Mødedato: 23.08.2023, kl. 18:30
Mødested: Nabo Østerbro, Vibenshave, Nyborggade 9, 2100 Kbh. Ø.

Ansøgninger til Østerbropuljens 5. ansøgningsrunde

Østerbro Lokaludvalg skal tage stilling til de indkomne ansøgninger til Østerbropuljens 5. ansøgningsrunde 2023.

Indstilling

Forpersonen indstiller til Østerbro Lokaludvalg,

1. at lokaludvalget meddeler afslag til ansøgningen "Åndehul på ubenyttet brostensareal".

2. at lokaludvalget bevilger 10.000 kr. i 2023-puljemidler til ansøgningen "Ensemble Geist" som en underskudsgaranti.

3. at lokaludvalget bevilger 25.000 kr. i 2023-puljemidler til ansøgningen "Interkulturel fælleskoncert i samklang med diversiteten på Østerbro" som en underskudsgaranti.

4. at lokaludvalget bevilger 14.400 kr. i 2023-puljemidler til ansøgningen "Atletik og bevægelse i fællesskab" som en underskudsgaranti.

5. at lokaludvalget bevilger 8.000 kr. i 2023-puljemidler til ansøgningen "Fællessang på Randersgade Skole" som en underskudsgaranti.

6. at lokaludvalget bevilger 21.150 kr. i 2023-puljemidler til ansøgningen "Vi hjælpe dig, du hjælper andre" som en underskudsgaranti.

7. at lokaludvalget bevilger 18.000 kr. i 2023-puljemidler øremærket budgetposten "Skuespillerhonorar" til 3 arrangementer til ansøgningen "Blixen Kavalkade i Park Bio" som en underskudsgaranti.

8. at lokaludvalget meddeler afslag til ansøgningen "Musik fra Dybet".

9. at lokaludvalget bevilger 40.500 kr. i 2023-puljemidler til ansøgningen "FN's Internationale Ældredag i Østerbrohuset" som en underskudsgaranti.

10. at lokaludvalget meddeler afslag til ansøgningen "Cars and Showrooms".

11. at lokaludvalget bevilger 27.500 kr. i 2023-puljemidler til ansøgningen "Sprogkoncerter for børn 0-6 år" som en underskudsgaranti.

12. at lokaludvalget bevilger 6.000 kr. i 2023-puljemidler til ansøgningen "Forfatterspirernes Skriveklub på Østerbro" som en underskudsgaranti.

13. at lokaludvalget meddeler afslag til ansøgningen "Rundt om bordet".

14. at lokaludvalget meddeler afslag til ansøgningen "Cosmic Connections".

15. at lokaludvalget meddeler afslag til ansøgningen "Pro-wrestling og stunttræning med nedspringsmåtte".

16. at lokaludvalget meddeler afslag til ansøgningen "Leg og eventyr i alle regnbuens farver".

17. at lokaludvalget bevilger 8.000 kr. i 2023-puljemidler til ansøgningen "Gårdteater" som en underskudsgaranti.

18. at lokaludvalget bevilger 12.500 kr. i 2023-puljemidler øremærket budgetposterne "honorar til oplægholder" og "honorar til facilitator" til ansøgningen "Culture Kicks Back 2023" som en underskudsgaranti.

19. at lokaludvalget bevilger 15.000 kr. i 2023-puljemidler til ansøgningen "60seconds Festival 2023" som en underskudsgaranti.

20. at lokaludvalget bevilger 6.000 kr. til ansøgningen "Kulturbroparade" som en underskudsgaranti.

21. at lokaludvalget bevilger 35.000 kr. i 2023-puljemidler til ansøgningen "Skrot og Tuti og den magiske skraldespand" som en underskudsgaranti (under forudsætning af, at aktiviteterne kan afholdes i 2023).

22. at lokaludvalget bevilger 23.224 kr. i 2023-puljemidler til ansøgningen "Blitz Duo Playground Tour" som en underskudsgaranti.

23. at lokaludvalget meddeler afslag til ansøgningen "Collaborative Music Show".

24. at lokaludvalget bevilger 20.000 kr. i 2023-puljemidler til ansøgningen "Creative Music Workshop" som en underskudsgaranti.

25. at lokaludvalget meddeler afslag til ansøgningen "Festival of Endless Gratitude".

