Mødedato: 24.01.2024, kl. 18:30
Mødested: Nabo Østerbro, Nyborggade 9, 2100 Kbh. Ø

Høring om forslag til Plantillæg 24 til Spildevandsplan 18

Se alle bilag

Indstilling

Forpersonen indstiller til Østerbro Lokaludvalg,

1. at lokaludvalget beslutter at afsende vedhæftede udkast til høringssvar vedr. forslag til Plantillæg 24 til Spildevandsplan 18.

Problemstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen har gjort Østerbro Lokaludvalg opmærksom på en høring vedrørende et plantillæg til Spildevandsplan 18.

Link til høringen på Bliv Hørt: Forslag til plantillæg 2024 til Spildevandsplan 2018 (kk.dk)

Høringsfristen er den 20. februar 2024.

Københavns Borgerrepræsentationen har på møde den 14. december 2023 besluttet at offentliggøre forslag til plantillæg 2024 til Spildevandsplan 2018.

Forslaget vil muliggøre 29 indsatser indenfor kategorierne afløbssystem, klimatilpasning, byudvikling og renseanlæg som er defineret i rammeplanen Spildevandsplan 2018.

Indsatserne medvirker til at understøtte kommunens serviceniveau for kloakken, klimatilpasning, målsætninger for badevandskvaliteten i Københavns Havn og Øresund samt statens målsætninger for vandområder.

Efter høringsfasen vil forvaltningen gennemgå de modtagne henvendelser, og på den baggrund udarbejde en indstilling om endelig vedtagelse af plantillægget. Plantillægget forventes herefter at blive forelagt Teknik- og Miljøudvalget til endelig vedtagelse.

Løsning

Høringen er drøftet i fagudvalget for Byplan, Miljø og Teknik. Drøftelse er udmundet i det vedhæftede udkast til et høringssvar.

Fagudvalget er positive overfor forslaget og har ikke andre bemærkninger. 

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser for Østerbro Lokaludvalg.

Videre proces

Hvis indstillingen imødekommes, står sekretariatet for at indsende lokaludvalgets høringssvar via "Bliv Hørt"-portalen. 

Beslutning

Høringssvaret blev godkendt.
Til top