Mødedato: 23.09.2015, kl. 19:00
Mødested: Østerbrohuset, Århusgade 103, 2100 Kbh. Ø
Høring om Kommuneplan 2015
Se alle bilag
Til top
Østerbro Lokaludvalg skal tage stilling til høring om Kommuneplan 2015.
Tidligere beslutninger
Østerbro Lokaludvalg besluttede i sidste møde den 25. august:
1. Lokaludvalget besluttede at afholde et åbent debatarrangement vedr. Kommuneplan 2015
2. Lokaludvalget besluttede at bevilge 30.000 kr. i 2015-puljemidler til gennemførelse af debatarrangement
3. Lokaludvalget drøftede 3-4 emner af særlig relevans for Østerbro i forbindelse med Kommuneplan høringen, og besluttede at fokusere på:
- Udviklingen af Nordhavn
- Befolkningsudvikling- og sammensætning
- Miljø og grønne områder
- Fremkommelighed (og trafik)
1. Lokaludvalget besluttede at afholde et åbent debatarrangement vedr. Kommuneplan 2015
2. Lokaludvalget besluttede at bevilge 30.000 kr. i 2015-puljemidler til gennemførelse af debatarrangement
3. Lokaludvalget drøftede 3-4 emner af særlig relevans for Østerbro i forbindelse med Kommuneplan høringen, og besluttede at fokusere på:
- Udviklingen af Nordhavn
- Befolkningsudvikling- og sammensætning
- Miljø og grønne områder
- Fremkommelighed (og trafik)
Indstilling og beslutning
Formandskabet indstiller til Østerbro Lokaludvalg,
1. at Lokaludvalget godkender udkast til høringssvar vedr. Kommuneplan2015
1. at Lokaludvalget godkender udkast til høringssvar vedr. Kommuneplan2015
Problemstilling
Østerbro Lokaludvalg har modtaget "Kommuneplan 2015", som er i offentlig høring fra den 21. august til den 16. oktober 2015.
København oplever i disse år en stærk befolkningstilvækst, som forudses at fortsætte uændret i hele planperioden. I 2027 vil der i så fald være 100.000 nye københavnere, så byens indbyggertal stiger til ca. 680.000 indbyggere. Dette betyder, at der vil være behov for flere boliger. Der vil også være behov for flere jobs og kommunale services som skoler, biblioteker og idrætsanlæg. Det betyder også, at der vil komme flere brugere af byens grønne områder og kultur- og fritidsfaciliteter og at flere mennesker vil bruge byen i det daglige. Alt andet lige vil det også medføre et øget transportbehov i København og ind og ud af København inden for de forskellige transportformer. Samtidig med befolkningstilvæksten skal byen også håndtere følgerne af klimaforandringer. Forslaget til Kommuneplan 2015 udfolder visionen i Kommuneplanstrategi 2014 om, at København skal danne rammen om det gode liv på et bæredygtigt grundlag og med høj livskvalitet. Den høje livskvalitet som københavnerne nyder, udgør samtidig en vigtig del af grundlaget for at tiltrække nye arbejdspladser til glæde for byens borgere.
Kommuneplanforslaget udfolder den vedtagne kommuneplanstrategis vision om, at København skal danne rammen om det gode liv på et bæredygtigt grundlag. Den interne høring har vist, at der er stor opbakning til kommuneplanforslagets fokus på den sammenhængende by. Der er også tilfredshed med, at de københavnske planprincipper fortsættes.
Forslaget til Kommuneplan 2015 fokuserer på sammenhængen i byen og samspillet mellem byudviklingen i den eksisterende by og de nye byudviklingsområder Kommuneplanforslaget håndterer tre centrale udfordringer som hænger sammen med befolkningsvæksten, nemlig hvordan vi sikrer:
- At der er et tilstrækkeligt og varieret boligudbud.
- At de kommunale services kan følge med udviklingen.
- At byen vedbliver at være en grøn og imødekommende by.
Grøn boligby: Den umiddelbart største udfordring, som kommuneplanen løser, er at sikre, at der er et tilstrækkeligt boligudbud og et varieret boligudbud. Arealerne til byudvikling i rækkefølgeplanen rummer mulighed for at opføre ca. 45.000 nye boliger. Med de konkrete rammeændringer i kommuneplanen sikres mulighed for yderligere 4.000 nye boliger i den eksisterende bymasse, heraf forventeligt ca. 430 ungdomsboliger.
