Mødedato: 23.01.2019, kl. 18:30
Mødested: Vibenshave, Nyborggade 11, 2100 Kbh. Ø

Status på puljemidler 2019 (januar)

Indstilling

Formanden indstiller til Østerbro Lokaludvalg,

1. at lokaludvalget tager status på puljeøkonomi 2019 til orientering.

Problemstilling

Østerbro Lokaludvalg har i 2019 fået udlagt 3.408.000 kr. til selvstændig varetagelse til bydelsrettede, dialogskabende og netværksdannende aktiviteter. Midlerne er til rådighed for lokaludvalget i kalenderåret 2019, og eventuelt resterende midler vil efter 31. december 2019 falde tilbage til Økonomiforvaltningen til omdisponering.

Sekretariatet har sammensat en status for det økonomiske forbrug for at give lokaludvalgets medlemmer en oversigt over forbrugte, disponerede og tilbageværende midler inden for budgetåret 2019.

Løsning

Lokaludvalget tager nedenstående økonomistatus til efterretning.

Økonomi

Herunder ses den overordnede fordeling af lokaludvalgets puljemidler for 2019.

Midler disponeret til "Østerbropuljen" og "Lynpuljen" dækker over midler, der er bevilget til eksterne ansøgere, som står for afholdelse af de bevilgede aktiviteter og efterfølgende afregnes med lokaludvalget.

Midler disponeret til "egne projekter" dækker over projekter, hvor lokaludvalget står for planlægning og afvikling i samarbejde med sekretariatet. Midler til "miljøopgaven" er projektmidler, som er bevilget til Miljøpunkt Østerbro ud over det årlige driftstilskud. Disse midler gives til konkrete aktiviteter, som er beskrevet i den godkendte årsplan.

De disponerede midler er allokerede til specifikke projekter (ansøgte og egne), men pengene er ikke reelt udbetalte. Udbetalingen sker løbende efterhånden som projekterne afholdes og afsluttes, og der kan løbende ske tilbageløb til puljen af uforbrugte midler. Det forventes, at der særligt i slutningen af kalenderåret kan være et større tilbageløb til puljen fra projekter, som ikke når at blive realiseret inden for kalenderårets grænser. På trods af det forventede tilbageløb, er det ikke muligt for lokaludvalgets at overbudgettere (dvs. afsætte flere penge end der tilbage til disponering).

Som det ses af nedenstående oversigt er der i skrivende stund disponeret 1.349.616 kr. og der resterer således 2.058.384 kr. til disponering i 2019.

Sekretariatet har endnu ikke opstillet en status på aktuelt forbrug, da der i skrivende stund ikke har været udbetalt af 2019-midler.

 

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.
Til top