af puljemidlerne til Østerbroweekend

Problemstilling

Da Østerbro Lokaludvalg den 16. september 2020 traf beslutning om at afholde Østerbroweekend igen i 2021 og afsatte midler til dette, var beslutningen baseret på regnskabet fra 2019. Det har imidlertid vist sig, at der er flere af udgifterne, der er steget i 2021. Derudover må lokaludvalget også tage særligt højde for eventuelle særforanstaltninger som følge af mulige restriktioner og krav i forbindelse med coronasituationen. Der kan blive behov for øget afspærring, værnemidler og særlige opstillingskrav. Allerede på mødet i september 2020 blev lokaludvalget gjort opmærksom på, at der på et senere tidspunkt kunne blive behov for at om disponere i budgettet, eller blive behov for en tillægsbevilling.

 

Løsning

Det foreslås, at der afsættes 10.000 kr. til dækning for værnemidler og andre særudgifter som følge af coronasituationen, samt til dækning af generelle prisstigninger.

 

Økonomi

Midlerne tages fra lokaludvalgets ikke-disponerede midler til egne borgerrettede projekter.

Videre proces

Tovholdergruppen og sekretariatet forestår den videre proces.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt uden afstemning
Til top