Kommuneplanen inddrager ikke nye områder i rækkefølgeplanen men fremrykker arealer fra 2. del af planperioden (2021-2027) til 1. del(2015-2020), således at planlægning af disse områder kan ske fra vedtagelse af Kommuneplan 2015. Dette vedrører bl.a. et område på Nordhavn. Hermed kan de 45.000 boliger rummes indenfor områderne, der er udlagt i planperioden. For at muliggøre flere boligprojekter i byen og anvendelsen af de nye redskaber til at sikre almene boliger, betyder det, at de nye bydele afspejler resten af København og alle får mulighed for at bo i alle dele af byen. I alt muliggøres 750 almene boliger om året - i alt 9.000 frem mod 2027.
Sammenhængende by: Kommuneplanen understreger vigtigheden af, at byens udvikling og vækst kommer alle københavnere til gode. Kommuneplanens målsætning om 6.000 nye ungdomsboliger vil gøre det lettere for blandt andet unge at etablere sig i København. 10% af de almene boliger i udviklingsområderne skal have en maksimal husleje på 3.200 kr. pr. mdr., i henhold til kommunens aftale med de almene boligorganisationer, og med den nævnte målsætning om 20% almene boliger i byen sikres en blandet og derved sammenhængende by.
Kommuneplanen vil fremme gode forbindelser mellem byens områder og at private og offentlige investeringer kommer borgerne til gavn på tværs af områderne.
Kvalitet i byen: Udviklingen af byens rekreative grønne arealer skal ses i sammenhæng med den befolkningsmæssige udvikling. Udover den begrønning, der sker følge af byomdannelsen og anlæg af grønne gårde i den eksisterende by, til nye større offentlige grønne rekreative arealer kræve en finansiering, som ikke er en del af kommuneplanen. Kommuneplan 2015 sætter fokus på koordineringen af planlægning og finansiering. Som noget nyt indeholder kommuneplanen et kort med en principiel udpegning af arealkrævende investeringsbehov i 8 udviklingsområder, i såvel den eksisterende by som byudviklingsområderne. Det omfatter skoler, biblioteker, idrætsanlæg og anden infrastruktur som (sti-) broer og -tunneller, som vil blive nødvendige i forbindelse med byudviklingen. Som en del af Kommuneplan 2015 er der indarbejdet konkrete rammeændringer, der muliggør etablering af forskellige offentlige formål.
Sammen om vækst og arbejdspladser: Kommuneplan 2015 udlægger tilstrækkelige arealer til, at byen har et varieret udbud af forskellige lokaliseringsmuligheder for forskellige slags erhverv. De kreative virksomheder er en vigtig del af den københavnske erhvervsstruktur. Kommuneplanen viderefører derfor de kreative zoner. For at bevare eksisterende erhvervsområder indføres en række kriterier for en konkret vurdering, før en eventuel omdannelse til f.eks. boliger. Et andet vigtigt element i at understøtte flere arbejdspladser i byen er at sikre, at københavnerne har de rette kvalifikationer til at være med til at skabe jobs og møde den efterspørgsel virksomhederne har på arbejdskraft. Derfor fortsætter kommuneplanen målsætningen om, at 95% af hver årgang skal have en ungdomsuddannelse eller videregående uddannelse.
Greater Copenhagen: København er i tæt konkurrence med andre storbyer, især i Nordeuropa, om investeringer, turister og arbejdspladser. Dette er en regional, hvis ikke national problemstilling og derfor arbejder kommunen tæt sammen med de øvrige kommuner på begge sider af Øresund, og med regionerne for at udvikle konkurrenceevnen under paraplyen Greater Copenhagen. En vigtig del heraf er at sikre Københavns forbindelser til omverdenen i form af Københavns Lufthavn som et internationalt hub, nye infrastrukturprojekter som Ringstedbanen og Femern Bælt forbindelsen, og endelig sammen med nabokommunerne at udbygge nettet af supercykelstier og reducere trængslen på vejene for at understøtte et velfungerende arbejdsmarked og uddannelsescentrum.
