Mødedato: 23.09.2015, kl. 19:00
Mødested: Østerbrohuset, Århusgade 103, 2100 Kbh. Ø

Økonomistatus og budgetjustering

Østerbro Lokaludvalg skal tage orientering om status for puljemidlerne til orientering og tage stilling til budgetjustering.

Tidligere beslutninger

Østerbro Lokaludvalg justerede årsplan og budget i ordinært møde den 27. maj 2015:

1. Lokaludvalget tog den reviderede årsplan til efterretning

2. Lokaludvalget godkendte det samlede budget for Østerbro Lokaludvalgs puljemidler jf. løsningsafsnittet.

Indstilling og beslutning

Formandskabet indstiller til Østerbro Lokaludvalg,

1. at Lokaludvalget godkender omprioriteringer i budgettet, som beskrevet i løsnings- og økonomiafsnittet.

Problemstilling

Lokaludvalget vedtog den 25. februar 2015 årsplan for lokaludvalgets arbejde og et budget for lokaludvalgets puljemidler.

Temagrupper og fagudvalg er nu i gang med og har justeret på deres aktiviteter.

Med henblik på koordinering af aktiviteter og allokering af ressourcer i sekretariatet, samt budgettering af lokaludvalgets puljemidler i forhold til 3. ansøgningsrunde til Østerbropuljen, er der behov for at omprioritere dele af budgettet.

Løsning

Formandskabet foreslår, at lokaludvalget godkender omprioriteringer i budgettet, således at der indenfor budgettet kan afses midler både til at imødekomme indstillingerne fra puljeudvalget til 3. runde af ansøgninger til Østerbropuljen med lidt ekstra margen og til de to foreslåede egne projekter.

Formandskabet og sekretariatet har gennemgået budgettet og lokaludvalgets egne projekter, både indenfor fagudvalg og temaaktiviteter.

Nogle projekter kan lukkes og et mindre overskud tilbageføres til budgetposten, det gælder for Nytårskur, Borgmestermøde i februar, Tryk af Strandboulevardpjecen, Sundhedsweekend og spørgeskemaevent ved Kulturhavn.

4 projekter er gennemgået og foreslås enten lukket eller delvis omdisponeret:

- Foreningsguidekoordinator, nu kaldet fritidsguide, midler er afsat til et års ansættelse, men fritidsguiden er først startet i maj og de afsatte midler til eventuelle uforudsete udgifter i forbindelse med ny ansættelsesform har ikke været relevant, hvorfor 60.000 af de 135.000 kr. omdisponeres.
- Nordhavns dialogmøder som oprindeligt tiltænkt et større møde mellem klubbernes medlemmer om klubbernes ve og vel i forbindelse med Nordhavnsvejens videreførelse til Nordhavn menes at kunne skydes til næste år . Midlerne omdisponeres, og søges igen til næste år om nødvendigt.
- Åben skole og erhvervsmøder vurderes til ikke at blive til noget i indeværende år, men har gode udsigter i 2016, da der er ved at komme gang i skolerne i forhold til samarbejde med erhvervslivet. De resterende midler omdisponeres.
- Pilot lynpulje, fire skoler har meldt sig til workshops og har en realistisk chance for at nå at søge puljen, mens de resterende skoler på Østerbro ikke vurderes at kunne nå at søge og gennemføre et projekt inden årsskiftet, hvorfor 60.000 af de 125.000 kr. omdisponeres.

Som det ses i økonomioversigten over egne projekter og temaaktiviteter vil der kunne tilbageføres 64.070 kr. til budgetposten de egne projekter, hvilket vil dække de foreslåede bevillinger for hhv. Jul for de ældre samt Østre Gasværks event og efterlade et mindre overskud til eventuel borgerdialog eller andet uforudset i løbet af efteråret.

Fra temaaktiviteter vil de tilbageførte midler på 94.366 kr. dels kunne dække de 2.200 kr. i underskud på budgetposten og de resterende overføres til budgetposten Østerbropuljen for at dække underskuddet på indstillinger fra puljeudvalget og en mindre eventuel merbevilling til puljeansøgere i dette eller novembermødet. 
 
Der kan evt. blive behov for endnu en omprioritering i år.

Økonomi

Økonomistatus Puljemidler 2015

Samlet overblik

BUDGET ØSTERBRO LOKALUDVALG PULJEMIDLER
Samlet budgetramme 3.623.000        
       
  Budget Udbetalt Disponeret Rest til disponering Indstillet på
dette møde
Rest hvis indstillingerne følges rest efter ombudgettering
Østerbropuljen 1.896.000 1.001.300 1.753.089 142.911 161.780 -18.869 73.297
Egne projekter 735.000 370.847 701.250 33.750 85.000 -51.250 12.820
Temaaktiviteter 450.000 191.006 452.200 -2.200   -2.200 0
Miljøpunkt Østerbro 542.000 542.000 542.000 0 0 0 0
              0
I alt 3.623.000 2.105.153 3.448.539 174.461 246.780 -72.319 86.117


Egne projekter og Temaaktiviteter

Egne projekter  Bevilget  Forbrugt Forventet tilbageløb
Infopulje

 150.000

101.813

 

Nytårskur

   20.000

19.246

                   754

Kulturcenter aktiviteter

 100.000

0

Borgmestermøde feb

   19.000

18.840

 
Foreningsguidekoordinator

  135.000

929

           60.000

Borgmestermøde maj   er tilbageført  0            
Tryk af Strandboulevardpjece

 10.000

9.972

                     28

Sundhedsweekend

 190.000

186.087

                     3.288

Dialogmøde Strandboulevarden

  34.000

34.000

 

Borgermøde om plejehjem

    13.250

0

 
Borgermøde KP15

   30.000

0

  
I alt

701.250

370.887

                   64.070

       
Temaaktiviteter  Bevilget  Forbrugt  Forventet tilbageløb 
Temakickoff møder er tilbageført  0  
Nordhavnsvej dialogmøder 

 15.000

0

                      15.000

Åben skole og erhverv møde

 16.000

180

                      15.820

Pilot-lynpulje

125.000

3.138

                      60.000

Kulturhavn

 199.200

176.234

   
Valgfag Demokrati

 30.000

0

  
Demokratispil

  40.000

0

   
Social dumping

  12.000

0

  
Spørgeskemaevent Kulturhavn

15.000

11.454

                        3.546
I alt 

 452.200

    191.006

                      94.366

Beslutning

1. Lokaludvalget godkendte omprioriteringer i budgettet som beskrevet i løsnings- og økonomiafsnittet.
Til top