Mødedato: 23.10.2024, kl. 18:30
Mødested: Nabo Østerbro (Vibenshave), Nyborggade 11, 2100 København Ø

Nyt fra fagudvalgene

Indstilling

Forpersonen indstiller,

1. at Østerbro Lokaludvalg tager nyt fra fagudvalgene til efterretning.

Problemstilling

Fælles fagudvalgsmøde i FBU, KFI og SSÆI

Fagudvalget for Familie, Børn og Unge, Fagudvalget for Kultur, Fritid og Idræt samt Fagudvalget for Social, Sundhed, Ældre og Integration, afholdt deres andet fælles fagudvalgsmøde i år. 

Gennemgang og drøftelse af emner og projekter fælles for fagudvalgene
Fagudvalgene gennemgik fælles en række projekter, som optager udvalgene hver især. Projekterne blev fremlagt og drøftet med henblik på bedre at identificere overlap i fagudvalgenes emner, samt få en bedre forståelse for hvad de andre udvalg sidder med generelt. En række projekter blev gennemgået. herunder blandt andet, Re:fashion Days, CPH Light Festival, Ensomhedsmarch og Rollatormarch.

Drøftelse af konceptet om fælles fagudvalgsmøder
Mødeformen og konceptet om at afholde fælles fagudvalgsmøde, som de tre udvalg har gjort det af to omgange, blev vendt. Generelt er udvalgene positive overfor muligheden for at mødes på tværs. Det blev besluttet at der fremover skal etableres fællesmøder 2-3 gange årligt. Der blev besluttet at også invitere fagudvalget for byplan, miljø og teknik med til de fælles fagudvalgsmøder. Så vidt det er muligt, skal fællesmøderne indeholde enten et oplæg eller en fælles udflugt. Desuden skal fagudvalget for byplan, miljø og teknik, ligeledes inviteres til at deltage i de fælles møder. 

Besøg og oplæg ved fælles møder
Der blev udarbejdet en prioriteret liste over potentielle steder at besøger, samt foreninger osv., at inviteret til at holde oplæg, ved fremtidige fællesmøder. Sekretariatet kan benytte listen, når de næste møder planlægges. Der er taget udgangspunkt i kulturhuse, natur samt foreninger for sundhed og borgere generelt.

Drøftelse af hvordan vi rekrutterer flere medlemmer til fagudvalgene
Punktet blev henvist til drøftelse i de enkelte fagudvalg. 

Social, Sundhed, Ældre og Integration

Fagudvalget behandlede to høringer på deres møde, som blev afhold i forlængelse se af det fælles fagudvalgsmøde - Ældre i København 2025 og Hjælp i Hverdagen 2025. Begge har deres eget punkt på dagsordene for dette lokaludvalgsmøde.

 

Byplan, Miljø og Teknik

Oplæg om projektet Trafikal Fredeliggørelse af Klimakvarteret
Fagudvalget fik besøg af Marion som gennemgik projektet, med henblik på at modtage et hørringssvar fra Østerbro Lokaludvalg. De skal snart lave en indstilling til politikerne i forbindelse med at rykke projektet til næste fase. Herefter køres en forsøgsperiode i 2025, 2026 og noget af 2027, med de tiltag som besluttes. Der evalueres på forsøget over to omgange, med mulighed for at justere tiltagene undervejs. Forsøget løber til midten af 2027, med forventet indvielse af det færdige projekt i vinteren 2027. Det blev desuden nævnt at projektet kører sideløbende med et klimatilpasningsprojekt i området, men de to projekter har ikke meget synergi og kommer ikke til at overlappe væsentligt. Flere noter fra oplægget kan findes i referatet fra BMT-mødet d. 10. oktober på Medlemmernes side.
Fire forslag til trafikløsninger for kvarteret blev fremlagt. Disse forslag, samt et udkast til et høringssvar fra udvalget, er at finde i sit eget punkt på dagsordenen.

Oplæg vedr. Retningslinjer for Lokale trafikplaner
Fagudvalget fik kort besøg af Simon, som gav en hurtig indflyvning i Retningslinjer for Lokale Trafikplaner, som også er en høring på dagsordenen.

Fagudvalget behandlede mange høringer på mødet i oktober. Disse er alle med på dagsordenen for dette møde i lokaludvalget, d. 23. oktober.

Løsning

 

Økonomi

 

Videre proces

 

Beslutning

Taget til efterretning.
Til top