Områder af særlig interesse for Østerbro Lokaludvalg nævnt i Kommuneplanen2015:
Nordhavn som byudviklingsområde og udviklingen i den eksisterende by med helhedsplan for Østre Gasværk . Strandboulevarden nævnes som eksempel på et stort byrum der kan overvejes omdannet til f.eks. en grøn parkgade, og Østerbrogade nævnes i forbindelse med evt. byrumsindsats, som forskønnelse og opholdsmuligheder, for at understøtte attraktive hverdagsgader med fokus på byliv og handel.
Borgerinddragelse:
Mandag den 5. oktober afholdes fyraftensmøde på Københavns Rådhus med deltagelse af Frank Jensen, derudover planlægger mange lokaludvalg lokale borgermøder eller andre former for inddragelse med både lokale og tværgående bydækkende emner.
Østerbro Lokaludvalg afholdt Borgermøde om Kommuneplanen tirsdag den 15. september i Charlottehaven.
Bilag:
Kommuneplanen kan ses elektronisk på kommunens høringsportal:
http://www.blivhoert.kk.dk/hoering/kommuneplan-15-den-sammenh-ngende
København oplever i disse år en stærk befolkningstilvækst, som forudses at fortsætte uændret i hele planperioden. I 2027 vil der i så fald være 100.000 nye københavnere, så byens indbyggertal stiger til ca. 680.000 indbyggere. Dette betyder, at der vil være behov for flere boliger. Der vil også være behov for flere jobs og kommunale services som skoler, biblioteker og idrætsanlæg. Det betyder også, at der vil komme flere brugere af byens grønne områder og kultur- og fritidsfaciliteter og at flere mennesker vil bruge byen i det daglige. Alt andet lige vil det også medføre et øget transportbehov i København og ind og ud af København inden for de forskellige transportformer. Samtidig med befolkningstilvæksten skal byen også håndtere følgerne af klimaforandringer. Forslaget til Kommuneplan 2015 udfolder visionen i Kommuneplanstrategi 2014 om, at København skal danne rammen om det gode liv på et bæredygtigt grundlag og med høj livskvalitet. Den høje livskvalitet som københavnerne nyder, udgør samtidig en vigtig del af grundlaget for at tiltrække nye arbejdspladser til glæde for byens borgere.
Kommuneplanforslaget udfolder den vedtagne kommuneplanstrategis vision om, at København skal danne rammen om det gode liv på et bæredygtigt grundlag. Den interne høring har vist, at der er stor opbakning til kommuneplanforslagets fokus på den sammenhængende by. Der er også tilfredshed med, at de københavnske planprincipper fortsættes.
Forslaget til Kommuneplan 2015 fokuserer på sammenhængen i byen og samspillet mellem byudviklingen i den eksisterende by og de nye byudviklingsområder Kommuneplanforslaget håndterer tre centrale udfordringer som hænger sammen med befolkningsvæksten, nemlig hvordan vi sikrer:
- At der er et tilstrækkeligt og varieret boligudbud.
- At de kommunale services kan følge med udviklingen.
- At byen vedbliver at være en grøn og imødekommende by.
Grøn boligby: Den umiddelbart største udfordring, som kommuneplanen løser, er at sikre, at der er et tilstrækkeligt boligudbud og et varieret boligudbud. Arealerne til byudvikling i rækkefølgeplanen rummer mulighed for at opføre ca. 45.000 nye boliger. Med de konkrete rammeændringer i kommuneplanen sikres mulighed for yderligere 4.000 nye boliger i den eksisterende bymasse, heraf forventeligt ca. 430 ungdomsboliger.
Kommuneplanen inddrager ikke nye områder i rækkefølgeplanen men fremrykker arealer fra 2. del af planperioden (2021-2027) til 1. del(2015-2020), således at planlægning af disse områder kan ske fra vedtagelse af Kommuneplan 2015. Dette vedrører bl.a. et område på Nordhavn. Hermed kan de 45.000 boliger rummes indenfor områderne, der er udlagt i planperioden. For at muliggøre flere boligprojekter i byen og anvendelsen af de nye redskaber til at sikre almene boliger, betyder det, at de nye bydele afspejler resten af København og alle får mulighed for at bo i alle dele af byen. I alt muliggøres 750 almene boliger om året - i alt 9.000 frem mod 2027.