 

Problemstilling

Der er til Østerbropuljens 5. ansøgningsrunde 2023 indkommet 25 ansøgninger rettidigt. Ansøgningerne er blevet forbehandlet af puljeudvalget på møde den 9. august 2023. Til stede til behandlingen i puljeudvalget var: Allan Marouf, Tanveer Sharif, Axel Thrige Laursen, Steen Jeppson, Frank Bavnild og Dan Pedersen.

Løsning

Nr. 1

 

Titel og ansøger

”Åndehul på ubenyttet brostensareal” af Mark Ruvald Pedersen

Ansøgt beløb

26.998 kr.

Resumé

Der søges støtte til at opsætte en bænk og plantekasse på brostensarealet på hjørnet af Korsørgade og Strandboulevarden. Der stod tidligere en parkeringsautomat som nu er nedtaget, og ejerforeningen (ansøger) ser gerne, at området udnyttes bedre.

Tidligere ansøgt/evaluering

 

Sekretariatets bemærkninger

Sekretariatet vurderer, at projektet ligger på grænsen for at falde inden for puljens formål. Der er ikke en aktivitet forbundet med ansøgningen, og etableringen af bænk/plantekasser kan ses som anlæg, som ifølge regulativet ikke støttes.

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at der meddeles afslag til ansøgningen, da der ikke ydes støtte til anlægsprojekter. Ansøger henvises i stedet til Bylivsgadepuljen, som ville kunne være relevant at søge.

 

Nr. 2

 

Titel og ansøger

”Ensemble Geist i Østerbro Koncertforening” af Winnie Bugge Frandsen

Ansøgt beløb

10.000 kr.

Resumé

Der søges støtte til at afholde en koncert i Unitarernes Hus. Repertoiret er barokmusik spillet på originalinstrumenter. Koncerten er åben for alle mod entre.

Tidligere ansøgt/evaluering

 

Sekretariatets bemærkninger

 

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med 10.000 kr. Det er en ny netværksskabende aktivitet i bydelen.

 

Nr. 3

 

Titel og ansøger

”Interkulturel fælleskoncert i samklang med diversiteten på Østerbro og i samarbejde med Østerbro Åben Festival” af Viktor Wennesz

Ansøgt beløb

25.000 kr.

Resumé

Der søges støtte til at afholde en koncert i Unitarernes Hus i forbindelse med Åben Festival. Koncerten er arrangeret i samarbejde mellem Unitarisk Kirkesamfund, Østerbro Koncertforening og det jødiske samfund Shir Hatzafon. Musikken er en blanding af klassisk, pop, folkemusik mm. Koncerten er åben for alle interesserede mod entre.

Tidligere ansøgt/evaluering

 

Sekretariatets bemærkninger

 

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med 25.000 kr. Det er en ny netværksdannende aktivitet i bydelen.

 

Nr. 4

 

Titel og ansøger

”Atletik og bevægelse i fællesskab” af Sparta og Øresundsskolen

Ansøgt beløb

28.800 kr.

Resumé

Der søges støtte til at tilbyde en ugentlig træning (august-december) ved Spartas Atletikafdeling for en gruppe elever på Øresundsskolen og Fensmarksskolen. Eleverne har alle svært udviklingshandicap. Undersøgelser har vist, at denne målgruppe har særligt svært ved at blive en del af foreningslivet og dyrke sport/idræt. Derfor ønsker skolerne at guide eleverne ind i foreningsidrætten.

Tidligere ansøgt/evaluering

Bevilget i 2022 29.000 kr. forbrugt 15.000 kr.

Bevilget og forbrugt i 2023 15.300 kr.

Evaluering for 2023:

Ca. 10-12 elever har ugentligt deltaget i altletikundervisningen på tværs af årgange. Ansøger ønsker at forlænge projektet, da det for denne særlige elevgruppe tager meget lang tid at lære nye ting.

Sekretariatets bemærkninger

Ansøger har i denne ansøgning både inkluderet elever fra Øresundsskolen og Fensmarksskolen. Sidstnævnte er beliggende på Nørrebro. Både Øresundsskolen og Fensmarksskolen tager dog imod elever fra hele kommunen.

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med 14.400 kr. Det er et projekt, der tidligere har været støttet, og evalueringen viser gode resultater med idrætsaktiviteter til eleverne. Dog savnes der anden medfinansiering i projektet, og set i lyset af, at eleverne kommer fra hele København.

