Status på puljemidler 2024 (oktober)
Indstilling
Forpersonen indstiller til Østerbro Lokaludvalg,
1. at lokaludvalget tager status på puljemidler 2024 til efterretning.
2. at lokaludvalget beslutter at overføre 230.000 kr. afsat i puljebudgettet fra "egne projekter" til "ansøgte projekter".
Problemstilling
Sekretariatet har sammensat en status for det økonomiske forbrug for at give lokaludvalgets medlemmer et overblik over 2024-puljemidler. Oversigten giver et overblik over, hvad der er forbrugt/disponeret, og hvad der er tilbage til disposition inden for budgetåret 2024 for både ansøgte projekter (Østerbropuljen) og egne projekter.
Flytning af midler fra egne- til ansøgte projekter
Sekretariatet har gennemgået puljebudgettet og peger på, at der resterer mere end kvart mio. kr. til disponering til lokaludvalgets egne projekter. Det er urealistisk at nå at bruge dette beløb inden årets udgang. Forpersonen foreslår derfor, at en stor del af de uforbrugte midler som er afsat til egne projekter i stedet flyttes til ansøgte projekter, da der endnu er en ansøgningsrunde tilbage i Østerbropuljen, hvor eksterne aktører kan søge om støtte til at afholde en aktivitet i bydelen.
Løsning
Lokaludvalget tager status på puljemidler 2024 til efterretning.
Lokaludvalget beslutter at flytte 230.000 kr. fra egne projekter til ansøgte projekter.
Økonomi
Herunder ses lokaludvalgets budget for 2024-puljemidler forud for ordinært møde 23. oktober 2024.
Videre proces
Beslutning
1. taget til efterretning
2. tiltrådt