Mødedato: 23.02.2022, kl. 17:30
Mødested: Vibenshave, Nyborggade 9, 2100 Kbh Ø

Dialog mellem Østerbro Lokaludvalg og medlemmer af Københavns Borgerrepræsentation: Line Barfod

Indstilling

Formanden indstiller,

1. at Østerbro Lokaludvalg drøfter udviklingen på Østerbro med Teknik- og Miljøborgmester Line Barfod (Ø).

Problemstilling

Formanden har taget initiativ til at invitere en række af Borgerrepræsentationens politikere til dialog med lokaludvalget om Østerbro. Formålet med disse besøg på lokaludvalgsmøderne er at styrke kontakten til Borgerrepræsentationen og samtidig at få en orientering fra nogle af Borgerrepræsentationens medlemmer om deres syn på sager, der er centrale for Østerbro og den fremtidige udvikling på Østerbro generelt.

Line Barfod er Teknik- og Miljøborgmester udpeget af Enhedslisten.

 

Løsning

Til dette dagsordenspunkt deltager Line Barfodog drøfter Østerbros udvikling med Østerbro Lokaludvalg.

 

Videre proces

 

Beslutning

Line Barfod ridsede på forespørgsel fra lokaludvalget Enhedslistens holdning til en række aktuelle sager af relevans for bydelen Østerbro op herunder Metro til Nordhavn, Metro til Lynetteholm, Havnetunnellen, Trafikø-forsøg, afvikling af trafikken ved Vordingborggade og cykelparkering ved Poul Henningsens Plads samt læskur/busskur ved linje 14 stoppested på Strandboulevarden/Svendborggade ud for den ny skøjtehal.

Borgmesteren opfordrede lokaludvalget til at gå sammen med andre lokaludvalg og skrive til TMF, at lokaludvalgene har brug for høringsfrister på minimum 8 uger, når det gælder opstilling af lynladestandere.

Borgmesteren gjorde opmærksom på, at lokaludvalgene kan sende ønsker til overførselssag og budget ind til BR.

Til top