 

Nr. 5

 

Titel og ansøger

”Fællessang på Randersgade Skole” af Ellen Ingerslev Kristensen

Ansøgt beløb

8.000 kr.

Resumé

Der søges støtte til at afholde to fællessangsarrangementer på Randersgade Skole for både børn og voksne. Arrangementerne er åbne for alle interesserede.

Tidligere ansøgt/evaluering

 

Sekretariatets bemærkninger

 

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med 8.00 kr. Det er en ny aktivitet i bydelen med en høj grad af frivillighed.

 

Nr. 6

 

Titel og ansøger

”Vi hjælper dig, du hjælper andre” af Dansk Etnisk Samvirke

Ansøgt beløb

21.150 kr.

Resumé

Der søges støtte til at afholde en række aktiviteter for psykisk sårbare beboere i Ryparken. Der afholdes indendørs og udendørs desuden arrangeres kulturarrangementer efter behov. Aktiviteterne er åbne for alle interesserede mod brugerbetaling.

Tidligere ansøgt/evaluering

Lokaludvalget har støttet projektet flere gange tidligere.

Evaluering fra 2022 Bevilget 19.500 kr. den 24. august

Foreningen, Dansk-Etnisk Samvirke, har fået støtte til at afholde en række aktiviteter for ældre borgere i Ryparken med anden etnisk baggrund end dansk. Der er afholdt 2 fællesmøder, hvor der er blevet fortalt om foreningens aktiviteter, og 4 sociale møder med kaffe spil og snak. Desuden er der afholdt 2 udflugter og 6 idrætsaktiviteter.

I alt har ca. 54 personer deltaget i aktiviteterne, primært ældre der ikke har så stort et netværk. Ansøger fortæller, at det har været svært for mange af deltagerne at møde op og møde nye mennesker, og flere har haft pårørende med for at støtte op.

Projektet har fået udbetalt 17.860 kr.

Sekretariatets bemærkninger

 

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med 21.150 kr. Det er et projekt, der har modtaget støtte flere gange tidligere, men der er tale om en vigtig målgruppe. Ansøger opfordres dog til fremadrettet at søge større medfinansiering fra øvrige puljer mv.

 

Nr. 7

 

Titel og ansøger

”Blixen Kavalkade i Park Bio” af Skæbne Historier, Anne Lilballe

Ansøgt beløb

28.000 kr.

Resumé

Der søges støtte til at afholde 3 arrangementer i Park Bio med storytelling og historie om Karen Blixen. Projektet opstartes som en del af Åben Festival ifm. visning af filmen Babettes Gæstebud. Arrangementerne er åbne for alle interesserede mod entre.

Tidligere ansøgt/evaluering

 

Sekretariatets bemærkninger

 

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med 18.000 kr. til 3 arrangementer, øremærket honorar til skuespiller. Det er en ny aktivitet i bydelen, men der er mange fordyrende poster i budgettet og der savnes anden medfinansiering.

 

Nr. 8

 

Titel og ansøger

”Musik fra Dybet” af Foreningen Musikbunkeren

Ansøgt beløb

43.026 kr.

Resumé

Der søges støtte til at afholde en musikfestival på Tåsinge Plads i forbindelse med Åben Festival. De deltagende bands vil være musikere, der til dagligt bruger øvelokalerne i de to bunkere på pladsen. Der er gratis adgang til koncerterne.

Tidligere ansøgt/evaluering

 

Sekretariatets bemærkninger

Der er noget uklart ift. budgettet, som sekretariatet forsøger at få opklaret.

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at der meddeles afslag til ansøgningen. Udvalget vurderer, at projektets målgruppe er for smal og ikke nødvendigvis tilstrækkelig bydelsrettet. Desuden savnes der frivillighed/egenfinansiering i projektet.

 

Nr. 9

 

Titel og ansøger

”FN’s Internationale Ældredag i Østerbrohuset” af Barbara Alpar (Kultur- og Fritidsforvaltningen)

Ansøgt beløb

60.500 kr.

Resumé

Der søges støtte til at afholde et arrangement i Østerbrohuset i forbindelse med den internationale ældredag. Målgruppen er aldersgruppen 60+. Der vil i løbet af dagen være ”markedsdag”, hvor forskellige aktører vil præsentere deres tilbud til ældre. Dagen afsluttes af et fællesspisningsarrangement. Det er gratis at deltage i dagens aktiviteter, men der er egenbetaling til fællesspisningen.

