Mødedato: 23.10.2019, kl. 17:30
Mødested: Vibenshave, Nyborggade 9, 2100 København Ø

Status på puljemidler 2019 (oktober)

Denne status på puljemidler giver en oversigt over puljeøkonomi, status på egne projekter og indkomne evalueringer fra ansøgte projekter (siden seneste møde).

Indstilling

Formanden indstiller til Østerbro Lokaludvalg,

1. at lokaludvalget tager nedenstående orientering om puljeøkonomi 2019, status på egne projekter og indkomne evalueringer fra ansøgte projekter til efterretning.

2. at lokaludvalget tilbagefører 70.000 kr. fra informationspuljen til disponering i 2019.

Problemstilling

Østerbro Lokaludvalg har i 2019 fået udlagt 3.408.000 kr. til selvstændig varetagelse til bydelsrettede, dialogskabende og netværksdannende aktiviteter. Midlerne er til rådighed for lokaludvalget i kalenderåret 2019, og eventuelt resterende midler vil efter 31. december 2019 falde tilbage til Økonomiforvaltningen til omdisponering.

Sekretariatet har sammensat en status for det økonomiske forbrug for at give lokaludvalgets medlemmer en oversigt over forbrugte, disponerede og tilbageværende midler inden for budgetåret 2019 for både ansøgte og egne projekter.

Desuden har sekretariatet som et forsøg indsat resumeer over de afsluttede ansøgte projekters evalueringer for at give lokaludvalget mulighed for at følge de støttede projekter. Resumeer af evalueringer vil således medtages i den rækkefølge, som projekterne afsluttes og evalueringerne godkendes. Ved årets afslutning ved disse evalueringer samles til en puljerapport.

Da der er et forventet mindreforbrug på 70.000 kr. i informationspuljen, tilbageføres 70.000 kr. til disponering for lokaludvalget resten af året. Det kan blandt andet være til brug for puljeansøgninger i november.

Løsning

Lokaludvalget tager nedenstående økonomistatus til efterretning.

Lokaludvalget tager nedenstående evalueringer af ansøgninger imødekommet til efterretning. (Afrapporteringerne er nummereret i forhold til dato for indsendelse af afrapportering for projekterne.)

33. Etablering af prøve- og workshopsal for Østerbros nye bydelsteater

Bevilget 30.000 kr. den 24. april 2019

Teater Hund har fået støtte til at etablere en mindre prøve og workshopsal på Østerbrogade 95, som en del af teatrets arbejde på Østerbro. Da teatret gerne vil udvikle flere tiltag for børn i aldersgruppen 5-12 år og deres voksne, vil de gerne have muligheden for at inddrage målgruppen som medskabere i udvalgte kunstneriske processer. Derfor er det vigtigt at kunne huse børnene i egne lokaler. Lokalerne står nu klar til brug. Der har været afholdt et åbent hus-arrangement, hvor interesserede har kunnet se lokalerne og høre mere om teatrets arbejde. Støtten har ligeledes dækket reklamemateriale, bl.a. busreklame for at gøre opmærksom på teatret i bydelen.

Projektet har fået udbetalt 30.000 kr.

 

34. Familiedans i Fælledparken

Bevilget 10.000 kr. 24. april 2019

Foreningen Global Generation har fået støtte til at arrangere 4 søndage kl. 14-16 med danseundervisning for familier i Fælledparken ved dansescenen. Projektet blev ændret således, at der blev holdt 5 søndage i stedet for oprindeligt 4. Der var forskellige temaer med fx hiphop, swing og afrikansk dans. I alt deltog ca. 470 personer i aktiviteterne. Flere af deltagerne var gengangere fra de tidligere års arrangementer og ansøger peger på fordelen ved at gentage arrangementet, da flere så kender til det.

Projektet har fået udbetalt 10.000 kr.

 

35. Seniordans i Fælledparken

Bevilget 10.000 kr. den 12. juni 2019

Foreningen Global Generation har fået støtte til at afholde 5 tirsdage med danseundervisning i Fælledparken (ved dansescenen) for seniorer. Projektet er nyt, da det var første år, hvor der blev afholdt dans specifikt tiltænkt seniorer. Der var undervisning i forskellige stilarter, bl.a. salsa, folkedans og linedance. Der deltog ca. 300 fordelt på de 5 tirsdage.

Projektet har fået udbetalt 10.000 kr.