Sammenhængende by: Kommuneplanen understreger vigtigheden af, at byens udvikling og vækst kommer alle københavnere til gode. Kommuneplanens målsætning om 6.000 nye ungdomsboliger vil gøre det lettere for blandt andet unge at etablere sig i København. 10% af de almene boliger i udviklingsområderne skal have en maksimal husleje på 3.200 kr. pr. mdr., i henhold til kommunens aftale med de almene boligorganisationer, og med den nævnte målsætning om 20% almene boliger i byen sikres en blandet og derved sammenhængende by.
Kommuneplanen vil fremme gode forbindelser mellem byens områder og at private og offentlige investeringer kommer borgerne til gavn på tværs af områderne.
Kvalitet i byen: Udviklingen af byens rekreative grønne arealer skal ses i sammenhæng med den befolkningsmæssige udvikling. Udover den begrønning, der sker følge af byomdannelsen og anlæg af grønne gårde i den eksisterende by, til nye større offentlige grønne rekreative arealer kræve en finansiering, som ikke er en del af kommuneplanen. Kommuneplan 2015 sætter fokus på koordineringen af planlægning og finansiering. Som noget nyt indeholder kommuneplanen et kort med en principiel udpegning af arealkrævende investeringsbehov i 8 udviklingsområder, i såvel den eksisterende by som byudviklingsområderne. Det omfatter skoler, biblioteker, idrætsanlæg og anden infrastruktur som (sti-) broer og -tunneller, som vil blive nødvendige i forbindelse med byudviklingen. Som en del af Kommuneplan 2015 er der indarbejdet konkrete rammeændringer, der muliggør etablering af forskellige offentlige formål.
Sammen om vækst og arbejdspladser: Kommuneplan 2015 udlægger tilstrækkelige arealer til, at byen har et varieret udbud af forskellige lokaliseringsmuligheder for forskellige slags erhverv. De kreative virksomheder er en vigtig del af den københavnske erhvervsstruktur. Kommuneplanen viderefører derfor de kreative zoner. For at bevare eksisterende erhvervsområder indføres en række kriterier for en konkret vurdering, før en eventuel omdannelse til f.eks. boliger. Et andet vigtigt element i at understøtte flere arbejdspladser i byen er at sikre, at københavnerne har de rette kvalifikationer til at være med til at skabe jobs og møde den efterspørgsel virksomhederne har på arbejdskraft. Derfor fortsætter kommuneplanen målsætningen om, at 95% af hver årgang skal have en ungdomsuddannelse eller videregående uddannelse.
Greater Copenhagen: København er i tæt konkurrence med andre storbyer, især i Nordeuropa, om investeringer, turister og arbejdspladser. Dette er en regional, hvis ikke national problemstilling og derfor arbejder kommunen tæt sammen med de øvrige kommuner på begge sider af Øresund, og med regionerne for at udvikle konkurrenceevnen under paraplyen Greater Copenhagen. En vigtig del heraf er at sikre Københavns forbindelser til omverdenen i form af Københavns Lufthavn som et internationalt hub, nye infrastrukturprojekter som Ringstedbanen og Femern Bælt forbindelsen, og endelig sammen med nabokommunerne at udbygge nettet af supercykelstier og reducere trængslen på vejene for at understøtte et velfungerende arbejdsmarked og uddannelsescentrum.
Områder af særlig interesse for Østerbro Lokaludvalg nævnt i Kommuneplanen2015:
Nordhavn som byudviklingsområde og udviklingen i den eksisterende by med helhedsplan for Østre Gasværk . Strandboulevarden nævnes som eksempel på et stort byrum der kan overvejes omdannet til f.eks. en grøn parkgade, og Østerbrogade nævnes i forbindelse med evt. byrumsindsats, som forskønnelse og opholdsmuligheder, for at understøtte attraktive hverdagsgader med fokus på byliv og handel.
Borgerinddragelse:
Mandag den 5. oktober afholdes fyraftensmøde på Københavns Rådhus med deltagelse af Frank Jensen, derudover planlægger mange lokaludvalg lokale borgermøder eller andre former for inddragelse med både lokale og tværgående bydækkende emner.
Østerbro Lokaludvalg afholdt Borgermøde om Kommuneplanen tirsdag den 15. september i Charlottehaven.