Tidligere ansøgt/evaluering

 

Sekretariatets bemærkninger

 

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med 40.500 kr. Det er et nyt netværksdannende arrangement for ældre i bydelen, men der savnes en større andel af medfinansiering fra Kultur- og Fritidsforvaltningen.

 

Nr. 10

 

Titel og ansøger

”Cars and Showrooms” af Signe Rohardt Lund

Ansøgt beløb

20.000 kr.

Resumé

Der søges støtte til at afholde en udstilling i galleri aaaa nordhavn på Gl. Kalkbrænderivej. Udstillingen består af aluminiumsrelieffer og skulpturer lavet af dele fra brugte biler med inspiration fra bil-showrooms. Udstillingen er åben for alle interesserede.

Tidligere ansøgt/evaluering

Lokaludvalget har i 2023 støttet en udstilling i dette galleri ved en anden kunstner (ansøgt 15.000 kr. bevilget 7.500 kr.). der er endnu ikke indsendt evaluering for dette projekt.

Sekretariatets bemærkninger

 

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at der meddeles afslag til ansøgningen. Projektet vurderes ikke at være tilstrækkelig bydelsrettet ud over at foregå i bydelen. Desuden savnes frivillighed og egenfinansiering i projektet.

 

Nr. 11

 

Titel og ansøger

”Sprogkoncerter for børn 0-6 år” af Anne Granfeldt Olorenshaw

Ansøgt beløb

27.500 kr.

Resumé

Der søges støtte til at afholde 9 koncerter for børn i Kulturcenter Kildevæld. Der spilles koncerter for aldersgruppen 0-3 år, 3-6 år og børnehaveklasser/0. kl. Koncerterne har fokus på bevægelse og sprog.

Tidligere ansøgt/evaluering

Lokaludvalget har støttet projektet flere gange tidligere.

Evaluering fra 2022:

Bevilget 36.000 kr. den 22. juni

Ansøger, AnneO, har fået støtte til at afholde 9 koncerter for børn i daginstitutioner i Krudttønden. Afholdelsesstedet blev ændret til Kulturcenter Kildevæld, da det var muligt at låne lokaler gratis der. Projektet blev således også billigere end beregnet.

Der var både børn fra daginstitutioner, indskoling og enkelte private/hjemmepassere. Ansøger vurderer at ca. 1000 deltog i koncerterne i alt.

Projektet har fået udbetalt 30.000 kr.

Sekretariatets bemærkninger

 

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med 27.500 kr. Det er en netværksdannende aktivitet for bydelens børnehavebørn med fokus på sprogudvikling.

 

Nr. 12

 

Titel og ansøger

”Forfatterspirernes Skriveklub Østerbro” af Regitze Jørgensen (Kultur- og Fritidsforvaltningen)

Ansøgt beløb

6.000 kr.

Resumé

Der søges støtte til at afholde et skriveklubforløb for børn i aldersgruppen 11-18 år på Østerbro Bibliotek. Deltagerne mødes en gang pr. uge og får sparring med den professionelle forfatter, der underviser holdet. Projektet er åbent for alle interesserede i målgruppen mod egenbetaling.

Tidligere ansøgt/evaluering

 

Sekretariatets bemærkninger

 

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med 6.000 kr. Det er en ny aktivitet i bydelen for børn. Udvalget undrer sig dog over, hvorfor der ikke kan findes finansiering i bibliotekets eget budget til aktiviteter som denne.

 

Nr. 13

 

Titel og ansøger

”Rundt om bordet” af Jan Ørnskov Schmidt (Teknik- og Miljøforvaltningen)

Ansøgt beløb

19.888 kr.

Resumé

Der søges støtte til at indkøbe et udendørs bordtennisbord til placering på den Tårnlegepladsen i Fælledparken. Bordet kan benyttes i legepladsens åbningstid, og brugere med egne bat og bolde kan benytte det udenfor åbningstid.

Tidligere ansøgt/evaluering

Ansøger har fået støtte tidligere til indkøb af udstyr i 2021 og 2022, en flagstang og et bålfad. Der er desuden givet støtte i april 2023 til indkøb af en pavillon (8.000 kr.)

