Mødedato: 24.01.2024, kl. 18:30
Mødested: Nabo Østerbro, Nyborggade 9, 2100 Kbh. Ø

Meddelelser

Se alle bilag
 

Orientering fra Christianshavns LU om KUBI-plan

Se vedhæftede brev fra Christianshavns Lokaludvalg om KUBI-planen til orientering.


Svar fra Mia Nyegaard om bevillinger

Der er kommet svar på Lokaludvalgets henvendelse om de opståede udfordringer forbundet med lokale udskænkningssteder på Østerbro. Svaret ser således ud:

Kære Østerbro Lokaludvalg

Tak for jeres henvendelse og jeres opbakning til at lette trykket fra nattelivet i Indre By.

Der er en stor opmærksomhed på udfordringerne med Haralds Bodega på Jagtvej og Marina Lounge på Langelinie fra forvaltningens side.

Det er beklageligt, at beboeres henvendelser til Bevillingsnævnets Sekretariat ikke opleves som resultatskabende. Det bliver kommunikeret videre til sekretariatet, så de kan rette op på det. 

Med venlig hilsen

Mia Nyegaard
Kultur- og fritidsborgmester


Status på toilet Tåsinge Plads

Lokaludvalget har fået en status fra Teknik- og miljøforvaltningens rådhussekretariat på det offentlige toilet på Tåsinge Plads, at toiletter forventes klar til ibrugtagning i slutningen af januar 2024, men forvaltningen kan desværre ikke udelukke yderligere forsinkelser.


Nytårskur

Lokaludvalgets nytårskur holdes torsdag den 25. januar kl. 17.00-19.00 i Krudttønden. Der vil være rig mulighed for at møde og komme i dialog med borgere og samarbejdspartnere - og se ind i det nye år med lokaludvalgsøjne. Der vil være lidt lettere forplejning og musik.

Fastelavn i Fælledparken

Lokaludvalget arrangerer Fastelavn i Fælledparken søndag den 11. februar kl. 10.00-11.30. Der vil være tøndeslagning for børnene, kaffe til de voksne og fastelavnsboller til alle så længe lager haves. 


Invitation til åbent møde med Københavnernes Klimaborgerting 31. januar 2024

Alle er velkomne til det første åbne møde i Københavnernes Klimaborgerting. Kom og mød de 36 medlemmer, hør om deres arbejde og giv dine input til, hvad du synes er vigtigt, at klimaborgertinget har fokus på. Teknik- og miljøborgmester Line Barfod byder velkommen. 
Du er også velkommen, hvis du blot er interesseret og vil høre mere. 
Klimaborgertinget er i gang med at udarbejde anbefalinger til politikerne om, hvordan det gode københavnerliv ser ud i en fremtid med mindre CO2-udledning fra forbrug af mad, bolig og transport. 
På mødet kan du også møde kommunens unge klimaambassadører og høre om deres arbejde med, hvordan det gode børne- og ungeliv kan se ud med langt mindre CO2-udledning fra forbrug.

Tid og sted
Onsdag den 31. januar 2024 kl. 18.00-20.00, Njalsgade 13, 1. sal, 2300 København S.
Handicapparkering i gården og elevator til mødecenteret på 1. sal.
Der vil være kaffe, te og kage ved mødet.  

Tilmelding 
Tilmeld dig på e-mail klimaborgerting@kk.dk senest mandag den 29. januar. 
 
Program
• Velkomst v. teknik- og miljøborgmester Line Barfod
• Introduktion til Klimaborgertinget og temaer
• Runde 1: Dialog og input ved bordene 
• Præsentation af unge klimambassadørers arbejde
• Runde 2: Dialog og input ved bordene 
• Afrunding og tak for i dag
 
Læs mere her https://klimaborgerting.kk.dk/ 

 

Meddelelse givet på mødet

Forpersonen orienterede om, at Kultur og Fritid Østerbro inviterer lokaludvalget til et dialogmøde omkring input til den kommende Kultur- og Biblioteksplan. Dialogmødet holdes onsdag den 21. februar kl 16.30-18.30 i Kulturcenter Kildevæld. Invitation til mødes udsendes snarest.

 

 

Til top