Mødedato: 23.08.2023, kl. 18:30
Mødested: Nabo Østerbro, Vibenshave, Nyborggade 9, 2100 Kbh. Ø.

Bevilling: Borgermøde om revideret strukturplan for Nordhavn

Indstilling

Forpersonen indstiller til Østerbro Lokaludvalg,

1. at lokaludvalget afsætter 25.000 kr. i 2023-puljemidler til afholdelse af et informationsborgermøde om revideret strukturplan for Nordhavn.

Problemstilling

By og Havn har inviteret lokaludvalget til at være medværter og medarrangør af et informationsborgermøde om den reviderede strukturplan for Nordhavn.

By og Havn foreslår at afholde mødet i starten af oktober 2023, for eksempel 4. oktober 2023.

Den oprindelige strukturplan for Nordhavn er fra 2009 og bygger på temaerne fra arkitektkonkurrencen fra 2009. Formålet med strukturplanen er at fastlægge de overordnede rammer for byudviklingsprojekter i Nordhavn, både de overordnede fysiske sammenhænge i bydelen og de strategiske aspekter af udviklingen. Strukturplanen har senest været revideret i 2028.

Løsning

Lokaludvalget beslutter at afholde et informationsborgermøde om den reviderede strukturplan for Nordhavn i samarbejde med By og Havn.

Forpersonen foreslår, at mødet holdes i Charlottehaven.

Såfremt indstillingen imødekommes, arbejder Forpersonen og sekretariatet arbejder videre med planlægning af mødet i samarbejde med By og Havn.

Økonomi

Lokaludvalget afsætter en ramme på 25.000 kr. i 2023-puljemidler til dækning af afholdelse af et borgermøde inkl. forplejning og annoncering.

Videre proces

 

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.
Til top