Evaluering fra 2022:

Bevilget 7.190 kr. den 23. november

Den bemandede legeplads i Fælledparken, Tårnlegepladsen, har fået støtte til at indkøbe et mobilt bålsted, som har kunnet bruges som samlingssted for aktiviteter, og som legepladsens besøgende har kunnet varme sig ved.

Legepladsen har allerede en bålhytte, men da der er begrænsede personaleressourcer, er det oftest ikke muligt at bruge dette bålsted, da åben ild skal være under observation. Et mobilt bålsted løser denne udfordring.

Projektet har fået udbetalt 4.452 kr.

Sekretariatets bemærkninger

 

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at der meddeles afslag til ansøgningen. Det er en fin idé med et bordtennisbord på legepladsen. Dog har lokaludvalget flere gange i 2023 støttet anskaffelse til legepladsen, og udvalget ser gerne, at forvaltningen også selv finansierer nyanskaffelser.

 

Nr. 14

 

Titel og ansøger

”Cosmic Connections – en exhibition about closeness, communication and connection” af Iskra Dinkova

Ansøgt beløb

14.637 kr.

Resumé

Der søges støtte til at afholde en kunstudstilling på pladsen ved Trianglen Metrostation i forbindelse med Åben Festival. Udstillingen vil være i et mobilt galleri, der indrettes med værker understøttet af lys og dufte. Temaet for udstillingen er teknologi og forholdet mellem mennesker.

Tidligere ansøgt/evaluering

 

Sekretariatets bemærkninger

 

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at der meddeles afslag til ansøgningen. Projektet vurderes ikke at være tilstrækkelig bydelsrettet og der savnes lokale samarbejdsparter.

 

Nr. 15

 

Titel og ansøger

”Pro-wrestling og stunttræning med nedspringsmåtte” af Martin Sedolf

Ansøgt beløb

12.000 kr.

Resumé

Der søges støtte til at indkøbe en nedspringsmåtte, som skal bruges i træningen i foreningens lokale på Aldersrogade.

Tidligere ansøgt/evaluering

Der er i 2022 givet støtte til foreningens opstart, bl.a. indkøb af diverse træningsudstyr og reklame gennem facebook.

Evaluering:

Bevilget 15.000 kr. den 24. august

Ansøger, Jacki Krog, har fået støtte til at opstarte wrestling-aktivitet i bydelen i foreningens nye lokaler. Støtten skal bl.a. muliggøre indkøb af materialer til træningsfaciliteterne og reklame for træningsaktiviteter.

Der har deltaget mellem 4 og 12 personer til træningen, og foreningen har fået 11 nye medlemmer. Ansøger peger på vigtigheden i at have haft mulighed for at reklamere mere målrettet.
Projektet blev lidt billigere end forventet, da ansøger valgte at indkøbe crash-pads frem for større træningsmåtter.

Projektet har fået udbetalt 10.407 kr.

Sekretariatets bemærkninger

Det bør drøftes hvorvidt projektet henvender sig til en tilstrækkelig bred målgruppe, da der er tale om anskaffelser der kun kommer en enkelt forenings medlemmer til gode.

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at der meddeles afslag til ansøgningen. Det vurderes, at målgruppen er for smal, da indkøbet kun kommer foreningens egne medlemmer til gode. Desuden er anskaffelsen ikke koblet op på en netværksdannende aktivitet.

 

Nr. 16

 

Titel og ansøger

”Lege og eventyr i alle regnbuens farver” af Tine Brix Davidsen

Ansøgt beløb

32.000 kr.

Resumé

Der søges støtte til at afholde 12 børnekulturarrangementer med sang, dans og bevægelse i bydelens daginstitutioner. Projektet henvender sig særligt til aldersgruppen 3-6-årige.

Tidligere ansøgt/evaluering

 

Sekretariatets bemærkninger

 

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at der meddeles afslag til ansøgningen. Der er i forbindelse med denne og de seneste ansøgningsrunder bevilget støtte til lign. aktiviteter for denne målgruppe, og udvalget ønsker at sprede midlerne til øvrige målgrupper. Ansøger opfordres til søge igen til 2024.

 

Nr. 17

 

Titel og ansøger

”Gårdteater” af Karina Nielsen

Ansøgt beløb

8.000 kr.

