Mødedato: 23.01.2019, kl. 18:30
Mødested: Vibenshave, Nyborggade 11, 2100 Kbh. Ø

Ekstraordinært punkt: Fastelavnsarrangement (medlemsforslag)

Se alle bilag

Indstilling

Formanden indstiller til Østerbro Lokaludvalg,

  1. at lokaludvalget beslutter at afholde et fastelavnsarrangement i Fælledparken søndag den 3. marts 2019
  2. at lokaludvalget bevilger 20.500 kr. i 2019-puljemidler til fastelavnsarrangementet
  3. at lokaludvalget udpeger David Rønne og Allan Marouf som tovholdere på projektet.

Problemstilling

Lokaludvalget har de to sidste år afholdt et fastelavnsarrangement i Fælledparken.

Formand Allan Marouf rundsendte søndag den 20. januar på e-mail til medlemmer et forslag om at gentage fastelavnsarrangementet. Der henvises til den i e-mailen medsendte projektbeskrivelse, som er vedlagt referatet i bilag.

Løsning

Lokaludvalget afsætter 20.500 kr. til afholdelse af arrangementet, og udpeger David Rønne og Allan Marouf som tovholdere.

Økonomi

Budget:

Fastelavnstønder

1.500.00

Forplejning (kaffevogn 2½ timer, samt fastelavnsboller, slik, m.m)

8.000,00

Annoncering

11.000,00

I alt

20.500.00

Videre proces

Sekretariatet tager sig af tilladelser, bestilling af varer, indgåelse af kontrakter, økonomistyring og kommunikation i det omfang det kan nås.

Tovholderne tager sig af detailplanlægningen af aktiviteten, tilstedeværelse på dagen og øvrige opgaver forbundet med projektet.

 

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.
Til top