Mødedato: 23.02.2022, kl. 17:30
Mødested: Vibenshave, Nyborggade 9, 2100 Kbh Ø

Regnskab for puljemidler 2021 - Puljerapport

Se alle bilag

Indstilling

Formanden indstiller,

1. At Østerbro Lokaludvalg drøfter og godkender regnskab for puljemidler 2021 og tager Puljerapport 2021 til efterretning.

Problemstilling

Østerbro Lokaludvalg har i 2021 fået udlagt 3.398.777 kr. i puljemidler til selvstændig varetagelse. Der er givet løbende bevillinger til både ansøgte projekter (Østerbropuljen og Lynpuljen) og lokaludvalgets egne aktiviteter. Der er desuden afsat et fast beløb i projektmidler til Miljøpunkt Østerbro i forbindelse med deres årsplan for 2021.

Regnskab: Lokaludvalget skal godkende regnskabet for puljemidler 2021

Puljerapport: I tillæg udleveres en rapport med detaljeret gennemgang af brugen af puljemidlerne. Heri har sekretariatet sammenfattet evalueringstekster om de enkelte projekter samt statistik over fordeling af puljemidlerne.

Løsning

Lokaludvalget godkender regnskab for puljemidler og tager rapporten til efterretning.

Økonomi

Nedenstående oversigt viser overordnede regnskabstal for forbruget af puljemidler 2021.

Budget puljemidler 2021

3.398.777

 

 

Forbrugt

I procent

Ansøgte projekter

 

 

Østerbropuljen

1.706.006

57

Lynpuljen

23.117

1

Egne borgerrettede projekter

551.097

18

Ad-hoc borgerdialog

7.649

0

Kommunikation

55.856

2

Miljøpunkt Østerbro

650.000

22

I alt

2.993.725

 

Mindreforbrug i alt

405.052

 

"Østerbropuljen" dækker over midler bevilget til eksterne foreninger, institutioner eller enkeltpersoner gennem ansøgninger til Østerbropuljen. Der er i 2021 brugt 1.706.006 på denne post.

"Lynpuljen" dækker over midler bevilget til eksterne gennem lokaludvalget pulje særligt rettet mod unge ansøgere (mellem 13 og 25 år.). Der er i 2021 brugt 23.117 på denne post.

"Egne borgerrettede projekter" dækker over de aktiviteter, kommunikationsindsatser mv., som lokaludvalget selv har igangsat og været tovholdere på. Der er i 2021 forbrugt kr. 551.097 på egne projekter.

"Ad hoc borgerdialog" dækker over aktiviteter, hvor formanden har kunnet disponere over midler med efterfølgende orientering af lokaludvalget, hvor sagen ikke har kunnet afvente godkendelse på et ordinært møde. Der er i 2021 forbrugt 7.649 kr. på denne post.

"Kommunikation" dækker over udgifter til hjemmeside, annoncering af puljefrister samt opsupplering af borgerpanel. Der er i 2021 forbrugt 55.856 på posten ”Kommunikation”.

"Miljøpunkt" dækker over de projektmidler som er bevilget til Miljøpunkt Østerbro som supplement til driftsstøtten der modsvarer den godkendt årsplan for aktiviteter. Der er brugt 650.000 kr. på denne post i 2021.

Restbeløbet på 405.052 kr. kan ikke overføres mellem budgetår og falder tilbage til Københavns Kommune til omdisponering.

Særlige forhold i 2021

Puljeøkonomien 2021 var fortsat påvirket af Covid-19, både i forhold til lokaludvalgets egne aktiviteter og ansøgte projekter. Det har på grund af restriktioner været nødvendigt at aflyse en række arrangementer.

Lokaludvalgets egenkontrol af eksterne støttemodtagere

Lokaludvalgets sekretariat foretager hvert år stikprøvekontrol på de eksterne støttemodtagere jf. kommunens regnskabsregulativ. Støttemodtagere indsender ved projektets afslutning evaluering og regnskab for projektet, og sekretariatet udvælger en række af disse ansøgere til stikprøvekontrol, hvor de skal kunne fremvise dokumentation for det forbrugte beløb. Udvælgelsen af projekter til stikprøvekontrol foretages således, at der er en spredning i forhold til afholdelses- og bevillingstidspunkt samt størrelse på støttebeløb. Dog udtages nogle ansøgere ud fra en reel mistanke om uoverensstemmelser eller fejl i regnskabet.

Der er i 2021 foretaget 3 stikprøver på støttemodtagere fra Østerbropuljen og Lynpuljen.

Videre proces

 

Beslutning

Indstillingen blev godkendt uden afstemning med den tilføjelse, at formanden fremsender rapporten til medlemmerne af BR. 

Joannes J. Gaard var fraværende under behandlingen af punkt 8.


Til top