Resumé

Der søges støtte til at spille 3 dukketeaterforestillinger for børn i gårdrummet bag Øbro-Jagtvej Bibliotek. To forestillinger vil primært være for daginstitutioner (hverdag) og den sidste for familier (lørdag). Det er gratis at deltage i aktiviteten.

Tidligere ansøgt/evaluering

 

Sekretariatets bemærkninger

 

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med 8.000 kr. Det er en ny aktivitet i bydelen med dukketeater til bydelens børn.

 

Nr. 18

 

Titel og ansøger

”Culture Kicks Back 2023” af Torben Vinter, Kulturens Selvstændige

Ansøgt beløb

12.500 kr.

Resumé

Der søges støtte til at afholde en konference for kulturens vækstlag, hvor der stilles skarpt på unges vilkår på det kreative arbejdsmarked. Konferencen holdes over 2 dage hhv. Østerbro og Frederiksberg. Første dag består af 3 sessioner på 3 forskellige lokationer – Østerbro Stadion, Park Bio og Den Frie udstillingsbygning, hvor der vil være oplæg fra forskellige ressourcepersoner. Der søges specifikt støtte til de Østerbrorettede aktiviteter (dag 1). Målgruppen er primært unge i aldersgruppen 20-30 år, men aktiviteterne er åbne for alle mod entre.

Tidligere ansøgt/evaluering

 

Sekretariatets bemærkninger

Ansøger har fremsendt et samlet budget for hele konferencen. Såfremt ansøgningen imødekommes, anbefaler sekretariatet at støtten øremærkes fx til lokaleleje, oplægsholdere eller lign. vedrørende konferencens 1. dag.

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med 12.500 kr. øremærket udgifter til oplægsholder og facilitator. Det er en ny aktivitet i bydelen med en stor andel af anden medfinansiering.

 

Nr. 19

 

Titel og ansøger

”60seconds Festival 2023- Color your Dreams” af foreningen 60Seconds

Ansøgt beløb

15.000 kr.

Resumé

Der søges støtte til visning af kortfilm ved Kulturcenter Kildevæld (udendørs) i forbindelse med kortfilmfestivalen 60seconds Festival. Årets tema er ”Color your dreams”, og der vises 10 udvalgte film der vises på kulturcenterets facade. Der søges specifikt om støtte til aktiviteterne på Østerbro. Filmvisningen er åben for alle interesserede.

Tidligere ansøgt/evaluering

 

Sekretariatets bemærkninger

 

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med 15.000 kr. Det er en ny netværksdannende aktivitet i bydelen.

 

Nr. 20

 

Titel og ansøger

”Kulturbroparade” af Signe Gravlund Thomsen

Ansøgt beløb

6.000 kr.

Resumé

Der søges støtte til at holde en kulturparade/optog fra Hans Egedes Kirke til Göteborg Plads i forbindelse med Åben Festival for at koble Østerbro og Nordhavn sammen. I optoget vil deltage forskellige artister være musik og anden optræden. Bl.a. vil styltebørnene fra klub Kastellet deltage i paraden. Alle kan være med i optoget.

Tidligere ansøgt/evaluering

Projektet fik støtte i 2022. evaluering:

Ansøger, Signe Gravlund Thomsen, har fået støtte til at lave et optog med børn fra Klub Kastellet på stylter og rulleskøjter, professionelle cirkusartister og gøgl fra Hans Egedes Kirke til Hamborg Plads, som en del af ÅBEN Festival. Formålet med paraden var at binde Østerbro sammen – det etablerede og den nye bydel (Nordhavn).

Undervejs på ruten stod de medvirkende artister for forskellig underholdning. Flere hundrede gik med hele vejen, og nogle stoppede op på deres vej og så på paraden.

Projektet har fået udbetalt 10.000 kr.

Sekretariatets bemærkninger

 

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med 6.000 kr. Det er en netværksdannende aktivitet i bydelen, der rammer meget bredt set i forhold til det ansøgte beløb.

 

Nr. 21

 

Titel og ansøger

”Skrot og Tuti og Den Magiske Skraldespand” af Foreningen Den Magiske Skraldespand

Ansøgt beløb

35.000 kr.

Resumé

Der søges støtte til at afholde 10 koncerter for børn i bydelens daginstitutioner.

