Nabohøring, Ndr. Frihavnsgade, etablering af taglejlighed og tagterrasser
Indstilling
Formanden indstiller til Østerbro Lokaludvalg,
1. at lokaludvalget kvitterer for modtagelse og meddeleler Teknik- og Miljøforvaltningen, at der ikke er kommentarer til naboorienteringen vedr. byggeprojekt Ndr. Frihavnsgade 58.
Problemstilling
Østerbro Lokaludvalg har fået tilsendt naboorientering vedr. byggeprojekt på Ndr. Frihavnsgade 58/Bag Vænget 2-4.
Teknik- og Miljøforvaltningen har modtaget en ansøgning om tilladelse til at opføre 5 tagboliger og private tagterrasser på ejendommen Ndr. Frihavnsgade 58/ Ved Vænget 2-4. Projektet medfører, at den flade del af taget løftes ca. 0,5 m, og der isættes kviste mod gaden. Herudover etableres tagterrasser med værn.
Byggeriet kræver dispensation far gældende lokalplan 162 "Nordre Frihavnsgade", da alle byggeprojekter der ændrer på facaden mod Ndr. Frihavnsgade i følge lokalplanen kræver tilladelse.
Forvaltningen bakker op omkring projektet, da det ligger i tråd med øvrige omkringliggende tagterrasser og i øvrige er tilpasset facaden.
Løsning
Fagudvalget for byplan, miljø og teknik har drøftet sagen på deres møde den 11. februar.
Udvalget glæder sig over igen at modtage naboorienteringer, da der har været en periode, hvor det har virket tilfældigt, hvilke sager man modtog. Udvalget har ingen bemærkninger til den foreliggende sag.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser for Østerbro Lokaludvalg.
Videre proces