Anlæg af helleanlæg på Østerbrogade
Indstilling
Formanden indstiller til Østerbro Lokaludvalg,
1. at lokaludvalget beslutter at afsende vedhæftede høringssvar vedr. etablering af helleanlæg.
Problemstilling
Lokaludvalget er blevet kontaktet af teknik- og Miljøforvaltningen vedr. et projekt omkring etablering af helleanlæg på Østerbrogade ved Sionsgade med henblik på at få lokaludvalgets kommentarer.
Projektet blev besluttet som en del af Budget 15, hvor der blev af sat 0,5 mio. kr. til "Heller på Østerbrogade efter Jagtvej". Formålet var, i følge budgetaftalen, at forbedre krydsningsmuligheder for bl.a. skolebørn og borgere på vej til fritidsaktiviteter. Projektet var et blandt flere mindre projekter, som var med i budgetaftalen, og da der er ikke lavet budgetnotet, så sagen er ikke yderligere belyst.
Efterfølgende besluttede Teknik- og Miljøudvalget i 2015 at udskyde projektet til efter Cityringens åbning, da der var bekymring om at begrænse vejkapaciteten på strækningen.
Forvaltningen har nu genoptaget projektet, og vurderingen er derfra, at der vil være nogle trafiksikkerhedsmæssige udfordringer forbundet med at etablere et helleanlæg. Derudover har der i den tidligere indstilling været fokus på, at et helleanlæg vil forsinke busserne på strækningen. I dag kører både 1A samt 23’eren på strækningen og antallet af busser er dermed det samme. Desuden ville hellen skulle etableres samme sted, som der i forvejen er en fodgængertunnel.
Derfor vil forvaltningen anbefale overfor Teknik- og Miljøudvalget, at de bevilgede midler i stedet bruges til renovering af den eksisterende fodgængertunnel fx ved bedre belysning, rensning af graffiti samt mulighed for at lave et kunstprojekt fx sammen med de nærliggende skoler.
Løsning
Fagudvalget for byplan, miljø og teknik har drøftet sagen på deres møde den 11. februar 2021. Udvalget er meget uenigt i forvaltningens anbefalinger og indstiller derfor, at lokaludvalget peger på at den oprindelige løsning med et helleanlæg i gade-niveau skal udføres.
Lokaludvalget har arbejdet med bedre krydsningsmuligheder, trafikdæmpning og lavere hastighed på Østerbrogade, bl.a. beskrevet i Bydelsplanen i projektet "Østerbrogade som Miljøprioriteret strøggade". Sagen omkring etablering af helleanlæg har været anbefalet af lokaludvalget allerede i forbindelse med budgetforhandlingerne, og det anbefales derfor at stå fast ved denne beslutning som et skridt på vejen til en neddrosling af trafikken og bedre krydsningsmuligheder.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser for Østerbro Lokaludvalg.
Videre proces