 

36. Keder du dig når du går ned ad denne gade?

Bevilget 15.000 kr. den 24. april 2019

Den lokale borger, Katrine Weber har fået støtte til at lave en lydfortælling om en strækning langs Østerbrogade. Lydfilen er ikke længere end det vil tage at gå hen ad gadestrækningen. Gennem kontakt til lokale beboere og Østerbro Lille Museum har ansøger samlet små historier og erindringer med tilknytningen til gaden, som der fortælles om. Der blev opsat et skilt med link til lydfilen, så interesserede kunne prøve en lille lokal guidet byvandring.

Projektet har fået udbetalt 15.000 kr.

 

37. Lyset og mørket i dig selv

Bevilget 11.000 kr. den 24. april 2019

Teater Graenseloes har fået støtte som medfinansiering af deres huskunstnerprojekt med involvering af 3 6. klasser fra Sortedamskolen i opsætning af en teaterforestilling. Der blev arbejdet en uge med hver af de 3 klasser, hvor eleverne skulle arbejde med sang og musik, scenisk optræden og stopmotion. Efterfølgende blev forestillingen vist 3 gange for skolens elever og lærere. 75 elever medvirkede i projektet og 150 børn og 40 voksne så forestillingerne.
Projektet har fået udbetalt 11.000 kr.

 

38. Optræden og undervisning af gruppen Sawa

Bevilget 10.500 kr. den 24. april 2019

Foreningen Kulturbroen har fået støtte til at arrangere en optræden med undervisning af en musikgruppe fra Burkina Faso i Krudttønden. Der blev optrådt med børnevenlige danse i farvestrålende kostumer med forskellige rekvisitter. Der deltog ca. 90 børn i arrangementet, primært fra daginstitutioner og private. Desværre havde ingen ældre fra lokale plejehjem mulighed for at overvære arrangementet, da der ikke var personale nok til at ledsage de ældre beboere, på trods af at de var tilmeldt.
Projektet har fået udbetalt 10.500 kr.

 

39. Bæredygtigt Østerbro 2019

Bevilget 15.000 kr. den 20. februar 2019

Det lokale netværk, Omstilling Østerbro, har fået støtte til at afholde en række foredrag og workshops (4 stk.) inden for emnet bæredygtig omstilling. Aktiviteterne blev gennemført med mellem 8 og 30 deltagere på forskellige lokationer i bydelen, bl.a. på Kildevældsskolen. Særligt workshop omkring FN’s verdensmål i FN-byen var velbesøgt (30 deltagere var maksimum ift. deres sikkerhedsforhold).

Projektet har fået udbetalt 15.000 kr.

Økonomi

Herunder ses den overordnede fordeling af lokaludvalgets puljemidler for 2019.

 

 
Midler disponeret til "Østerbropuljen" og "Lynpuljen" dækker over midler, der er bevilget til eksterne ansøgere, som står for afholdelse af de bevilgede aktiviteter og efterfølgende afregnes med lokaludvalget.

Hvis der tilbageføres 70.000 kr. fra informationspuljen til lokaludvalgets 2019-midler vil der være 327.517 kr. til disponering. 

Midler disponeret til "egne projekter" dækker over projekter, hvor lokaludvalget står for planlægning og afvikling i samarbejde med sekretariatet. Midler til "miljøopgaven" er projektmidler, som er bevilget til Miljøpunkt Østerbro ud over det årlige driftstilskud. Disse midler gives til konkrete aktiviteter, som er beskrevet i den godkendte årsplan.

De disponerede midler er allokerede til specifikke projekter (ansøgte og egne), men pengene er ikke reelt udbetalte. Udbetalingen sker løbende efterhånden som projekterne afholdes og afsluttes, og der kan løbende ske tilbageløb til puljen af uforbrugte midler. Det forventes, at der særligt i slutningen af kalenderåret kan være et større tilbageløb til puljen fra projekter, som ikke når at blive realiseret inden for kalenderårets grænser. På trods af det forventede tilbageløb, er det ikke muligt for lokaludvalgets at overbudgettere (dvs. afsætte flere penge end der tilbage til disponering).

 

Nedenstående er en oversigt over lokaludvalgets egne projekter. Projekter markeret med grønt er afsluttede.

 

Videre proces

 

 

Beslutning

1. at punkt. Orienteringen  blev taget til efterretning

2. at punkt: Lokaludvalget godkendte tilbageførslen

Til top