Tidligere ansøgt/evaluering

Lokaludvalget har flere gange tidligere støttet projektet.

Der er ansøgt 2 gange i 2022:

  • Ansøgt til 10 koncerter, bevilget 20.000 kr. til 5 koncerter, med begrundelsen at der allerede tidligere var givet støtte.
  • Ansøgt 10 koncerter, afslag med begrundelse i prioritering af midler.

2023: ansøgt 40.000 kr. bevilget 20.000 kr. (øremærket 10 koncerter) – ansøger frasagde sig støtten, da projektet ikke kunne gennemføres for den begrænsede støtte.

Sekretariatets bemærkninger

 

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med 35.000 kr. til 10 koncerter. Det er en netværksdannende aktivitet for bydelens børn. Ansøger har desuden imødekommet lokaludvalgets ønske om en højere grad af egenfinansiering set i forhold til tidligere ansøgning. Støtten bevilges under forudsætning af, at aktiviteterne kan afholdes i 2023.

 

Nr. 22

 

Titel og ansøger

”Blitz duo Playground Tour” af Lorenzo Colocci

Ansøgt beløb

23.224 kr.

Resumé

Der søges støtte til at spille koncerter for børn og deres familier på de 4 bemandede legepladser i bydelen. Der spilles i alt 8 koncerter, 2 hvert sted. Repertoiret er sydamerikansk musik – samba, tango og bossanova og vil involvere de deltagende børn i koncerterne. Koncerterne er åbne for alle interesserede.

Tidligere ansøgt/evaluering

 

Sekretariatets bemærkninger

Se i øvrige ansøgning 23 og 24.

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med 23.224 kr. Det er en ny netværksdannende aktivitet i bydelen.

 

Nr. 23

 

Titel og ansøger

”Collaborative Music Show” af Laura Rocchegiani

Ansøgt beløb

18.000 kr.

Resumé

Der søges støtte til at afholde i alt 4 interaktive koncerter for børn på 4 af bydelens bemandede legepladser.

Tidligere ansøgt/evaluering

 

Sekretariatets bemærkninger

Se i øvrigt ansøgning 22 og 24.

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at der meddeles afslag til ansøgningen. Der er givet støtte til en lignende ansøgning på samme lokationer ved denne ansøgningsrunde, og udvalget ønsker at sprede deres midler.

 

Nr. 24

 

Titel og ansøger

”Col.Mu.Ma Creative Music Workshop” af Francesco Colocci

Ansøgt beløb

20.000 kr.

Resumé

Der søges støtte til at afholde 4 musikworkshops på Østerbro Bibliotek for børn i aldersgruppen 4-12 år og deres familier. Deltagerne inviteres til at deltage i skabelsen af musik enten gennem at spille instrumenter, lyde fra legetøj eller andet. Aktiviteterne er åbne for alle interesserede.

Tidligere ansøgt/evaluering

 

Sekretariatets bemærkninger

Se i øvrige ansøgning 22 og 23.

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med 20.000 kr. Det er en ny netværksdannende aktivitet i bydelen.

 

Nr. 25

 

Titel og ansøger

”Festival of Endless Gratitude 2023” af Koncertforeningen Hovedstolen

Ansøgt beløb

19.000 kr.

Resumé

Der søges støtte til at afholde en musik- og kunstfestival over 3 dage i november i Kulturcenter Kildevæld. Festivalen præsenterer en rækkedanske og udenlandske musiknavne og forskellige formater af installationskunst. Aktiviteterne er åbne for alle interesserede mod entre.

Tidligere ansøgt/evaluering

 

Sekretariatets bemærkninger

Budgettet indeholder en række udgifter, som lokaludvalget normalt ikke støtter (transport, overnatning mv.). Såfremt ansøgningen imødekommes, anbefaler sekretariatet, at støtten øremærkes, fx til PR, forplejning til kunstnere eller lign.

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at der meddeles afslag til ansøgningen. Projektet vurderes ikke at være tilstrækkelig bydelsrettet, og der mangler lokale samarbejdsparter.

 

 

Økonomi

Der er til denne ansøgningsrunde søgt om i alt 540.223 kr. Puljeudvalget indstiller støtte for i alt 290.274 kr.