Bilag:
Kommuneplanen kan ses elektronisk på kommunens høringsportal:
http://www.blivhoert.kk.dk/hoering/kommuneplan-15-den-sammenh-ngende
Løsning
Østerbro Lokaludvalg afholdt borgermøde om Kommuneplan 2015 tirsdag den 15. september kl. 17-19.30 i Charlottehaven. Mødet forløb godt. med ca. 45 deltagere.
Mødet var lavet efter et andet koncept end oprindeligt tiltænkt, idet hverken stadsarkitekt Tina Saabye eller nogen af de andre relevante oplægsholdere havde mulighed for at deltage den pågældende aften.
Der var derfor oplæg ved hhv. kontorchef i Center for Byudvikling, Ingvar Sejr Hansen og Østerbro Lokaludvalgs formand, Axel Thrige Laursen. Efter oplæggene var der en god debat omkring kommuneplanen samt udviklingsprojekter og -områder på Østerbro, hvorefter der var en pause med fællesspisning.
Herefter var der workshops, hvor der blev samlet input og idéer til udfordringer inden for hver af de af lokaludvalget besluttede fire temaer. Der var legerum med legoklodser og tegnegrej i lokaler ved siden af, hvis der skulle dukke forældre med børn op til mødet. Det var der dog ingen der benyttede sig af.
På baggrund af borgermødet vil formandskabet udarbejde et udkast til høringssvar, som eftersendes pr. mail snarest muligt.
Mødet var lavet efter et andet koncept end oprindeligt tiltænkt, idet hverken stadsarkitekt Tina Saabye eller nogen af de andre relevante oplægsholdere havde mulighed for at deltage den pågældende aften.
Der var derfor oplæg ved hhv. kontorchef i Center for Byudvikling, Ingvar Sejr Hansen og Østerbro Lokaludvalgs formand, Axel Thrige Laursen. Efter oplæggene var der en god debat omkring kommuneplanen samt udviklingsprojekter og -områder på Østerbro, hvorefter der var en pause med fællesspisning.
Herefter var der workshops, hvor der blev samlet input og idéer til udfordringer inden for hver af de af lokaludvalget besluttede fire temaer. Der var legerum med legoklodser og tegnegrej i lokaler ved siden af, hvis der skulle dukke forældre med børn op til mødet. Det var der dog ingen der benyttede sig af.
På baggrund af borgermødet vil formandskabet udarbejde et udkast til høringssvar, som eftersendes pr. mail snarest muligt.
Beslutning
1. Lokaludvalget stemte om det omdelte udkast til høringssvar vedr. Kommuneplan 2015
For: 8 stemmer
Imod: 7 stemmer
Undlod: 2 stemmer
Lokaludvalget godkendte udkast til høringssvar om Kommuneplan 2015 med et par redaktionelle ændringer
Protokolbemærkning:
Kjeld Lykke, Annette Engell, Bjarne Jess Vennike, Jørgen Johannes Thomsen og Flemming Møller Bygwraa bad om at få ført til protokols, at de mener ikke der bør komme flere indbyggere i Københavns Kommune til færre parker og højere bebyggelsesprocenter, krav til p-pladser bør fastholdes og udbygges med mere underjordisk parkering, Strandboulevarden bør ikke omdannes til grønt klimastrøg og der tages forbehold i forhold til udformning af Østerbrogade som miljøorienteret handelsgade, og de ønsker medsendt mindretalsudtalelse til høringssvar om kommuneplan2015.
For: 8 stemmer
Imod: 7 stemmer
Undlod: 2 stemmer
Lokaludvalget godkendte udkast til høringssvar om Kommuneplan 2015 med et par redaktionelle ændringer
Protokolbemærkning:
Kjeld Lykke, Annette Engell, Bjarne Jess Vennike, Jørgen Johannes Thomsen og Flemming Møller Bygwraa bad om at få ført til protokols, at de mener ikke der bør komme flere indbyggere i Københavns Kommune til færre parker og højere bebyggelsesprocenter, krav til p-pladser bør fastholdes og udbygges med mere underjordisk parkering, Strandboulevarden bør ikke omdannes til grønt klimastrøg og der tages forbehold i forhold til udformning af Østerbrogade som miljøorienteret handelsgade, og de ønsker medsendt mindretalsudtalelse til høringssvar om kommuneplan2015.