Forud for denne runde resterer der 252.925 kr. til disponering af de midler der er afsat til ansøgte projekter gennem Østerbropuljen. For at imødekomme puljeudvalgets indstillinger, kræver det, at lokaludvalget beslutter at flytte og omdisponere midler fra "lokaludvalgets egne projekter" til til "Østerbropuljen" under dagsordenspunktet "Status på puljemidler"

Se endvidere punktet "Status på puljemidler" for resterende midler til disposition i Østerbropuljen i 2023.

Videre proces

Sekretariatet meddeler ansøgerne lokaludvalgets beslutninger og varetager den videre sagsbehandling.

Beslutning

1. indstillingen blev godkendt uden afstemning.

2. indstillingen blev godkendt uden afstemning.

3. indstillingen blev godkendt uden afstemning.

4. indstillingen blev godkendt uden afstemning.

5. indstillingen blev godkendt uden afstemning.

6. indstillingen blev godkendt uden afstemning.

7.indstillingen blev godkendt uden afstemning.

8. indstillingen blev godkendt uden afstemning.

9. indstillingen blev godkendt uden afstemning.

10. indstillingen blev godkendt uden afstemning.

11. indstillingen blev godkendt uden afstemning.

12. indstillingen blev godkendt uden afstemning.

13. indstillingen blev godkendt uden afstemning.

14. David Rønne stillede ændringsforslag om bevilling af 14.637 kr. til ansøgningen.

Lokaludvalget stemte om ændringsforslaget:

For: 6 stemmer (David Rønne, Jóannes J. Gaard, Adelina Zych, Bo Sandberg, Finn Kristiansen, Jens Peter Mortensen)

Imod: 5 stemmer (Dan Pedersen, Allan Marouf, Sheku Amadu Jalloh, Morten Buchwald, Steen Jeppson)

Undlod: 3 stemmer (Lartey Lawson, Anastasia Valentin Rasmussen, Pia Jørgensen)

Ændringsforslaget blev tiltrådt.

15. Indstillingen blev godkendt uden afstemning.

16. Indstillingen blev godkendt uden afstemning.

17. Indstillingen blev godkendt uden afstemning.

18. Indstillingen blev godkendt uden afstemning.

19. Indstillingen blev godkendt uden afstemning.

20. Indstillingen blev godkendt uden afstemning.

21. Indstillingen blev godkendt uden afstemning.

22. David Rønne stillede ændringsforslag om at meddele afslag til ansøgningen.

Lokaludvalget stemte om ændringsforslaget:

For: 5 stemmer (David Rønne, Adelina Zych, Jóannes J. Gaard, Morten Buchwald, Lartey Lawson)

Imod: 7 stemmer (Allan Marouf, Dan Pedersen, Sheku Amadu Jalloh, Anastasia Valentin Rasmussen, Bo Sandberg, Finn Kristiansen, Steen Jeppson)

Undlod: 2 stemmer (Pia Jørgensen, Jens Peter Mortensen)

Ændringsforslaget faldt

Indstillingen blev godkendt uden yderligere afstemning.

23. Indstillingen blev godkendt uden afstemning.

24. David Rønne stillede ændringsforslag om at meddele afslag til ansøgningen.

Lokaludvalget stemte om ændringsforslaget:

For: 6 stemmer (David Rønne, Jóannes J. Gaard, Morten Buchwald, Bo Sandberg, Adelina Zych, Lartey Lawson)

Imod: 5 stemmer (Dan Pedersen, Allan Marouf, Sheku Amadu Jalloh, Anastasia Valentin Rasmussen, Steen Jeppson)

Undlod: 3 stemmer (Jens Peter Mortensen, Finn Kristiansen, Pia Jørgensen)

Ændringsforslaget blev tiltrådt.

25. David Rønne stillede ændringsforslag om bevilling af 16.000 kr. øremærket budgetposten "lys/lyd".

Lokaludvalget stemte om ændringsforslaget:

For: 7 stemmer (David Rønne, Pia Jørgensen, Anastasia Valentin Rasmussen, Morten Buchwald, Adelina Zych, Lartey Lawson, Finn Kristiansen)

Imod: 5 stemmer (Allan Marouf, Dan Pedersen, Bo Sandberg, Steen Jeppson, Sheku Amadu Jalloh)

Ændringsforslaget blev tiltrådt.

Undlod: 2 stemmer (Jens Peter Mortensen, Jóannes J. Gaard)

Til top